EU bør stoppe skattebetalt overfiskeri
DEBAT: EU-landene har forpligtet sig til at stoppe overfiskeriet. Men den principielle beslutning skal følges op af økonomisk handling, så EU ikke bruger skattepenge på at støtte overfiskeri, mener Sune Scheller, Greenpeace.
Af Sune Scheller
Havbiolog, Greenpeace
Den globale fangst af fisk toppede i 1996. Men selv om fangsten siden da er fladet ud, vurderer FN’s fødevareorganisation FAO, at 32 procent af de globale fiskebestande biologisk set bliver overudnyttet, fuldt udnyttet eller er under genopbygning.
Hovedårsagen er, at den globale fiskeflåde har kapacitet til at fange langt mere fisk, end det biologisk er forsvarligt at hive op af havet.
EU-Kommissionen har vurderet, at EU-landenes fiskeflåde har fiskerikapacitet til at fange op til hele to-tre gange mere fisk, end hvad der er bæredygtigt. I 2011 var 63 procent af de vurderede fiskebestande i Atlanten overfisket, for Middelhavets vedkommende var det 82 procent, og i Østersøen gjaldt det fire ud af seks vurderede bestande.
Overfiskeri for skattepenge
Ud over det voldsomme overfiskeri EU’s farvande er en konsekvens af den alt for store fiskerikapacitet også, at EU-fartøjer i stort omfang deltager i fiskeri ud for Vestafrikas kyster. Et eksempel er Mauretanien. Her bliver mere end 80 procent af de 600.000 ton, der fiskes årligt, fanget af udenlandske fiskefartøjer – og en stor del er fra EU-landene.
Det paradoksale er, at overkapaciteten i EU’s fiskeriflåde er skattefinansieret støtte. Men med afsæt i det kompromis, som EU’s fiskeriministre og EU-Parlamentet blev enige om i foråret om revisionen af EU’s fælles fiskeripolitik (CFP’en), er det helt utåleligt, hvis skattefinansieringen får lov at fortsætte.
Selv om forårets kompromis ikke sætter en deadline for genopretning af fiskebestande, så forpligter kompromiset til at stoppe overfiskeri i 2015 for de fleste bestande. Det gælder både i EU og andre landes farvande.
Principper og økonomi skal følges ad
Den principielle forpligtelse om at stoppe overfiskeri bør afspejle sig i de beslutninger, der træffes omkring fordelingen af midlerne til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond for perioden 2014-2020, som netop fastlægger EU’s finansielle foranstaltninger til gennemførelse af bl.a. EU’s fælles fiskeripolitik.
På seneste EU-rådsmøde (landbrug og fiskeri) 15. juli blev man enige om en finansiel ramme for Hav- og Fiskerifonden på omkring 5,5 mia. euro for perioden 2014-2020 – altså omkring 800 mio. euro årligt. Heraf er der afsat omkring 80 pct.(630 mio. euro) som direkte støtte til udvikling af fiskerisektoren men kun omkring 15 pct. til at kontrollere og indsamle data til at håndhæve regler i forbindelse med overholdelsen af EU’s fiskeripolitik.
En årlig direkte støtte til udvikling af fiskerisektoren på 630 mio. euro er en ganske stor sum penge – og svarer faktisk til omkring 30 procent af lønudgifterne til besætningen på alle EU's fiskerifartøjer.
Når EU-Parlamentet 23. oktober skal stemme om forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, er det afgørende, at man stemmer alle forslag ned om direkte støtte til fiskersektoren, som direkte eller via smuthuller udnyttes af EU’s medlemsstater – i form af moderniseringsstøtte, motorudskiftning m.v. – som vil medføre en forøgelse af EU landenes fiskerikapacitet. Men omvendt er der rigtig gode grunde til at stemme for forslag, der afsætter større beløb til kontrol og håndhævelse af EU’s fælles fiskeripolitik samt omlægning til skånsomme redskaber. Det er nødvendigt for bæredygtigheden i EU’s fiskeripolitik. Jo større kapacitet, jo større pres fra industrien for højere kvoter.
Antibiotikaresistens i GMO er imod al sund fornuft
Bioenergi er vigtig for fossilfri fremtid
