DSK: Nedsæt en landdistriktskommission

Af John Wagner
Administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd 

Folketingsvalget senere på året kommer ikke “bare” til at handle om udlændingepolitik. Det kommer også til at handle om Udkantsdanmark, hvad enten vi kan lide det udtryk eller ej.

Og under alle omstændigheder er det vigtigere at få politiske tiltag på bordet, som kan skabe merværdier i hele Danmark, end slås om, hvorvidt det hedder Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, provinsen eller ude på landet. 

Forudsætningen for erhvervsliv og bosætning uden for hovedstadsområdet og det østjyske bybånd fra Randers til Kolding samt enkelte andre af vore allerstørste købstæder som Næstved, Odense, Esbjerg og Aalborg er og bliver, at politikerne rent faktisk vil undgå, at Danmark knækker endnu mere, end tilfældet allerede er - og vil træffe beslutninger som følge heraf.

Liberalisering af planloven?
Det handler bl.a. om planloven, som Venstre har peget på. Men ud fra min synsvinkel “med omvendt fortegn”, om man så kan sige. Planloven har tre elementer af kolossal betydning for den fremtidige udvikling i landdistrikterne og fødevareerhvervene:

• Kan vi på én gang både bevare vore unikke kyststrækninger, som tiltrækker mange turister, og tillade nybyggeri af store badehoteller til turisterne?
  
  
• Kan vi på én gang både passe på naturværdierne og landdistrikternes udtryk - æstetikken - og samtidig tillade brug og udvidelser af tidligere landbrugsejendomme til industrivirksomheder?
  
  
• Kan vi på én gang fastholde dagligvarebutikker i nærområdet, hvad 82 procent af vælgere lægger vægt på ved valg af bopæl, og tillade nybyggeri af flere storcentre og hypermarkeder?

Kvalificeret arbejdskraft
Det er værdipolitiske spørgsmål af dimensioner, som kan dele Folketinget og såmænd også enkelte partier på hidtil usete måder. Og svarene vil få afgørende betydning for, om det rigtigt store erhvervsliv - Danfoss, Grundfos, Ecco og hele fødevareklyngen - kan få kvalificeret arbejdskraft, hvor de nu en gang ligger, mere af historiske grunde end økonomiske.

En Megafon-undersøgelse for nylig viste, at de tre vigtigste faktorer ved valg af bopæl er, at der er dagligvarebutikker i nærheden, at der er tæt til naturen, og at der er en læge i byen - i nævnte rækkefølge. Hvis politikerne med en planlovs-liberalisering underminerer disse værdier, flytter endnu flere fra land til by, arbejdskraften såvel som virksomhederne. Og tilbage bliver (måske) de nye badehoteller til tyskerne … 

Kreditklemmen
Men vi kommer heller ikke uden om det økonomiske: Hvis ikke banker og realkreditinstitutioner - om nødvendigt med politisk hjælp - løsner den kreditklemme, som rigtigt mange mindre virksomheder i Udkantsdanmark oplever, så udebliver den ønskede vækst også.

Der er altså brug for en klog balance, hvor det hele tiden må handle om at bevare værdier og skabe nye værdier - og forstå, at der skal andre værdier til end de økonomiske, og at disse andre værdier, f.eks. naturværdiernes tilstedeværelse, kan være en vækstforudsætning.

Balancen opnås kun, hvis der tages hensyn til mangeartede interesser og skabes brede flertal, så borgerne ved valg af f.eks. bopæl og virksomhederne ved fastlæggelse af investeringer kan have tillid til gældende vilkår; at der fortsat er en dagligvarebutik i byen, en skole og fornuftig kollektiv trafik i området, at dækningsafgiften for virksomhederne ikke bliver forøget osv. 

Landdistrikts-kommission
Kompleksiteten i alle spørgsmål omkring landdistrikternes fremtid, hvad enten det handler om eventuel revision af planloven, udflytning af statsinstitutioner og uddannelser, om fremtidige udligningsordninger, kreditvilkår og virksomhedsbeskatning, taler for, at der bør nedsættes en landdistrikts-kommission.

Her tænker jeg ikke på en “syltekrukke”, men en bredt sammensat kommission, som med helheden for øje kan delrapportere med konkrete forslag frem for at komme med tanker om hovsa-løsninger som Venstres tro på, at flere hypermarkeder kan skabe vækst allerlængst derfra, hvor hypermarkederne kommer, nemlig ved indfaldsvejene til de allerstørste byer.

Fødevareklyngens betydning for landdistrikterne tilsiger, at en forbedring af disse virksomheders vilkår, og det gælder også primærproducenternes forhold, må indgå i kommissionens oplæg. Og heller ikke her er flere hypermarkeder en del af løsningen - tværtimod! 

debat@altinget.dk