DN præsident fastholder kritik af husdyrlov

Af Ella Maria Bisschop-Larsen,
præsident for Danmarks Naturfredningsforening
Medlem af Altinget|Fødevarers debatpanel

Miljøminister Connie Hedegaard er i Altinget 29. august citeret for følgende bemærkning:

”Jeg forstår ikke, at Danmarks Naturfredningsforening helt alvorligt kan mene, at miljøet ville være bedre tjent uden den nye lov. Det burde sætte gang i en selvransagelse i Danmarks Naturfredningsforening”.

Lad mig slå fast med det samme:

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at miljøet vil være bedre tjent uden en ny husdyrlov. Tværtimod har vi vedholdende gjort os til talsmænd for, at husdyrbrugene bør reguleres på samme måde som industrien – nemlig ved at give en miljøgodkendelse, der tager udgangspunkt punkt i bedst tilgængelig teknologi og naturens tålegrænse.

Vi har sammen med Dansk Landbrug skrevet til ministeren og foreslået en række principper som grundlag for den nye lov i efteråret. Da ministeren præsenterede den politiske aftale om regulering af husdyrbrug, indgået af regeringen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre før sommerferien, var vi var ude og sige, at dette er et skridt i den rigtige retning.

Forslaget lever ikke op til ånden i forliget
Når vi nu har fremsendt et kritisk høringssvar til Miljøministeriet, er det fordi lovforslaget på en række punkter efter vores opfattelse simpelthen ikke lever op til ånden i den politiske aftale eller ministerens udmelding om, at ”det er en rigtig god aftale, som gavner både naturen, landmanden og naboen. Naturen vil først og fremmest nyde godt af mindre ammoniak. Det vil særligt gavne vores sårbare natur.”

Lad mig nævne:

For det første præsenteres de nye ammoniakregler, som om der allerede i 2007 vil ske en reduktion på 15 % af udledningen. Men det er ikke rigtigt. Virkeligheden er, at nye anlæg vil blive mødt med et krav om at forurene 15 % mindre, end de ellers ville have gjort. Alle de gamle staldanlæg derimod, dem vil man ikke stille krav til. Så der vil ske en øget forurening, med mindre alle gamle anlæg nedlægges.

For det andet: Selvom det kun er nye anlæg, der vil blive mødt med krav, lægger loven op til at miljøgodkende alle staldene på en gård – også de gamle. Hermed opnår landmændene en 8-årig retsbeskyttelse af gamle stalde, hvor myndighederne ikke kan stille krav.

Det er at give landbruget industriens fordele uden at pålægge landbruget industriens krav. Desuden vil det kunne spænde ben for gennemførelse af de kommende vandplaner og Natura 2000 planer.

Ingen viden om lovens effekt på miljøet
For det tredje er forslagene til fosforregulering helt utilstrækkelige i lyset af målene i VMPIII. Forslaget lægger op til en fortsat mertilførsel af fosfor til de fleste danske jorder, men beskyttelsen af vandmiljøet kræver derimod nedbringelse af fosforpuljen. Herudover er den foreslåede grundvandsbeskyttelse alt for svag.

For det fjerde: En ny 300 meter bufferzone skal beskytte ammoniakfølsom natur. Analyser udført af Fyns Amt viser, at mindre end 10 % af den fynske truede natur vil blive omfattet af loven. Og der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes andre steder – hvilket bringer mig hen til det sidste punkt:

I strid med EU-lovgivning
Et af de største problemer med lovforslaget er nemlig, at der intetsteds i loven er redegjort for, hvilken effekt loven helt konkret vil få på miljøet. Man kan simpelthen ikke se, hvad de nye regler for kvælstof og fosfor vil betyde reelt. Dette er ellers et krav til al ny lovgivning.

Loven er udarbejdet som en rammelov, hvor en række konkrete forudsætninger fra den politiske aftale ikke skrevet ind i loven. Endelig er vi overbeviste om, at lovforslagets standardisering af, hvor meget man må forurene fra den enkelte bedrift, er i strid med habitatdirektivet, ligesom vi mener, loven er i strid med IPPC-direktivet.

Det er ovenstående forhold der gør, at DN slutter sit høringssvar med en opfordring til at foretage væsentlige ændringer i lovforslaget – hvilket jeg mener, er i alles interesse.

debat@altinget.dk