Brian Sønderby SundstrupCSR Senior advisor, Coop Denmark
DEBAT: Den voksende verdensbefolkning giver kæmpe udfordringer i fremtiden. Der er derfor behov for at udvikle nye bæredygtige og holistiske løsninger, der favner bredt. Det skriver Brian Sønderby Sundstrup, CSR Senior advisor, Coop Denmark.
Af Brian Sønderby Sundstrup CSR Senior advisor, Coop Denmark
Inddragelse af den private sektor i at skabe bæredygtig vækst, værdikædetankegang og samarbejde med fagbevægelsen og civilsamfundet, er de tre vigtige pejlemærker, som handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har fremhævet i Danidas kommende erhvervsprogram. Spørgsmålet er dog, om disse tre elementer mere er virkemidler og brændstof til at sikre fremdriften, end egentlige pejlemærker.
For hvilke fyrtårne i horisonten er det egentlig, at virksomheder, strategiske partnere og interessenter skal navigere efter, når Danida om kort tid skal introducere et nyt erhvervsprogram? De 600 millioner job i Asien og Afrika og overførsel af dansk teknologi og knowhow er måske mere en afledt effekt end det egentlige mål, når dansk erhvervsliv skal involveres i et udviklingsprogram.
Jeg vil gerne fremhæve to tidligere debatindlæg her på Altinget, som indeholder nogle væsentlige pointer om retning på det kommende program. Dels et debatindlæg d. 13. januar af Mette Gjerskov (S), udviklingsordfører, der påpeger vigtigheden af bæredygtig økonomisk vækst, der øger produktivitet og sikrer sammenhæng mellem handel og udviklingspolitik. Dels et debatindlæg d. 27. januar af Bolette Christensen, direktør i BØRNEfonden, der understreger betydningen af nye innovative løsninger i strategiske partnerskaber, på tværs af sektorer.
Med afsæt i disse to debatindlæg er det relevant at stille spørgsmålet: hvor findes de største behov for at koble handels- og udviklingspolitik, og hvor er de største behov for nye strategiske erhvervspartnerskaber?
De største behov findes i nær fremtid. På verdensplan står vi overfor nogle af de største udfordringer, når vi skal brødføde en voksende verdensbefolkning og voksende urban middelklasse med større købekraft og forbrug. Kommende generationer vil blive udfordret af det stigende pres på verdens naturressourcer, ineffektiv arealudnyttelse, klimatiske forandringer, nedgang i landbrugsproduktion pr. indbygger og ikke mindst ulig adgang til vand, råvarer og produkter.
Behov for nye løsninger Dansk erhvervsliv vil blive udfordret af de globale demografiske forandringer og de skiftende balancepunkter i de globale markedskræfter. Derfor er der god grund til at tænke i sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitik og innovative strategiske partnerskaber, der adresserer disse udfordringer.
Der er behov for, at udviklingslandene i fremtiden integreres på ligeværdige vilkår i den globale fødevareproduktion. I den sammenhæng er der behov for at udvikle nye bæredygtige og holistiske løsninger, der favner de komplekse sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Målet for Danidas nye erhvervsprogram bør derfor være at understøtte udviklingen af bæredygtige og effektive produktionsmetoder, infrastruktur og forsyningssikkerhed, som kan innovere fødevareproduktion og sikre adgang til bedre råvarer til konkurrencedygtige priser.
Den nye kurs for Danidas kommende erhvervsprogram skal sættes efter at skabe bæredygtig produktion i udviklingslandene, skabe kortere varekæder, styrke innovationskraften i produktudviklingen og sikre større transparens og konkurrenceevne. Det er i kølvandet på dette, at de miljømæssige gevinster og positive socio-økonomiske aftryk findes.
For mig at se er det vigtigt at få de virksomheder, som er i berøring med fødevaresektoren, med ombord på Danidas kommende erhvervsprogram. Det er vigtigt at få virksomheder, der opererer indenfor fødevareproduktion, forarbejdning, emballage, logistik eller detailhandel, til at arbejde tættere sammen med strategiske partnere i udviklingslandene. Tiden er kommet til at tænke erhvervspartnerskaber og udviklingsbistand på en ny måde. Det er ikke længere blot en mulighed, der kan udnyttes, men en nødvendighed, der skal udmøntes. Vi ikke har råd til at lade være.
Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.dk.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har givet sine nye kommissærer klare opgavebeskrivelser med. Altinget har set nærmere på fiskeri, landbrug og dyrevelfærd.
Biosolutions skal højere op på den EU-politiske dagsorden, mener Morten Løkkegaard og DI. Venstre-politikeren forsøger at sammensætte et netværk om biosolutions i Parlamentet. Det kan dog vise sig at blive svært.
Verdens stigende temperaturer sætter fokus på nødvendigheden af energieffektivitet og naturbaserede løsninger som centrale værktøjer i kampen mod klimaforandringer, skriver Gabriela Prata Dias og Clara Camarasa.
Østrig har gjort indsigelse mod en dansk tilskudsordning, der skulle få landmænd til at bruge foder, som får køer til at udlede færre klimagasser. Klagen fremhæver et problem, som kan blive tilbagevendende for en regering, der er opsat på at implementere den grønne trepartsaftale: EU's statsstøtteregler.
Jeppe Bruus (S) skal som minister for den grønne trepart stå i spidsen for en grundlæggende forandring af det danske landskab. Han vil gøre det til et stort folkeligt projekt, får måske snart flere private sponsorer med og ser den grønne trepart og sit ministerium som svaret på politiske aftaler, der ikke løftede opgaven.
Som landets tredjestørste jordejer er folkekirken ikke uvæsentlig, når det gælder grøn omstilling. Men der mangler overblik over regler, som risikerer at modarbejde kirkens klimafremskridt, mener projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.
De studerende på landets uddannelser er alt for længe blevet snydt for de tænkere, debatter og praksisser, der beskæftiger sig med den økologiske krisetid. Det råder ny lærebog heldigvis bod på, skriver Helene Hagel.
Det er i denne uge, at vi finder ud af om Dan Jørgensen får sin grønne kommissærpost. Men ugen byder også på en ny rapport fra Klimarådet samt en række grønne konferencer på både den nationale og internationale scene. Få overblik over ugens grønne begivenheder her.
Fødevarestyrelsen har hjemtaget opgaven om at tilse nødslagtninger med begrundelsen om, at vi som besætningsdyrlæger ikke er habile til at lave den vurdering. Vi tror dog, at det vil resultere i flere dyr til Daka og færre dyr til bøffer, skriver Katrine Lawaetz.
Regeringen føler sig så selvsikker, at den har oprettet et ministerium for en politisk aftale, der ikke er vedtaget i Folketinget endnu. For flere af oppositionspartierne er spørgsmålet da heller ikke, om de skal med i den grønne trepart, men hvordan de undgår at blive et gummistempel.
Danmarks næste EU-kommissær bliver beskrevet som en sublim netværker, lidt af en linselus og en arbejdshest, der har levet og åndet politik de seneste årtier. Det er træk, der kan komme Dan Jørgensen til gode i Bruxelles, melder dem, der kender ham.
Regeringen vil nedlægge 1.000 administrative statslige årsværk i sit finanslovsforslag for 2025. Men hvordan påvirker det ministerierne, og er der politiske benspænd for regeringen? Bliv klogere på det her.
Den grønne forbruger er ligegyldig. Vi redder aldrig klimaet, hvis det kun er op til forbrugerne. Politikeres og virksomheders valg betyder langt mere, skriver Svend Elberg Thomsen.
V: Detailhandlen bærer ikke ansvar for danskernes sundhed
Professor: EU's klimamål skader landbruget
