Bedre fødevarer – og bedre hygiejne?

DEBAT: Carina Christensen kæmper med forbedring af fødevarekontrollen. Lad os håbe, det lykkes. Men danskerne bliver også syge på andre måder.

Af Morten Rønager
Adm. direktør JohnsonDiversey
Formand for erhvervssektionen i SPT

Bedre fødevarer og bedre hygiejne og har tydeligvis været danskernes store ønske for 2006. Et væld af presseomtale og en skærpet politisk opmærksomhed på området peger samme vej. For gennem talløse ulækre eksempler inden for fødevarer, hospitaler, plejehjem og skoler har danskerne fået et stærkt ønske om, at der kommer styr på de hygiejniske forhold hos bageren, slagteren, på hospitalerne og toiletterne - for vi er blevet trætte af svineriet og sygdommene.

Rengøring er måske stadig en kedelig tjans, men vores fødevarer, hospitaler og skoler skal altså helt grundlæggende være rene, og danskerne er ganske enkelt begyndt at interessere sig mere for hygiejne. Man kan måske sammenligne med situationen på miljøområdet, hvor det i starten af 80'erne mest var et emne for aktivister, er det nu blevet et centralt stykke politik hos alle partier og især også for den siddende statsminister. Vi kan derfor kun hilse de nye initiativer for fødevarekontrollen velkommen, men Carina Christensen har dog andre udfordringer med hygiejne at se til i det kommende år.

Elendige forhold giver ekko
F.eks. er de elendige hygiejniske forhold på mange skolers toiletter en grund til vedvarende bekymring for helt almindelige børnefamilier. Børnene får problemer med inkontinens og indlæring, hvilket både fysisk og psykisk giver ekko i familiens hjemmeliv. Med strukturreformen håber vi derfor ikke blot på bedre service, når vi besøger rådhuset, men også på bedre forhold i børnehaver, skoler og vuggestuer, så børnenes sundhed kan bevares, når vi som forældre overlader dem i andres hænder.

Ifølge aviserne er ministeren opmærksom på kommunernes nye udfordring i forhold til forebyggelse, men det bedste ville jo være at etablere aktive fremadrettede initiativer, frem for en afventende 'lad-os-nu-se'. Vi ved f.eks. i forvejen, at bedre håndhygiejne kan reducere børnenes sygedage med ca. 30 pct., så der er meget at spare i penge og sengedage.

Bedre forhold kan selvfølgelig ikke flyve ind på plads i morgen, men de vil alligevel være en milepæl for børnefamiliernes tilfredshed med regeringens reformprojekt. Borgerne og børnene skal også medvirke til at skabe denne forandring, men de grundlæggende vilkår skal komme på plads først. Carina Christensen har derfor nok at se til, men andre bidrager gerne med nye initiativer og nye idéer - ikke bare på skolerne, men også mere generelt på området hygiejne og kvalitet i service.

Nye initiativer kan skabe håb og tillid
Med hensyn til fødevarer kunne det være gennem ny interesse for et initiativ som Måltidets Hus eller med skoleprojekter og virksomhedsbesøg, at der skabes dialog omkring og gerne forståelse for fødevarer og fødevareproduktion. På hospitaler har man f.eks. i 2006 allerede haft kampagner for bedre håndhygiejne, som kun bør fortsætte og gerne udvides til plejehjem, vuggestuer, børnehaver og selvfølgelig skolerne.

Nok er hygiejne på hospitaler og skoler ikke blot familie- og forbrugerministerens ansvar, men danske familiers og forbrugeres trivsel og behov drejer sig jo ikke kun om gode fødevarer, men også om sunde, sanitære forhold omkring os i institutioner og behandlingssteder, så vi ikke bliver syge og så den grundlæggende tillid til hygiejnen på skoler, hospitaler og fødevarer kan genskabes.

Dét vil være en kolossal opgave for Carina Christensen, og på nogle felter nok også umuligt at løse for ministeren alene, hvilket polemikken gennem 2006 også helt klart viste. I SPT har vi derfor også foreslået, at der etableres et fælles Råd for Bedre Hygiejne, der kan samle både den private og offentlige sektor i bestræbelserne på at skabe bedre rammer og forhold, så vi ikke igen skal skændes om problemer, men i stedet kan diskutere løsninger.

Bedre hygiejne kræver dog også en ny og langt mere åben holdning til problemer og løsninger fra alle parter, hvor der fra starten skal sluges kameler og stolthed i mange faggrupper, hvilket nok heller ikke vil gøre udfordringen mindre. Jeg ønsker derfor Carina Christensen en god arbejdslyst: Der er nok at tage fat på.

Forrige artikel Hvad skal ernæringsmærket bruges til? Hvad skal ernæringsmærket bruges til? Næste artikel Ernæringsmærket er ingen varedeklaration