Bæredygtigt Landbrugs 10 misforståelser om økologi
DEBAT: Økologi er ikke svaret på alle verdens problemer, men kritikken fra Bæredygtigt Landbrug undrer Økologisk Landsforening. Mads Helms og Kim Qvist kommer her i debatten med svar til de 10 kritikpunkter fra BL.
Af Mads Helms og Kim Qvist
Hhv. økologisk mælkeproducent og forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole – begge næstformænd i Økologisk Landsforening
Op til påske sendte Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug (BL), her i øko-debatten på Altinget | Fødevarer en bredside af sted mod økologien. Under overskriften "De 10 mest udbredte misforståelser om økologisk landbrug" fortsatte han sin organisations retoriske dyrkning af det økologiske landbrug som et fjendebillede. BL's korstog mod økologi kan vi ikke andet end undre os over.
Saglig kritik og debat er altid velkommen, det er sådan, vi flytter os. Og selvom Poul Vejby-Sørensens indlæg er fyldt med mindst lige så mange misforståelser, som han påstår at aflive, så er der også spor af saglighed, som fortjener et svar. Vi vender tilbage til de 10 kritikpunkter.
Økologi er en videnskabelig disciplin
Økologi er ikke et fjendebillede – ej heller et helgenbillede. Økologi som videnskabelig disciplin og som certificeret sprøjtegiftfri fødevareproduktion har ikke løst alle verdens problemer. Vi har udfordringer – mange, som vi deler med det konventionelle landbrug, andre, som er unikke for det økologiske dyrkningssystem.
For eksempel anvender vi ikke kunstgødning, som bruger ufornybare ressourcer og meget energi i produktionen. Det giver os en særlig udfordring i at recirkulere nærringsstoffer. Et emne, som PVS også kredser om i sit indlæg. Vi kan da i den forbindelse lige nævne, at dagen før hans indlæg blev bragt, udsendte Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer en fællesudtalelse, der sigter mod systematisk inddragelse af økologisk landbrug i samfundets ressourceplanlægning og recirkulering.
BL's repræsentanter går i deres mange udfald mod økologi meget op i, at økologi skal klare sig på markedsvilkår. Det er lidt uklart, hvilke "vilkår" der henvises til. Økologer er meget markedsorienterede. Vi lytter til, hvad forbrugerne vil have. 94 procent af forbrugerne ønsker køer på græs. Det får de fra økologer.
Hvis "markedsvilkår" henviser til gennemskuelighed i markedet, er økologi et mønstereksempel på klare produktionskrav, offentlig kontrol og stor åbenhed - også om vores mangler. Vi skaber et tydeligt valg for forbrugerne.
Men BL er de første til at skælde ud når forskelle gøres tydeligt, hvis vi markedsfører vores produkter ved at pege på den merværdi, der ligger i økologi. For eksempel at køer kommer på græs, eller at vi ikke bruger sprøjtegift. Et frit marked kræver oplysning om faktuelle forskelle, så forbrugerne kan træffe et oplyst valg. Vil man blive sur på elbilproducenten for at fortælle sine kunder, at elbilen udleder mindre CO2 end det billigere, benzindrevne alternativ?
Det er markedsvilkår, når vi som økologer går ud hver dag og henter en merpris på markedet for et anderledes produkt. Det gør vi, trods flere "markedsvilkår", som er alt andet end fair — og som favoriserer de konventionelle produkter. Omkostninger forbundet med de økologisk landmænds ekstraarbejde for beskyttelse af vand og natur og bedre plads for dyr, indarbejdes i økovarens priser.
Økologi følger markedet
Vi har ikke nogen garantipriser som vindenergi eller biogas. Vi har ikke reducerede miljøafgifter, som for eksempel elbiler. Vi går ud og henter den merpris på markedet i konkurrence med konventionelle varer med priser, der til gengæld skjuler de udgifter eller "sideffekter", som de medfører. For eksempel koster det tre-fem mio. kroner for hver vandboring, der lukkes og skal erstattes på grund af forurening.
Vi har ikke nogen garantipriser som vindenergi eller biogas. Vi har ikke reducerede miljøafgifter, som for eksempel elbiler. Vi går ud og henter den merpris på markedet i konkurrence med konventionelle varer med priser, der til gengæld skjuler de udgifter eller "sideffekter", som de medfører. For eksempel koster det tre-fem mio. kroner for hver vandboring, der lukkes og skal erstattes på grund af forurening.
Men hvis frie "markedsvilkår" for BL er en henvisning til et marked, der fungerer uden statstilskud, kan vi kun undre os over, at det netop er økologi, der skulle være problemet i det gennem-støttede landbrugserhverv. Og vi savner også en argumentation for, at de økologiske producenter får mere statsstøtte. Økologi fylder syv procent af landbruget, men kun tre procent af offentlige fødevareforskningsmidler bruges på økologi.
Dansk støtte til økologer for at dyrke uden sprøjtegift med videre er blandt den laveste i EU, og det kompenserer alene for tabt fortjeneste, fordi man beskytter miljøet. Sådan burde al landbrugsstøtte bruges.
Moms påvirker også konkurrencen mellem økologiske og konventionelle varer. Når økovarer koster mere at producere, gør momsen den prisforskel endnu større. Det er ikke fri konkurrence, men det fejer påstanden om statsstøttet-favorisering af økologien af bordet, fordi mermomsen gør økologi til en overskudsforretning for statskassen.
Moms på økologiske fødevarer i butikker mv. giver rundt regnet 600 millioner kroner i statskassen årligt. Det kan sammenlignes med et totalforbrug på økologisk forskning, udvikling og miljøstøtte i år på 289 millioner kroner. Og heraf betaler EU en del, så den danske andel er langt under 200 millioner i 2014. På sit højeste niveau i de senere år lå den samlede dansk/EU støtte til økologi på 400-450 millioner kroner under såvel VK og SR.
PVS harcelerer i sit indlæg desuden mod fødevareministeren, Miljøministeriet og grønne organisationers "mangeårig øko-propaganda, der har vildledt befolkningen". Vi må opfordre PVS og BL generelt til at feje for egen dør, når det kommer til vildledende propaganda ofte med afsæt i lemfældig omgang med fakta og tilgængelig viden. Og vi vil samtidig gerne opfordre til en saglig debat om økologi og økologisk landbrug fremover.
De 10 kritikpunkter
1.
PVS' kritik går på, at økologien ikke har løst næringsstofkredsløbet, fordi det i dag ikke er tilladt at føre "gødning" fra mennesker – for eksempel spildevandsslam – tilbage til økologisk dyrkningsjord. PVS har helt ret i, at menneskers urin og afføring indeholder store mængder vigtige plantenæringsstoffer, som i et fuldendt kredsløb naturligvis bør ledes tilbage til dyrkningsfladen.
Det mener vi også som økologer. Det forbud, der i dag ligger, bunder i en historisk betinget og sund forsigtighed omkring potentielt skadelige stoffer i spildevandsslam. Den teknologiske udvikling nærmer sig givetvis et punkt, hvor den bekymring og forsigtighed ikke længere er nødvendig, og hvor spildevandsslam bliver sikkert at anvende som gødningsressource i fødevareproduktion og på flere områder vil være renere end konventionel svinegylle.
Den tidligere omtalte fællesudtalelse fra Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer om systematisk inddragelse af økologisk landbrug i samfundets ressourceplanlægning omhandler derfor også spildevandsslam og definerede sikkerhedskriterier omkring anvendelsen af det i økologisk jordbrug.
2.
PVS mener, at økologisk landbrug forurener mere på grund af større nærringsstofudvaskning end i et system med mineralsk gødning, og at økologiske metoder fører til udpining og erosion af jorden.
Et velfungerende økologisk landbrug har et sundt sædskifte, hvor forskellige afgrødetyper er repræsenteret: en- og flerårige vår- og vintersæd, kløvergræs, korn og ikke mindst efterafgrøder, der kan fastholde og opbygge kulstof og kvælstof i jorden. Den gødning, der tilføres, er organisk og den kvælstof, bælgplanterne opsamler, er bundet i jord og planterester. Det betyder, at mobiliseringen af kvælstof sker over det meste af vækstsæsonen, hvorfor brugen af et sundt sædskifte er helt nødvendigt for at kunne udnytte næringsstofferne bedst muligt.
Af de grunde er økologerne afhængige af planternes effektive og dybe rødder, næringsstofferne skal findes i hele rodzonen, over hele vækstsæsonen. Derfor arbejder økologiske landmænd meget med den gode jordstruktur. Seniorforsker Per Schjønning, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, konkluderede således sidste år: De fleste økologiske driftsformer indebærer en vedligeholdelse af jordens indhold af organisk stof.
Økologisk dyrkning med sunde skift mellem afgrøder, stor brug af efterafgrøder, flerårige afgrøder mm. gør økologisk jord mere frugtbar (det omvendte af udpining) og modvirker jorderosion. Et par andre skudsmål går på, at økologers mekanisk ukrudtsbekæmpelse skader jordboende fugle og småvildt mere end kemisk ukrudtsbekæmpelse. At gentagne forskningsresultater har vist 30 procent højere biodiversitet på og omkring økologiske marker, og at også biodiversiteten i sprøjtefrie bræmmer i konventionelle marker vokser markant, synes at være gået PVS’ næse forbi.
3.
PVS mener, at økologisk landbrug bruger mere energi. Effektiviteten i landbrugsproduktion bør måles i udbytte i forhold til energi-input, og her klarer det økologiske system sig ofte bedre end det konventionelle - bl.a. fordi det konventionelle landbrug bruger kunstgødning og pesticider, som kræver meget energi at fremstille.
Ifølge en vidensyntese fra ICROFS (International Centre for Research in Organis Food Systems) under det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, "koster" en liter økologisk mælk 2,7 megajoule i energi-input at producere, mens en liter konventionel mælk "koster" 3 megajoule.
4.
PVS fremfører, at økologisk jordbrug, hvis det anvendte samme afgrødevalg som konventionelt landbrug uden husdyr, ville binde mindre kulstof i jorden end det konventionelle. Det er ikke andet end et hypotetisk tankeeksperiment, for et økologisk landbrug hverken kan eller vil kopiere et ensidigt afgrødevalg – såkaldt sædskifte – som oftest er dominerende i den type landbrug, der er PVS’ målestok. Selve essensen af økologisk jordbrug er et solidt og varieret sædskifte, der både binder kulstof og næringsstoffer i jorden.
5.
PVS fremhæver ganske rigtigt, at økologisk produktion udleder mindre CO2 pr arealenhed. Det er også rigtigt, at økologien i vores del af verden ofte producerer mindre pr. hektar, så når man opgør klimatrykket pr. kg færdige fødevarer, er forskellen mindre, og i enkelte tilfælde er der slet ingen forskel eller lavere klimabelastning pr. kg konventionelt dyrket fødevare.
De økologiske marker udleder 30 procent mindre CO2, men produktionen af en liter økologisk mælk udleder eksempelvis kun 10 pct. mindre CO2 end produktionen af en konventionel liter mælk. En udfordring for økologien er at hæve udbytterne og dermed producere mere pr. hektar med en fortsat lavere klimabelastning.
En anden udfordring er at producere energi i forbindelse med fødevareproduktionen, uden at det kommer i konflikt med den. Udfordringer, den økologiske sektor tager meget alvorligt, og som vi for flere år siden lagde en langsigtet strategi for. Det kan kort bemærkes, at samtlige Thise-leverandører og en række andre, økologiske landmænd som en udløber heraf har lagt klimahandlingsplaner for deres bedrifter. Nogle opnår over 20 procent CO2-reduktion ved faglige tiltag, og når energiproduktion inddrages i bedriften, er øko-mælken enkelte steder i Danmark på vej til at blive helt CO2-neutral.
6.
PVS fremfører her påstanden om, at økologisk jordbrug i større skala vil gøre jorden mindre frugtbar. Vi henviser til pkt. 1, 2 og 4 ovenfor. Kulstofniveauet i jorden i Østdanmark er kritisk lavt på konventionelle jordbrug.
7.
PVS mener, at det er en misforståelse, at økologisk landbrug betyder højere biodiversitet. Fordi udbytterne er lavere, mener PVS, at det økologiske arealbehov vil ødelægge naturlige biotoper, hvor biodiversiteten er større end i kulturlandskabet.
PVS' angreb tager meget udgangspunkt i, at fordi vi avler mindre/ha, skal vi opdyrke et større areal for at brødføde verden. For os drejer økologi sig ikke kun om at producere økologisk, men i lige så høj grad (eller måske endnu mere) om at forbruge økologisk. Vi ved efter 25 år med certificeret økologi på markedet, at de økologiske forbrugere har et lavere kødforbrug. Netop hvad der skal til for primært at kunne brødføde og ikke ”kødføde” en stigende verdensbefolkning. Kort sagt: Økologi = mindre kød = mindre arealbehov = mad til flere mennesker.
Økologi er at tage vare om ens (verdens) hushold, og det betyder, at man har et ansvar overfor hinanden og vores omgivelser – både i sin produktion og i sit forbrug. I øvrigt er det et spøjst synspunkt fra en fortaler for konventionelt dansk landbrug, der allerede i dag lægger beslag på et areal svarende til Sjællands størrelse i Sydamerika til dykning af gmo-soja til danske, konventionelle husdyr. Arealer, hvor der for en dels vedkommende før var regnskov.
8.
Her taler PVS tusindvis af forskere, FN og hundredtusindvis af bønders erfaringer midt imod ved at påstå, at økologisk landbrug ikke fører til højere udbytter i udviklingslande. Misforståelsen er alene på PVS’ side.
"Økologisk landbrug kan - hvis det bliver drevet rigtigt - inden for 10 år fordoble produktionen af fødevarer i hele regioner, samtidig med at økologien dæmper klimaforandringerne og formindsker fattigdom i landområder."
Sådan skriver FN's særlige rapportør for retten til mad, Olivier de Schutter, i præsentationen af en rapport om økologi, som han udgav i marts 2011.
9.
PVS mener, at økologisk mad hverken er renere eller har højere produktkvalitet. At Fødevarestyrelsens pesticidovervågning hvert år finder sprøjtegiftrester i 50 procent af konventionel frugt og grønt på danske butikshylder, og at de økologiske varer ud over at være fri for den slags, også er fri for 281 E-numre, farvestoffer, nitrit og andet madsminke, har åbenbart ikke noget med renhed at gøre i PVS’ optik. Det kan vi så venligt oplyse om, at det har det for os som økologer, ligesom det har det for et stigende antal forbrugere.
10.
PVS anfører, at da økologisk fødevareproduktion er afhængig af en vis mængde husdyr for at sikre gødning og sædskifte, så kan økologien ikke være bæredygtig på lang sigt, fordi vi skal spise mindre kød. Der skeles ikke til, at husdyrtætheden er markant lavere i økologisk end konventionel fødevareproduktion, ej heller at husdyr nu og i fremtiden vil være en del af vores fødevaresystem. Kunsten er at finde en balance, hvor vi ikke forsøger at ’kødføde’ en stigende verdensbefolkning, men hvor husdyrene er en del af et sundt og harmonisk kredsløb af næringsstoffer og energiudnyttelse omkring en bæredygtig fødevareproduktion og tilhørende forbrug.
Økologi - fornuft eller religion?
Eksporten skal løfte øko-potentialet
