Appel til den nye fødevareminister

DEBAT: Danmark må vise socialt ansvar i EU når det kommer til bekæmpelse af madfattigdom blandt de svageste. Sådan lyder en appel til den nye fødevareminister og øvrige regering fra dagens debattør, Thomas Fremming.

Af Thomas Fremming
Stifter af fødevareBanken 

FødevareBankens formål er at reducere madfattigdom blandt landets fattigste. Dette gør vi ved at distribuere friske overskudsfødevarer fra fødevarebranchen ud i et netværk af modtagende brugerorganisationer, som dagligt hjælper tusindvis af fattige og socialt udsatte borgere i Danmark.

En fælles opgave, som vi deler med vores europæiske Fødevarebank-kolleger i 21 medlemslande igennem European Federation of Food Banks (FEBA). Hele 360.000 tons fødevarer hjælper over fem millioner fattige europæere hvert år. 50% hentes direkte fra fødevarebranchen og  50% kommer via fødevare-hjælpeprogrammet "Program of European Aid to the most Deprived" (PEAD - fødevarer fra EU's interventionslagre kendt i firserne som "smør bjerge" og "mælke søer"). Igennem tiden er disse lagre blevet minder, og man blev derfor nødt til at købe maden på markedet.

Dom får alvorlige konsekvenser
En dom fra EU-Domstolen fra 13. april 2011 annullerer dog tilladelsen til at købe fødevarene på markedet. Man vil derfor nedbringe PEAD budgettet fra 478 millioner euro i 2011 til 113 millioner euro i 2012, hvilket vil få vidtrækkende konsekvenser for Europas fattige. Ligeledes forventes at der i 2013 ikke længere er fødevarer på lagrene. 

I 2012 vil ændringen betyde, at over to millioner mennesker ikke vil kunne modtage fødevarehjælp. Set i lyset af de økonomiske udfordringer i Portugal, Spanien, Italien og Grækenland, kan denne udvikling kun føre til yderligere sociale konflikter.

Mere end 1,5 millioner mennesker hjælpes i Polen hvorfra PEAD programmet udgør 80% af de 70.000 tons som distribueres årligt. Fødevare Banken i Italien oplyser at over tre millioner fattige og socialt udsatte vil blive berørt af den drastiske nedskæring. I Spanien vil over en million fattige ikke kunne forstå, at de fremover kun kan få ¼ af de fødevarer de har behov for. Ifølge europæiske statistikker, er 43 millioner mennesker i fare for fødevarefattigdom.

Den økonomiske krise tvinger mange lande til at gennemføre drastiske stramninger, og antallet af mennesker som bliver klemte i situationer hvor de dagligt må kæmpe for at få mad på bordet stiger. Mad er grundlaget for liv såvel som en grundlæggende menneskerettighed. Men når privatøkonomien er strammet så meget,  at det er en kamp for at betale husleje, el, vand og varme, er udgiften til mad det eneste, som er tilbage vi kan regulere på.  På landsplan estemeres det at der er over 375.000 fattige i Danmark. Alene I København bor der over 77.000 personer som hver dag kæmper med madfattigdom og tallet er stigende; øget arbejdsløshed, stigende fødevarepriser, dagpengereformen, faldende huspriser, stigende gæld er blot nogle af de faktorer som spiller ind.

Danmark blokerer forslag om overgangsordning
Paradokset er at EU har fremlagt en forslag om at sætte fødevarehjælpen på et permanent løsning via den sociale europæiske fond i 2014. EU-kommissær for Landbrug, Dacian Ciolos, mener at det er muligt at opretholde den finansieringen gennem den fælles landbrugspolitik CAP som en overgangsordning og derved fastholde det årlige budget på 478 millioner euro som blot svarer til 1% af den fælles landbrugspolitiks budget. Løsningerne er der, er det den politiske vilje, der mangler?

Det er usmageligt at Danmark fortsat vælger at være en af de 6 blokerende lande (Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Sverige, Danmark og Nederlande), som kan forhindre 21 lande i at fastholde en overgangsordning med et budget på 480 millioner euro frem for et reduceret forslået budget for 2012 på blot 113 millioner euro.

Til et program som har eksisteret i 25 år, bør Danmark have det  overskud til at stemme for en overgangsordning og ophæve sin blokkering som ellers vil føre til en uset krise i 2012.

Nødvendigt at vise socialt ansvar
Kære kommende regering, hvis Danmark skal videre må vi vise socialt fælles ansvar som tilgodeser de svageste i vores samfund.

1% socialpolitik i det fødevarepolitiske program er kun sund  fornuft da fødevarer er livsgivende og livsnødvendige.

Der er mulighed for at træffe det rette valg under næste møde for EU's landbrugsministre i Luxembourg 20-21. oktober, hvor beslutningen om fremtiden for fødevarehjælpsprogrammet er på programmet.

Af samme årsag fik jeg et opkald 29. september fra den franske ambassade som takkende for vores hidtidige (åbent brev til daværende fødevareminister Henrik Høgh) arrangement i denne hjertesag - og for at oplyse os om at man fra fransk side arrangerer at møde den nye fødevare- og landbrugsminister for netop at bede Danmark om at ophæve sin blokering sammen med de andre blokende lande.  

Overskudsfødevarer gør en verden til forskel for de som vi kan nå ud til.

Forrige artikel Landbrugskommission: Visionært eller syltekrukke? Landbrugskommission: Visionært eller syltekrukke? Næste artikel Forbedringer kræver vilje til forandring