Analysedirektør: Vegetarmærkning vil hjælpe forbrugerne

DEBAT: Politikerne kan understøtte den vegetariske udvikling ved at indføre en mærkningsordning med inspiration fra f.eks. Fuldkornsmærket, som danskerne i høj grad har taget til sig. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe et gennemskueligt vegetarisk valg, mener Daniel Kim Soren.

Af Daniel Kim Soren
Stifter og direktør, Quantic

Hos Quantic overvåger vi løbende danskernes indkøbsvaner. Vi er en analyse- og rådgivningsvirksomhed og har i forbindelse med den aktuelle debat om vegetarisk mad set på, hvem det egentlig er, der spiser vegetarisk.

Der er nok af fordomme om vegetarer. Hvis du er vegetar, er du sikkert også kvinde, ung, og du stemmer til venstre for midten. Men at kvinder spiser salat, og mænd spiser kød, er en fordom, der ikke længere holder, viser vores tal. Tallene viser nemlig, at også mænd spiser vegetarisk.

34 procent af dem, der spiser vegetarisk ugentligt, er mænd. Ligesom mænd udgør 38 procent af dem, der spiser vegetarisk mindst en gang om måneden. For en god ordens skyld: At spise vegetarisk betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis, at man køber særlige vegetariske produkter. Det betyder, at man spiser – og eventuelt selv tilbereder – måltider uden kød.

Er det de bekymrede og miljøbevidste unge, der indtager de vegetariske måltider? Nej, må vi konkludere. Den største aldersgruppe er dem, som er 60 år gamle eller ældre. De udgør 37 procent af dem, der spiser vegetarisk på ugebasis. Og den næststørste aldersgruppe blandt de ugentlige vegetarer er de 50-59-årige. De udgør 20 procent.

Samlet set er det altså 57 procent af dem, der spiser vegetarisk mindst en gang om ugen, som er ældre end 50 år. Med andre ord; interessen for at spise vegetariske måltider spreder sig over både køn og aldersgrupper.

Skal det gøres nemmere at vælge vegetarisk?
Spørgsmålet er nu, om politikerne skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge vegetariske produkter. Er det en udvikling, politikerne skal understøtte forbrugerpolitisk? Det er et ømfindtligt område, hvor forbrugerpolitik flyder sammen med erhvervs- og landbrugspolitik. Og interesserne går ikke altid i samme retning. Kan vi hjælpe de forbrugere, der ønsker at gøre deres kødforbrug mindre uden samtidig at miskreditere den danske fødevareproduktion?

Hvis vi prøver at holde det landbrugspolitiske lidt adskilt fra det forbrugerpolitiske og udelukkende ser på sagen fra et forbrugerpolitisk perspektiv, så er der umiddelbart ikke noget, der tyder på, at mange danskere ønsker at leve 100 procent vegetarisk, men mange vil gerne reducere deres kødforbrug i en eller anden grad. En eller to ugentlige dage, hvor der er en vegetarisk ret på aftenmenuen, er ikke længere ualmindeligt.

Kunne politikerne hjælpe disse forbrugere ved at indføre en mærkningsordning, der gør det nemmere at vælge produkter og halv- eller helfærdige retter, der er vegetariske?

Mærkningsordninger
I dag findes der mærker for både vegetarisk og vegansk mad administreret af Dansk Vegetarisk Forening. De er ikke særlig kendte, og når det kommer til ”kødfrie” produkter, så er der mange gråzoner.

Nogle vil gerne – af og til – kunne fravælge det regulære kød, men har ellers ikke noget imod andre biprodukter fra dyr, som for eksempel animalsk olie i kage. Mens andre slet ikke ønsker nogen former for animalske ingredienser i maden, de spiser. Der er mange nuancer, og det kalder måske på en form for neutralt ”statskontrolleret” vegetarmærke, ligesom vi har det i forhold til økologi.

Man kunne også hente inspiration fra succesen med Fuldkornslogoet, hvor Fødevarestyrelsen i partnerskab med en lang række fødevareproducenter og andre interessenter har skabt et mærke, der gør det nemmere at vælge produkter med fuldkorn. Vores research viser, at danskerne har taget Fuldkornslogoet til sig. Mellem 40 og 50 procent af de danske forbrugere er opmærksomme på, om de køber fødevarer med Fuldkornslogoet. Man kunne overveje, om ikke noget lignende kunne hjælpe de danskere, der ønsker at spise mere vegetarisk.

Detailhandlen har spottet udviklingen, og umiddelbart virker det til, at den gerne vil hjælpe de danskere, der ønsker at leve mere grønt. Irma har for eksempel samlet deres vegetariske og veganske tilbud i specialafdelinger under overskriften ”Det Grønne Måltid”.

Hos Quantic har vi som virksomhed ikke nogen interesse i, om forbrugerne køber flere eller færre vegetariske produkter. Vi kan bare konstatere, at udviklingen går i retning af flere vegetariske måltider på menuen, og for at sikre at det sker på en fornuftig og redelig måde, var det måske på sin plads, at danskerne fik lidt hjælp og vejledning fra det officielle Danmark.

Forrige artikel Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej Forskere: Øko-kyllingen står ved en skillevej Næste artikel DF: Spis med omtanke og nyd det danske kød DF: Spis med omtanke og nyd det danske kød