Mad A/S – på dansk
DEBAT: Regeringen har svigtet dansk landbrug, og vi risikerer at miste yderligere arbejdspladser i fremtiden, skriver Bjarne Laustsen.
Af Bjarne Laustsen,
Fødevareordfører for Socialdemokraterne
Dansk landbrug står over for en centralisering af ejendomsforholdene, der vil blive set som det historiske skel, hvor selvejet blev afskaffet. Den ret pompøse vurdering er dog ikke hevet ud af den blå luft, men vil uvægerligt blive en følge af VKO-flertallets ny landbrugslov.
Den lov er solidt bygget på luftige forventninger og håb om, at ny ejerforhold kan give de gældsramte landmænd kunstigt åndedræt. De fakta er navnlig Venstrefolkene så beklemte ved, at de øver sig i at føre krigen over i fjendens lejr, men det er farligt, når man selv har brugt al krudtet.
Måske er jeg det eneste folketingsmedlem med en indrammet plakat på mit kontor med sloganet: "Nordjylland er ikke Nordjylland ... uden vores landbrug". Det er Danmark så heller ikke. Så der skal ske et sporskifte, når en ny regering tager over efter 2011-valget.
En øget liberalisering af landbrugsloven vil uvilkårligt medføre én ting, nemlig mindre liv på landet, færre beboere, mindre aktivitet. Socialdemokraterne vil have et dansk landbrug i og for fremtiden. Om det kan vi kort sige, at det på alle måder skal være grønt og bæredygtigt - eller i hvert fald bestandig arbejde hen mod dette mål. Med landbrugsloven af 2010 er vi kørt i den forkerte retning.
De seneste ni års udvikling i landbrugspolitikken følger ganske nøje udvikling på bolig- og finansmarkederne. Milliarder af lånte kroner er omsat til aktiviteter, som under den pludselige nedtur ikke længere kan finansieres. Landbruget har optaget alt for store lån, mens de fik lavere og lavere priser for deres produktion. Alle har kunnet se, hvor det bar hen, men den ansvarlige regering valgte at gøre som Nelson: at sætte kikkerten for den blinde øje.
Derfor har V, K og DF det fulde ansvar, f.eks. for miljøplanen "Grøn vækst" og vandplanerne, der har vakt landbrugets store utilfredshed på det seneste. Kombineret med regeringens fortsatte udtynding af "Yderdanmark" - som jeg i al beskedenhed har talt mod i hele mit aktive politikerliv - er der tale om en reel, dybtgående landbrugskrise.
Men Socialdemokratiet deler ikke de gældsramte storbønders bekymringer, for det er familielandbrugene og deltidslandbrugene, der klarer sig rigtig godt. Vi ønsker ikke lettelser af jordskatterne, og den del af regeringens landbrugspakke, der udløser lavere skatter til landbruget for en halv milliard kroner vil nærmest omgående blive annulleret af den næste S-ledede regering.
De gældende rammebetingelser for landbruget er fornuftige, ikke mindst i forhold til at nedbringe landbrugets forbrug af kvælstofnormer. Siden 2003 har landbruget modtaget 80 mia. kr. i støtte, mens det selv har valgt at sætte sig i gæld for 350 mia. Landbrugsskatterne er anderledes end i andre EU-lande, men det er ikke jordskatten, der lokker danske landmænd til at sende slagtegrise til tyske slagterier - der er de lave omkostninger til østeuropæiske kolonnearbejdere på tyske virksomheder.
Vi er helt på det rene med, at der er ca. 135.000 arbejdspladser i fødevaresektoren, men landbruget har desværre ikke holdt sig tilbage med at føre arbejdspladser ud af landet. I 2004 var der 171.253 job i landbruget og følgeindustrien, i 2008 var det tal faldet til 154.509. På et svar afgivet af fødevareministeren den 26. april 2010 oplyser han, at der nu skønnes at være 135.000 ansatte i landbrugs- og fødevareklyngen.
Hvad angår nedlæggelse af danske arbejdspladser, så har regeringen med Venstre i spidsen således lagt kursen med det rekordstore antal mistede job i fødevaresektoren. Altså har regeringspartierne fået nedlagt over 35.000 fødevarejob. Socialdemokratiet har simpelthen ingen planer om at konkurrere med Venstre om den sag. Det er på den baggrund ynkeligt, at dansk landbrugs mest fremtrædende organisationsfolk også engagerer udenlandske medarbejdere til dumpinglønninger. Det kan vist ikke pynte på billedet, at der samtidig udbetales millionbeløb i EU-landbrugsstøtte oven i.
Fødevaresektoren eksporterer otte mio. stk. smågrise og slagtesvin til slagtning i udlandet om året. Endvidere bruger dansk landbrug som nævnt utrolig megen udenlandsk arbejdskraft også her i landet. Desværre ved vi jo også fra sagen omkring landbrugsskolerne, at fem af skolerne har fået udbetalt over 50 mio. kr. på et tvivlsomt grundlag ved at hente udenlandske praktikanter til landet og efterfølgende malke Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) for knap 100 mio. kr. om året, end de har indbetalt.
I fremtiden kan vi risikere, at dansk landbrug ikke bare varetages af udlændinge - herhjemme såvel som i udlandet, mens en enkelt person i princippet kan eje hele landbruget. Mere realistisk er det nok at regne med, at det udvikler sig mod amerikansk mønster. Filmen "Food, Inc." - "Mad A/S" - viser et landbrugserhverv, hvor centralisering og rationalisering står langt over hensynet til landmændenes og forbrugernes interesser.
Andre muligheder er, at kapitalfonde - der afgjort ikke har de samme interesser for natur og miljø som de danske landmænd - i fremtiden vil eje gårdene og lade dem blive passet af ukrainske bestyrere. Når man bryster sig af at have lavet en total liberalisering af landbrugsloven, er det forunderligt, at fortalerne ikke selv kan gøre rede for konsekvenserne.
Hidtil har både regeringen og landbruget selv stået vagt om selvejet, og hvis udlændinge ville købe dansk landbrug, skulle de bo på gården. Det er slut nu, og et nyt kapitel af dansk landbrugshistorie skal skrives - om overskriften "Food, Inc." vil blive den rigtige kapiteloverskrift, står hen i det uvisse.
Kortere overgang til bedre dyrevelfærd
