Fra jord til bord

Af Kurt Harbo
Formand for Agri Nords Tænketank for Udvikling 

I Agri Nords Tænketank er formålet at nytænke konceptet "samfundet" og skabe løsninger, der tjener til alles bedste. I denne artikel er temaet ressourceudnyttelse - eller genbrug om man vil.

For at løse fremtidens udfordringer er vi nødt til at finde nogle løsninger, hvor vi kommer helt op i helikopterperspektiv og tænker samfundsøkonomi.

Et eksempel herpå er landbrugets behov for næringsstoffer til planterne, og forbrugernes behov for at bortskaffe næringsstoffer. Disse to behov kan opfyldes mere intelligent, end de bliver det i dag.

Fra jord til bord ...
I dag føres næringsstoffer i form af fødevarer fra landbruget til byerne. I byerne bliver fødevarerne spist, hvorefter hovedparten af næringsstofferne udskilles igen. Via toilet og kloak sendes størstedelen til destruktion på rensningsanlæggene. Det, der ikke kan skylles ud i kloakken, sendes med dagrenovationen til forbrændingen. Næringsstofferne er nu blevet til affald.

Rensning af spildevandet efterlader de offentlige rensningsanlæg med cirka 1,2 millioner tons vådt slam eller 160.000 tons tørstof hvert år. Dette slam indeholder ca. 5.100 tons fosfor, svarende til 25 procent af den mængde, der årligt tilføres markerne i form af kunstgødning. Slammet indeholder også 7.000 tons kvælstof, svarende til mindre end 3 procent af den mængde, der tilføres markerne i form af kunstgødning.

På rensningsanlæggene, sker der imidlertid en bakteriel omdannelse af nitrat til atmosfærisk kvælstof. Såfremt omdannelsen undlades, antages det, at mængden af kvælstof vil være meget højere. Omtrent halvdelen af slammet bruges i landbruget, og resten brændes, deponeres eller bruges til andre formål end gødning.

At gøre næringsstoffer til affald er spild af ressourcer. I disse tider er forbruget af kunstgødning voldsomt under pres. Det er naivt at tro, vi kan fortsætte med at føre næringsstoffer bort fra landbrugsjorden. Det må logisk set føre til udpining af landbrugsjorden og må derfor ende på et tidspunkt.

Vi er altså nødt til at tilbageføre de bortførte næringsstoffer. Det sker i dag via kunstgødning. At fremstille kunstgødning er ekstremt energitungt. Rent faktisk går mere end 1 procent af verdens samlede energiforbrug udelukkende til at fremstille kunstgødning.

Hvis vi vælger at passe på de næringsstoffer, vi allerede har i kredsløbet, vil vi være i stand til at reducere behovet for kunstgødning markant. Det vel at mærke uden at sænke udbytterne på markerne.

Fra jord til bord - og tilbage til jord igen
Næringsstoffer er ikke affald og skal derfor heller ikke opfattes og behandles som sådan. Næringsstoffer er en livsnødvendig ressource, der hele tiden skal cirkulere i naturens kredsløb. Næringsstof-kredsløbet er en grundlæggende betingelse for, at samfundet kan være bæredygtigt. Et bæredygtigt samfund er med andre ord et kredsløbssamfund, hvor princippet "Fra jord - til bord - til affald" er erstattet af princippet "Fra jord - til bord - til jord".

For at skabe sammenhæng i tingene er det altså nødvendigt at tilbageføre næringsstofferne til landbrugsjorden.

Det er der desværre en lang række udfordringer forbundet med.

Slam indeholder ikke kun næringsstoffer, men også mange af de forskellige kemikalier vi bruger i husholdningen og i industrien. Mange af dem kender vi ikke virkningen af. Derfor er man blevet bekymret for, om slam er giftigt for jordens organismer. Slam må nemlig ikke ødelægge jordens frugtbarhed eller true vores fødevarekvalitet.

Fra affald til ressource
Genanvendelse af næringsstoffer er ikke nogen ny ide. Der er i tidens løb kommet mange gode forslag til, hvordan vi løser nogle af problemerne forbundet hermed. Vi mener, der er brug for at se på hele kredsløbet og logistikken heri.

Den del af spildevandet, der indeholder stort set alle næringsstoffer, er den del, vi i daglig tale kalder human afføring. Hvis det er muligt at holde denne del adskilt fra vaskevand og overfladevand, undgår vi en lang række af de uheldige indholdsstoffer. At holde disse fraktioner adskilt kræver muligvis en ny kloakering.

Det kan umiddelbart virke uoverkommeligt, men en stor del af kloaknettet er etableret helt tilbage i starten af 1900-tallet og står for snarlig renovering. Set i det lys er det vigtigt, at vi på nuværende tidspunkt får taget hul på en debat om, dels hvilket potentiale der er i recirkulering af næringsstoffer, og dels hvilke løsningsmodeller der skal vælges.

- Ændring af kloakering

- Hygiejnemoduler i biogasanlæg

Agri Nords Tænketank ser store perspektiver i at lave et bæredygtigt kredsløb. Det vil være til gavn for hele samfundet.

debat@altinget.dk