Hvor ender fortjenesten når brødprisen sættes op?
DEBAT: Det skal være konkurrencen, der styrer prisniveauet på brød. Det er bedst for producenten og forbrugeren. Det mener Agri Nords Tænketank for Udvikling.
Af Kurt Harbo
Formand for Agri Nords Tænketank for Udvikling
Når prisen på brød er høj, så går der for hvert brød, der sælges, stadig kun 75 øre til producenten.
En stabil fødevareproduktion
Den seneste tid har man kunnet læse meget i medierne om, hvordan de høje fødevarepriser skal bremses. Bl.a. i Jyllands-Posten 13. september: "Fødevarepriser skal tæmmes".
Man hævder, at der stræbes efter at sikre en stabil fødevareproduktion, men hvad mener man reelt med det, hvis fødevarerne ikke må koste det, de koster at producere?
Fødevareminister Henrik Høegh udtalte til åbent samråd i Folketingets fødevareudvalg 22. september 2010, at sammenhængen mellem råvareprisen og brødprisen ikke er stor, men at råvareprisen også kun udgør otte procent af den samlede pris på brød.
Man ønsker politisk at skabe et værn mod højere fødevarepriser, men det er endnu uafklaret, hvad det er, forbrugerne betaler for? Hvem har bestemt, hvor meget af forbrugerkronen, der skal gå til landmanden?
Hvor var politikerne, da priserne var i bund, og landbrugserhvervet i hele Europa var hårdt ramt på indtjeningen. Når vi gjorde opmærksom på de lave priser, vi fik for vores varer, mødte vi en larmende tavshed fra politikere og de samme meningsdannere, som snakker værn mod høje fødevarepriser, måske var de i discountbutikken for at handle?
Bytteforholdet i landbruget - forholdet mellem input og afregning
Siden midten af 2008 er landbrugets afregningspriser kommet under kraftigt pres. For korn og mælk har der været tale om drastiske fald i priserne i forhold til niveauet i slutningen af 2007. Priserne på input er ikke faldet i nær samme takt som afregningspriserne, og det betyder, at landbrugets bytteforhold fra 2008 til 2009 er faldet med 20 procent og nu ligger på et historisk lavt niveau.
I 2007 lå bytteforholdet på indeks 100, men hvad er indeks 100? Giver det bytteforhold, vi kom fra i 2007, i det hele taget mulighed for en sund økonomi med mulighed for forrentning, egenkapital og nødvendige investeringer.
I Landbrugets økonomi 2009 udgivet af Fødevareøkonomisk Institut bemærkes det, at på trods af, at forarbejdningsindustrien også har lidt tab grundet "udviklingen i råvarepriserne og øget salg af discountvarer", viser tendensen, at man har formået at imødekomme de dårligere konjunkturer og minimere tabet ved at "udskyde investeringer og ved at foretage generelle effektiviseringer".
I landbrugserhvervet har man ikke de samme muligheder for at udskyde investeringer, da øgede lovkrav i forbindelse med miljø og dyrevelfærd gør investeringer nødvendige.
Vi må bare erkende, at vi ikke er gode nok i landbruget. Vi har opnået, at vi kan levere varer i en fantastisk kvalitet og opfylde alle veterinære betingelser. Vi er førende inden for dyrevelfærd og miljø, men ender alligevel med at levere kvalitetsvarer til discountpriser.
Derfor skal der ikke gribes ind i markedskræfterne. Det skal være konkurrencen, der styrer prisniveauet, også når det stiger. Det er bedst for producenten og forbrugeren vil få de bedste varer på hylderne. Hvis danske landmænd skal fremstille produkter, som er af højkvalitet på alle måder, kan vi ikke nøjes med en discountpris.
Pesticider og politik
