Pesticider og politik

Af Henrik Høegh (V)
Fødevareminister

Store mængder pesticider kan blandt andet give hormonforstyrrelser. Derfor har vi grænseværdier for indholdet i fødevarer, der beskytter forbrugerne. Som forbruger bliver man ikke i dag udsat for fødevarer med pesticider, der er sundhedsskadelige. Alligevel vil regeringen fortsat begrænse brugen af pesticider mest muligt. Det vil vi af hensyn til vores miljø og for fremadrettet at sikre vores sundhed og fødevaresikkerhed.

Pesticider er en samlet betegnelse for en række forskellige kemikalier til bekæmpelse af alt fra snegle til ukrudt. De mest udskældte blev allerede forbudt i 1980erne. Andre miljøskadelige pesticider blev udfaset i 1990'erne.

Pesticidrester i fødevarer er et område, som Fødevarestyrelsen holder nøje øje med, og kontrollen viser heldigvis, at grænseværdierne stort set altid overholdes i danske produkter. Når de en sjælden gang overtrædes, så er det i meget små mængder og ikke skadeligt. Vi forbrugere kan med andre ord føle os trygge ved de fødevarer, vi køber - og ekstra trygge, når vi køber danske produkter.

Hensyn til u-lande og miljø
Men når vores høje niveau af forbrugerbeskyttelse er på plads, skal vi også huske på, at alle i denne verden ikke er så heldige at kunne diskutere samme detaljegrad af grænseværdi for pesticider. Handel skaber velstand i de fattige dele af verden. Landbruget er her en altafgørende faktor, og hvis vi ønsker at åbne handel med for eksempel flere afrikanske lande for at hjælpe dem ud af fattigdom og nød, så kræver det at vi ikke har et totalforbud mod små pesticidrester i frugt og grønt, der holder sig indenfor de aftalte grænseværdier.

Det er også vigtigt at se på pesticiders påvirkning af miljøet. Vi har i dag et restriktivt system, som sikrer mindst mulig påvirkning af mennesker, dyr, planter og grundvand.

Regeringens og Dansk Folkepartis aftale Grøn Vækst fra 2009 giver en ny differentieret afgift på pesticider, samt randzoner, der blandt andet sikrer stadigt renere vandløb og søer. Vores lovgivning gør, at danske landmænd sprøjter mindre end deres europæiske kollegaer selvom dansk landbrug har en høj produktivitet. Det synes jeg er flot.

Pesticider sikrer billige fødevarer
Mit og regeringens udgangspunkt er, at landmanden altid kun benytter den mængde, som har en reel effekt. Unødig sprøjtning skal undgås, så forbruget af pesticider begrænses.

Men det er værd at huske på, at den begrænsede mængde og de relativt få midler, som konventionelt landbrug trods alt må sprøjte med gør, at vi som forbrugere kan købe fødevarer til en overkommelig pris. Det er ikke alle forbrugere, der har råd eller lyst til at købe økologiske fødevarer. Det skal der også være plads til. Ved hjælp af pesticider kan produktionen gøres mest mulig rationel, og landmanden kan mindske sit spild. Derved bliver fødevarerne billigere.

Et stop for brug af pesticider ville for en række afgrøder betyde et væsentligt tab af det samlede udbytte. For den enkelte landmand ville det give et betydeligt indkomsttab, som hurtigt ville få prisen på fødevarer til at stige.

Målrettet fokus på begrænsning
Men det betyder ikke, at vi på nogen måde opgiver det målrettede fokus på at begrænse brugen af pesticider i Danmark. Både på kort og lang sigt går udviklingen mod, at landbruget benytter mindre mængder af pesticider.

Differentierede afgifter, hvor det er dyrest at bruge de mest belastende pesticider, forskning i nye kombinationer af afgrøder, som kræver mindre sprøjtning og optimale sprøjtetidspunkter og en større efterspørgsel efter økologiske produkter, vil sikre en økonomisk og miljømæssig sund udvikling.

Regeringen er altså i fuld gang med at begrænse forbruget af pesticider ved hjælp af en målrettet politik og en moderne og omstillingsparat landbrugssektor.

debat@altinget.dk