Sundhedsanprisninger er ikke forbrugernes ønske
DEBAT: Sundhedsanprisninger er fødevareproducenternes ønske og ikke forbrugernes. Det skal politikere og EU-Kommissionen lytte til og i stedet arbejde for reel sundhed, skriver Christel Schaldemose (S).
Eksemplerne her er fiktive, for cola har faktisk ingen dokumenteret effekt på dårlig mave. Men i fremtiden kommer vi til at se meget mere til det, man kalder sundhedsanprisninger, på vores fødevarer.
Og hvad skal vi egentlig med dem - anprisningerne? Skabe mere sundhed? Næppe. Hvis vi ville skabe mere sundhed blandt de europæiske borgere, er der andre og langt bedre metoder til det. Nej, sundhedsanprisningerne her kun ét formål. At få kunderne i landets Kvickly'er, Bilka'er og Brugser til at købe varer med sundhedsanprisning. Og det er jo egentlig forståeligt nok. For Coca-Cola og Nestlé har et helt legitimt formål - nemlig at tjene penge. Det er bare så absurd at pakke det ønske om at tjene penge ind i et opfundet ønske om at hjælpe forbrugerne til bedre sundhed.
Forbrugernes sundhed er kernen
Som forbrugere fristes vi ofte til at tro, at der er genveje til at leve sundere. Junglen af kostråd er vild og ufremkommelig. Men så tænk jer, hvordan det bliver, når vi oven i den almindelige forvirring også mentalt skal sortere sundhedsanprisningerne fra.
Det er værd at bemærke, at forbrugerne aldrig har ønsket at få sundhedsanprisninger på deres mad og drikkevarer. Ønsket kommer helt og holdent fra fødevareproducenterne, godt bakket op af EU-Kommissionen. Kommissionen har desværre den uheldige egenskab, at den mister enhver form for kritisk sans, når virksomhederne kommer deres ideer. Vi så det senest med forslaget om at tillade "reklamer" for receptpligtig medicin. Det ville klæde både EU-Kommissionen og EU som institution at være på borgernes og ikke bare virksomhedernes side.
Hvis vi vil forbedre folkesundheden - og det trænger vi i den grad til - så skal der helt andre "boller på suppen". Professor Bente Klarlund Pedersen har udtalt, at det ville have langt større effekt, hvis vi krævede mindre pakninger (dvs. mindre poser slik, mindre flasker sodavand i stedet for større) frem for at anprise fødevarerne.
Jeg er enig med hende, og jeg vil kæmpe imod sundhedsanprisningerne. Eller snarere kæmpe for at sikre, at de sundhedsanprisninger, der jo er vedtaget, bliver koblet sammen med de lovede ernæringsprofiler, så vi kan forhindre flest mulige af sundhedsanprisningerne. Og i stedet skabe reel sundhed gennem mange andre tiltag. Og så bør forældre og skolelærere allerede nu begynde at lære vores børn at være kritiske over for sundhedsanprisninger, ligesom vi lærer ungerne at være kritiske over for reklamer.
Politisk modvind forude
EU's fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, er i gang med det videnskabelige forarbejde omkring sundhedsanprisninger. Heldigvis skal det arbejde en tur forbi Europa-Parlamentet til behandling. Det giver mig og mine kolleger en mulighed for at gribe ind og forhindre et fuldkomment slaraffenland, hvor forbrugerne slet ikke kan overskue, hvad der egentlig er sundt, og hvad der er direkte usundt.
Men én ting er muligheden. Noget andet er, om vi reelt kan forhindre sundhedsanprisningerne. Jeg frygter, at det bliver svært. Bl.a. fordi Europa-Parlamentet efter valget er blevet mere borgerligt. Men under alle omstændigheder er det godt, at sommerpausen i Europa-Parlamentet nu er slut. Der er mere end nok at tage fat på.
Interessen for fødevarer skal ind med modermælken
Kritik af Dohrmanns farvel til fødevarerne
