Vi skal behandle ræveavlerne fair
DEBAT: Ræveavlen skal stoppes – men det eneste rimelige er at give avlerne en fair kompensation, skriver Bjarne Laustsen (S).
Af Bjarne Laustsen,
fødevareordfører (S)
Er det synd for en ræv, at dens hjem er et bur på én kvadratmeter, og at den ender sit liv for at blive pelset? Spørgsmålet er ikke noget sentimentalt sludder, for det har en reel betydning. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at danske rævefarmere generelt gør deres bedste. Producenten får den bedste pris på skindet ved at passe dyrene optimalt. Jeg mener, at rævefarmerne er meget ansvarlige folk, som passer deres job efter de regler, Justitsministeriet har udstukket.
Men det handler om dyreetik. Burrævene er ikke vildræve, men heller ikke husdyr. Et stort rovdyr som en ræv kan ikke udfolde sine naturlige jagtinstinkter i et kvadratmeterstort bur. Den kan hverken skjule sig eller løbe. Ræven er et frygtsomt og stort dyr, som selv efter 70 års opdræt i fangenskab ikke er og aldrig vil blive tamt.
Voksende kritik af ræveavl
Socialdemokraterne har altid arbejdet for bedre dyrevelfærd. Vore initiativer er taget for at sikre reelle forbedringer for vores produktionsdyr. I Danmark har der siden 1930'erne været en produktion af ræve til pelsfremstilling, men den er blevet genstand for en stadig stigende kritik. I 1989 mente det husdyretiske råd således, at produktionen af ræveskind var etisk uacceptabel. Tilbage i 2001 konkluderede EU, at de eksisterende bure til ræve ikke tilgodeser dyrenes mest grundlæggende behov. Som følge deraf er pelsavlen blevet forbudt i f.eks. England og Østrig, og et forbud er på vej i seks andre europæiske lande. Herunder vore tre naboer, Sverige, Norge og Tyskland.
Da Folketinget for fem år siden behandlede et forslag om stop for ræveproduktion, foreslog Socialdemokratiet forbedrede vilkår for burræve. Disse krav gik videre end Europarådets anbefaling om beskyttelse af pelsdyr. Senere vedtog et flertal uden om VK-regeringen regler for hold af ræve, der skulle træde i kraft 1. januar 2008. Ministeren har derefter konsekvent givet dispensation til alle ræveavlere, der har ansøgt, hvormed hun snedigt har udhulet flertallets vedtagelse.
På mit forslag besøgte Folketingets fødevareudvalg i januar 2008 ræveavler Bjarne Mechlenburgs rævefarm ved Sæby. Dér skulle vi se på, om den måde, han havde indrettet de ny forsøgsbure på, gav mere dyrevelfærd. Enhver kunne se, at det ikke var tilfældet. Uanset hans gode vilje.
Overfor de tilstedeværende ræveavlere slog jeg derfor fast, at hvis vi fortsat skulle have ræveproduktion i Danmark, skulle de selv komme med forslag til forbedringer. Jeg har ikke hørt en lyd siden da, om end de siger, at de har afleveret et til justitsministeren. Jeg er ikke i tvivl om, at alle partier i dag vil afskaffe ræveproduktionen. Spørgsmålet er bare hvordan. Jeg har valgt den model, som Bjarne Mechlenburg selv har foreslået, nemlig "ad fordøren", fair og rimeligt ved at tilbyde kompensation. Så er der partier i Folketinget, især DF, som vil gøre det ad bagdøren ved at stille så mange regler, at avlerne bliver nødt til at lukke.
Regeringen vil give 15 år
Det er min opfattelse, at regeringen vil udfase ræveproduktionen ved lov ved at give et varsel på måske op til 15 år for at blive fri for at betale. Vi har nu gjort sagen op: Hverken rævene eller ræveavlerne skal leve i uvished om, hvordan reglerne er i fremtiden. Derfor handler vi, for når vi ikke kan opnå de ønskede forbedringer, er vi konsekvente, fordi dyrevelfærd ligger os meget på sinde.
Hvor meget ræveavlerne i givet fald skal kompenseres, er meget svært at gøre op, men vi vurderer, at erstatningskravet kan blive minimalt. Og selvfølgelig skal de have erstatning i ét eller andet omfang. Man bør her også tænke på, at farmene ikke bliver værdiløse med ét, men kan omstilles til f.eks. minkproduktion. Vi fjerner ikke nogens eksistensgrundlag. Vi gør det muligt at omstille produktionen, ligesom andre landbrugere omstiller sig til økologisk produktion.
Når forslaget har karakter af ekspropriation, så er producenterne faktisk sikret en fornuftig kompensation. Erstatningen til ræveavlerne kan sammenlignes med, at samfundet bruger skattekroner på at købe landbrugsjord, hvorunder der ligger rent grundvand. Eller opkøber dambrug eller landbrugsjord. Vi vil omvendt heller ikke gøre det ulovligt at gå med rævepelse, men vi vil opfordre branchen til at indføre en mærkningsordning.
Altså slutter Dansk Folkepartis mumme- og dobbeltspil her. Nu må partiet finde ud af, om vi skal stoppe her på anstændig vis eller udsulte ræveavlerne. Vi skylder erhvervet at gøre det ærligt og fair.
