EL: Forbedring af svins vilkår er et krav

Af Per Clausen
Fødevareordfører for Enhedslisten

De danske svineproducenter er presset på indtjeningen. Det har medført, at produktionen er blevet mere og mere effektiv. Danske svineproducenter er i dag blandt dem i verden, der bruger mindst tid og færrest ressourcer per produceret svin. Men i denne proces er der skabt helt uacceptable dyrevelfærdsmæssige forhold for svinene.

I 2010 blev der produceret næsten 28 mio. svin i Danmark. De mange svin fødes og opfostres af lidt over 1 mio. søer. Langt hovedparten lever i industrielle stalde, hvor de i produktionsøjemed presses til det yderste. Dødeligheden er således enorm. Mere end hver fjerde so ender sit liv selvdød i stalden eller må aflives, og hver dag dør der 25.000 pattegrise. Smågrisene dør i forbindelse med fødslen eller af kulde og sult, fordi søerne gennem bl.a. målrettet avl føder så mange smågrise, at de slet ikke har mulighed for at give dem alle mad. Med andre ord, så kan dyrene simpelthen ikke holde til det produktionsliv, de bydes.

Den stærkt kritisable dyrevelfærd i svineproduktionen er ikke et nyt problem. Medierne har i mindst et årti igen og igen kunne bringe historier om svins lidelser, og dette har medført stor offentlig og politisk bevågenhed. I perioden 1998 til 2011 har der derfor været nedsat ikke mindre end tre arbejdsgrupper under Justitsministeriet, som skulle komme med forslag til forbedringer. Indtil nu er stort set ingen af arbejdsgruppernes anbefalinger til tiltag, der kunne forbedre svins forhold, blevet implementeret i dansk lovgivning. Den ene fødevareminister efter den anden har altså siddet anbefalingerne fra arbejdsgrupperne overhøring.

Anbefalinger skal implementeres
Enhedslisten stiller nu krav om, at fødevareministeren igangsætter arbejdet med at implementere arbejdsgruppernes anbefalinger i den danske lovgivning. Dette betyder, at der allerede fra næste folketingssamling vil påbegyndes en række initiativer, der vil kunne forbedre dyrevelfærden for svin. Det handler om indførsel af lovkrav og de nødvendige planer, der skal få fiksering af søer til helt at ophøre, det handler om mere plads til farende og diegivende søer samt om fri adgang til halm i perioder i løbet af dagen, så søerne ikke oplever helt så meget sult, som det er tilfældet i dag. Derudover skal dokumentationskravet skærpes i forbindelse med halekupering.

Indførsel af disse regler vil ikke rette op på de store dyrevelfærdsmæssige problemer, der eksisterer i den konventionelle svineproduktion, men vil sikre dyrene et mere tåleligt liv ved, at der i højere grad tages hensyn til deres naturlige behov. Som det er nu, udsættes svin i den industrielle danske produktion for store lidelser. De nye regler skal sikre, at søer kan bevæge sig omkring i stedet for at være fastspændt i små båse kun få cm større end deres krop og få foder, der gør dem mætte og mindre aggressive over for hinanden. Pattegrisene vil få plads til at die og hvile på et ordentligt underlag, og deres haler vil ikke længere kritikløst blive skåret af. 

Konkret handler det om:

Der indføres lovkrav om løse (fritgående) søer i løbeafdelingen:
90 procent af Danmarks 1 mio søer fikseres i dag i løbeafdelingen. Det betyder, at de ligger fastspændt i op til 5 uger i bokse, der er så snævre, at søernes kroppe kun lige akkurat kan være der. Søerne er ved fiksering forhindret i helt basal adfærd som at rejse sig, lægge sig og hvile på en naturlig måde for at kunne bevæge sig omkring og beskæftige sig med noget og for social kontakt m.v. Søer laver således flere stereotypier, har flere hudskader og sår, mindre muskelmasse og knoglestyrke samt dårligere hjerte-kar-sundhed, når de er fikseret. Der er ingen tvivl om, at de stresses og har meget ringe velfærd i fikseringsbokse.

Der udarbejdes en plan for udfasning af fiksering i fareafdelingen:
98 procent af søer fikseres i dag i fareafdelingen. Og udover at være forhindret i at bevæge sig præcis som i løbeafdelingen, fratager det også søerne for muligheden for yngelpleje såsom redebygning og naturligt samvær med deres grise.

Der indføres krav til mindstelængde af farebokse, mindstebredde af farestier samt krav om mindst 1 m2 hvileareal til grise i farestier:
For de farende og diegivende søer vil dette konkret betyde, at de får den plads i længden, som de bruger, når de skal rejse og lægge sig ned, om end de ikke får den i bredden, da fiksering per definition forhindrer dette (ellers er det ikke fiksering, men løsdrift, idet soen så vil kunne vende sig i boksen). For smågrisene vil det medføre mere plads til, at et stort kuld grise kan die ved soens yver og kan hvile på et ordentligt underlag.

Skærpet dokumentation ved halekupering:
På trods af at det er ulovligt at halekupere rutinemæssigt, halekuperes stort set alle grise i den konventionelle produktion. Der skal derfor udarbejdes en konkret handlingsplan for, hvordan rutinemæssig halekupering kan ophøre, ligesom dokumentationskravene skal strammes i de tilfælde, hvor aftageren af dyrene er kendt. Derudover strammes der op på kravene om beskæftigelsesmaterialer f.eks. tildeling af halm.

Mindre sult hos søer:
Søer fodres under drægtigheden med 30-50 procent af den fodermængde, de ville optage, hvis de havde fri adgang til foder. Søerne er derfor meget sultne. Det er i sig selv et velfærdsproblem, men det medfører også et øget aggressionsniveau blandt søerne. Der indføres lovkrav om, at søerne skal have fri adgang til halm hele dagen. Mindst fem timer daglig skal søerne have adgang til andet foder end halm eller fodres to gange daglig. Samtidig sættes der gang i udarbejdelsen af en plan, der skal sikre, at der i 2017 ikke længere er søer, der sulter.

debat@altinget.dk