Opgør med EU-Domstol er løst, men har gjort ”enorm skade på den europæiske retstilstand”

Interview: Det er lykkedes at få afmonteret den tikkende bombe, som den tyske forfatningsdomstol lagde under EU-systemet, da den i maj måned satte et stort, fedt spørgsmålstegn ved EU-rettens forrang, mener direktør for tænketanken Bruegel, Guntram Wolff. Men det har kostet dyrt.

Onsdag var en mærkedag, som er blevet forbigået i stilhed, men som stadig har potentiale til at ende i de juridiske historiebøger.

Der udløb den tre måneders frist, som tyske forfatningsdommere tilbage i maj til chok og overraskelse i juridiske miljøer på tværs af Europa gav den Europæiske Centralbank (ECB) til at komme med en proportionalitetsanalyse for det obligationsopkøbsprogram, som har brugt milliarder og atter milliarder af euro på europæiske stats- og virksomhedsobligationer.

Uden den ville den tyske deltagelse i det sikkerhedsnet, der har været med til holde hånden under trængte eurolande de seneste år, nu være ulovlig. Det ville have uoverskuelige konsekvenser for det nuværende corona-relaterede opkøbsprogram, hvor ECB står til at pumpe over svimlende 10.000 milliarder kroner ud i kølvandet på sundhedskrisen, og som er bygget på samme retsgrundlag.

Login