Det sker i EU: To topmøder på én uge

OVERBLIK: De europæiske ledere skal sidde klar ved skærmene to dage for at diskutere henholdsvis covid-19 og forsvar i denne uge, hvor der også er flere samråd i Folketinget med EU-tema og en sjælden EU-tale fra statsministeren på programmet.  

Mandag 22. februar
De europæiske udenrigsministre kommer til Bruxelles til et efterhånden sjældent fysisk møde. På dagsordenen er udviklingen i en række af verdens brændpunkter, herunder Myanmar, Etiopien, Hviderusland og Iran. Desuden skal EU-ministrene samle op på udenrigschef Josep Borrells katastrofale tur til Rusland for et par uger siden og drøfte forholdet til USA med den nye amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, der slutter sig til mødet på et videolink.

Ovre i cyberspace mødes de europæiske beskæftigelsesministre for at tale om den såkaldte sociale søjle, der skal sikre EU-borgerne en række basale grundrettigheder, og som EU-Kommissionen senere på foråret vil fremlægge en handlingsplan for, hvordan skal udmøntes i praksis. Det her er medlemslandenes chance for at sige, i hvor høj grad de vil have EU til at blande sig på det område.

Også de europæiske fiskeriministre mødes online for at høre, hvordan det går med diskussionerne med briterne om fordeling af fiskemulighederne omkring britisk farvand. 

Login