Tyskland holder vejret forud for tre valg, der kan vælte regeringen

Vi ser alle mod vest i de her uger. Og det er der ikke noget at sige til. Amerikansk politik slår kolbøtter, og det er utvivlsomt historisk.

Men til alle jer, der måtte have overset det, så er der faktisk tre (omend lidt mindre) historiske valg allerede i september hos vores naboland mod syd.

Det er ikke helt amerikanske tilstande (heldigvis), men der er absurde meningsmålinger med store konsekvenser for tysk og europæisk politik, ekstreme kandidater og et Tyskland, der er faretruende tæt på igen at splittes.

De tre østlige tyske delstater Brandenburg, Thüringen og Sachsen skal nemlig til stemmeurnerne for at sammensætte deres respektive parlamenter for de næste fem år. 

Og det er blot begyndelsen. 

For mens der har været valg i Frankrig og Storbritannien i år, kickstartes den tyske valgkamp med de her tre delstatsvalg forud for valget til det tyske parlament i september 2025. 

Vi ved såmænd godt, at tysk regionalpolitik ikke får jer til at springe op af stolene. Fair nok. Men giv dig selv den gave at følge med her, for det er ikke for sjov længere. 

Overvåges af efterretningstjenesten

Lad os kridte banen op:

Sachsen, Brandenburg og Thüringen ligger alle tre i det tidligere DDR. Brandenburg er de seneste fem år blevet regeret af en koalition af det konservative CDU, det socialdemokratiske SPD og partiet De Grønne. Det samme gælder for Sachsen.

Thüringen regeres af socialdemokratiske SPD, de Grønne og venstrefløjspartiet die Linke. 

Og hold nu fast – i alle tre delstater står partiet Alternative für Deutschland (AfD) til at blive det største parti.

{{toplink}}

Altså det parti, som Le Pen ikke vil have i sin gruppe i Europa-Parlamentet, fordi det er for radikalt. Og altså det parti, hvor den tyske efterretningstjeneste har vurderet Thüringens og Sachsens lokalafdeling til at være så højreekstreme, at de overvåges af efterretningstjenesten. Og altså det parti, hvor æresformanden (hvad end det betyder) og grundlægger af partiet, Alexander Gauland, for nylig har kaldt nazi-tiden i Tyskland for en "fugleklat" i historien. 

Man har ellers arbejdet hårdt for at holde Alternative für Deutschland så langt fra magten som muligt.

Det gælder i hele Tyskland, der har praktiseret en hard-core-Sverige-model: Byg koalitioner og samarbejder på tværs for dermed at undgå at Alternative für Deutschland kommer til. Det såkaldte "brandbælte med højre" har stået stærkt. 

Men så kom Ruslands fuldskala invasion af Ukraine. Og inflationen. Og den tyske regerings skærmydsler. Og en tysk økonomi, der ikke længere buldrer.

Tilføj dertil, at det østlige Tyskland (og dermed helt præcist det tidligere DDR) stadig adskiller sig fra det resterende Tyskland i mange henseender: Tillid til institutionerne, købekraft, partimedlemskaber, antallet af tennis pladser, produktivitet, virksomheders hovedsæder, mænds forventede levealder og andelen af unge mennesker.

Altsammen faktorer, der giver AfD en større og større vælgertilslutning.

Den nye i klassen

Men AfD er ikke det eneste parti, der skaber både hovedbrud og politisk nybrud.

Partiet "Bündnis Sahra Wagenknecht" har gjort sin entré på den politiske scene. 

Sammenligningen med "Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg", der også brugte partilederens popularitet og brand som en del af partinavnet, er ikke helt forkert, selvom de på nogen punkter er placeret mere til venstre i det politiske landskab.

Det her nye parti, som den tidligere formand for venstrefløjspartiet die Linke grundlagde i begyndelsen af året, er venstreorienteret på økonomiske spørgsmål, men højreorienteret på værdipolitikken. Det kan lyde bekendt i danske ører, men er altså et nyt fænomen i Tyskland. Og det viser sig, at de kan lide det. Bündins Sahra Wagenknecht står i hvert fald til over 15 procent i alle tre delstater.

{{toplink}}

Det sætter altså de etablerede partier i en kattepine. For hvordan det end vendes og drejes, så må man enten samarbejde med Alternative für Deutschland eller Bündnis Sahra Wagenknecht. Og begge dele ville være et nybrud. 

Læg dertil, at det nuværende regeringsparti i Tyskland, det liberale FDP, står til at ryge ud af alle tre delstatsparlamenter og De Grønne – også regeringsparti – dimser rundt omkring fem procent i meningsmålingerne. 

Der bliver med rette allerede diskuteret, hvordan regeringen kan fortsætte, hvis to ud af tre regeringspartier ryger ud af delstaterne.

Afskaffes brandbæltet?

Tyskland holder altså vejret lige nu. For delstaternes valgresultat er selvfølgelig absolut afgørende for det valg, der skal afholdes i september 2025.

Det konservative CDU har ikke fundet deres kanslerkandidat endnu, den tyske regering trænger virkelige til at få genskabt et positivt narrativ inden september næste år.

Det er klart, at de gamle partier på midten af tysk politik skal afgøre med sig selv, hvor stærk brandbæltet mod Alternative für Deutschland kan blive ved med at være, og om der skal bygges et nyt mod Bündnis Sahra Wagenknecht forud for næste valg.

Gode og vigtige årsager til at følge med i det politiske Tyskland fra nu til september 2025 – et treat til enhver politisk nørd.

Lad os erklære endnu en valgkamp for begyndt.

debat@altinget.dk