”Brexit viser os sandheden om, hvad EU i virkeligheden er”

INTERVIEW: Under en måned til Brexit og stadig ikke nogen skilsmisseaftale i sigte. Hvis vi vil vide, hvorfor briternes exit er gået i hårdknude, skal vi kende vores historie, lyder det fra den irsk-danske økonom fra Oxford Universitet Kevin Hjortshøj O’Rourke. 

BRUXELLES: Først en lille bekendelse. Jeg har villet interviewe Kevin Hjortshøj O’Rourke alene på grund af hans navn, siden jeg først så ham ude på Twitter midt i malstrømmen af Brexit-relateret støj, man som EU-korrespondent bliver nødt til at forholde sig til.

Her kæmpede han en brav kamp for at sætte perspektiv på det virvar af påstande og mudderkast, der har hærget twittersfæren i kampen mellem remain og leave, siden daværende premierminister David Cameron udskrev folkeafstemningen i 2016.  

Men hvorfor var en mand ved navn Hjortshøj dybt engageret i spørgsmålet om briternes exit fra Unionen, og ikke mindst hvad det indebærer i forhold til den 500 kilometer lange skillelinje mellem Irland og Nordirland, der bliver EU’s eneste landegrænse med briterne efter Brexit, hvis man ser bort fra Gibraltar. 

Login