Dronning Margrethe fortsætter som rigsforstander efter tronskiftet

Dronning Margrethe vil efter 14. januar kunne indsættes som rigsforstander, hvis kommende kong Frederik og kronprins Christian er forhindret heri. 

Når kronprins Frederik efter statsrådet 14. januar er blevet udråbt til Danmarks nye konge, vil dronning Margrethe fortsat kunne repræsentere det danske kongehus som rigsforstander

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

En rigsforstander er en stedfortræder for monarken. Dronning Margrethe vil altså kunne varetage forpligtelserne som statsoverhoved, hvis både den kommende kong Frederik og kronprins Christian eksempelvis er bortrejst. 

Hun tilslutter sig dermed kommende dronning Mary, prins Joachim og prinsesse Benedikte, der ligeledes kan indtræde i funktionen som rigsforstander.

Forrige artikel Isabella Arendt er ny rådgiver i Tænketanken Prospekt Isabella Arendt er ny rådgiver i Tænketanken Prospekt Næste artikel Drabssigtede Ebbe Preisler løslades