Udviklingschef fra Landbrug og Fødevarer skifter til Arla

Udviklingschef i Landbrug og Fødevarer skifter erhvervsorganisation ud med et direktørjob i mejerivirksomheden Arla.

Morten Nielsen bliver ny direktør for ejerkommunikation i Arla Foods. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

"Jeg er stolt over og glad for at få mulighed for at være med til at styrke den strategiske kommunikation med de mange tusinde ejere sammen med de dygtige kolleger i Arlas ejerkommunikationsteam. Jeg har haft et tæt samarbejde med danske landmænd, og jeg ser frem til at arbejde lige så tæt sammen med Arlas ejere i de andre lande," siger han.

Morten Nielsen kommer fra et job som udviklingschef i Landbrug og Fødevarer, hvor han har været ansat siden 2019. 

"Jeg er virkelig glad for, at Morten bliver en del af Arla. Hans store erfaring med ledelse og kommunikation vil bidrage til, at vi fortsat kan forbedre de måder, hvorpå vi involverer, informerer og lytter til vores ejere på tværs af landegrænser," siger Miriam Sommerfeldt Skovfoged, vicedirektør for virksomhedskommunikation i Arla.

Morten Nielsen tiltræder 1. december.

Forrige artikel Skattestyrelsen finder fagdirektør for opkrævningen af 550 milliarder kroner Skattestyrelsen finder fagdirektør for opkrævningen af 550 milliarder kroner Næste artikel Tidligere frontfigur for Folkebevægelsen bliver kommunikationschef i miljøorganisation Tidligere frontfigur for Folkebevægelsen bliver kommunikationschef i miljøorganisation
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.