Skattestyrelsen finder fagdirektør for opkrævningen af 550 milliarder kroner

Kenneth Joensen bliver ny fagdirektør for Person i Skattestyrelsen. Han kommer fra en stilling som fagdirektør for Selskab samme sted.

Det bliver en ny chef, men ikke et ukendt ansigt, der skal stå i spidsen for opkrævningen af en betydelig del af Statens indtægter i fremtiden.

Kenneth Joensen er nemlig ny fagdirektør for Person i Skattestyrelsen, der opkræver omkring 550 milliarder kroner årligt.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Joensen har været tilknyttet Skattestyrelsen i seks år og er i dag fagdirektør for Selskab. Han overtager den nye direktørpost mandag 1. januar 2024 fra Karin Bergern, der går på pension efter 18 år i Skat.

"Det har ikke været en helt nem beslutning at sige farvel. Derfor er det også en stor glæde, at jeg kan overlade roret til en virkelig kompetent, behagelig og respekteret lederkollega, for jeg ved, at Person vil være i trygge hænder hos Kenneth," skriver Karin Bergern.

Joensen har gennem sit professionelle liv været tilknyttet både det private og det offentlige. Forskellige stillinger for blandt andet Justitsministeriet, Rigspolitiet, ATP og Finans Danmark står skrevet på hans cv.

"Kenneth har haft stor betydning for etableringen og udviklingen af Selskab, og har stået i spidsen for de seneste års markante resultater på området. Alt i alt er jeg er sikker på, at det er et rigtig stærkt afsæt for nu at stille sig i spidsen for Personområdet," siger styrelsesdirektør Merete Agergaard.

Kenneth Joensen vil fortsat varetage stillingen som fagdirektør for Selskab, indtil stillingen bliver besat.

Forrige artikel Forsikring & Pension ansætter erfaren arbejdsgiverdirektør Forsikring & Pension ansætter erfaren arbejdsgiverdirektør Næste artikel Udviklingschef fra Landbrug og Fødevarer skifter til Arla Udviklingschef fra Landbrug og Fødevarer skifter til Arla
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.