Tænketank: Demokratisk ejerskab kan løse tidens store udfordringer

Da Mette Frederiksen lancerede ”Danmark kan mere II”, foretog man en klar u-vending. Nu skal vi ikke længere hive landmøller ned. Nej, der skulle kraftigt opskaleres på opsættelsen af landmøller, solceller med mere.

Og det er der god grund til. Det er den billigste og hurtigste teknologi til at sikre grøn energiforsyning i Danmark. Men samtidig en metode, der er gået fuldstændig i stå på grund af borgermodstand.

Midlet stod derfor klart: kortere sagsbehandling og en kraftig reduktion i de klagemuligheder, lokalbefolkningen har brugt til at modsætte sig opførelsen af energiprojekter i deres lokalmiljøer. 

Men udfordringen kan overkommes. For styrker man lokalbefolkningens demokratiske medejerskab i vedvarende energiprojekter, reducerer man modstanden.

Herved får de lokale indflydelse på planlægningen af anlæggene, samtidig med at de får del i det økonomiske afkast. Med andre ord kan demokratisk ejerskab vende et normativt underskud i dele af befolkningen i forhold til klimahandling til et normativt overskud.

Tromler man modsat en grøn omstilling igennem, risikerer man, at befolkningens opbakning til den grønne omstilling daler, og man risikerer, at løsningen på energiuafhængighed fra Rusland ikke bidrager til en grøn omstilling.

Medarbejdereje øger produktiviteten

Et andet område, hvor demokratisk ejerskab kan løse en af samfundets helt store udfordringer, er, når vi taler ulighed og produktivitet.

Stikker man hovedet indenfor i mødelokalerne, hvor Dansk Metal og Dansk Industri diskuterer de kommende overenskomstforhandlinger, er der et nyt ”hot topic”: Den sammenhæng mellem produktivitet og lønudvikling, der hidtil har karakteriseret Danmark, ser ud til at svinde ind.

Virksomhederne tjener mere, og det kommer ikke i samme grad lønmodtagerne til gode.

Skal man løse den udfordring, kræver det, at man ser på mulighederne i medejerskab. Medarbejdereje har nemlig en række samfundsøkonomiske gevinster, der er blevet påvist af en væld af forskere herhjemme og i udlandet. 

Medarbejdereje kombineret med involvering af medarbejderne i styringen af virksomheden øger produktiviteten og den økonomiske og beskæftigelsesmæssige stabilitet af virksomheden. 

Når medarbejderne på denne måde deltager i ejerskabet af virksomheden, ses også en mere lige lønfordeling og mere stabil beskæftigelse. En stabilitet, der også gør medarbejdereje oplagt som en model for generationsskifte. En model man har gode erfaringer med i Storbritannien, Frankrig og USA. 

Og det er ikke kun i medarbejderejede virksomheder, at denne tendens ses. I de store forbruger- og producentejede virksomheder har man i mange år kunnet se voksende markedsandele og en række virksomheder med meget lang levetid – faktisk er de fleste af landets ældste virksomheder demokratiske virksomheder såsom brugsbevægelsen, vores forsikringsselskaber, forsyningsselskaber og landbrugsvirksomheder.

Demokratisk ejerskab er altså en måde at kombinere, hvad der er smart med, hvad der sikrer større omfordeling og retfærdighed.

Demokratiske virksomheder er afgørende i dansk demokrati

Endelig er der et stort behov for at samles og styrke demokratiske værdier. Herhjemme har tilliden til det politiske system været faretruende lav på trods af en kort stigning under coronakrisen.

Vores og forskeres opgørelser viser, at ti procent af den økonomiske aktivitet i det ikke-finansielle erhvervsliv og omkring halvdelen i finanssektoren er ejet demokratisk. Millioner af danskere er medlemmer og kan tage del i styringen og ejerskabet. Dermed udgør de demokratiske virksomheder en afgørende søjle i det danske demokrati.

Desværre oplever mange forbrugerejede og -styrede virksomheder juridiske udfordringer og gråzoner, der forhindrer dem i at kommunikere med de mange millioner danskere, der er medlemmer. En barriere der i stor udstrækning afholder danskerne fra at tage aktivt del i en vigtig del af demokratiet: De demokratiske virksomheder.

Og medlemmernes information og deltagelse i selskaberne har indflydelse. De seneste studier viser, at hver fjerde dansker ville foretrække en virksomhed, de selv ejede, selv hvis produkterne var dyrere. Men den er endnu større for den fjerdedel af danskere, der har stemt eller taget del i demokratiet i de demokratiske virksomheder.

Tilliden til vores demokratiske virksomheder – og vores demokratiske engagement i det hele taget – afhænger derfor også af befolkningens muligheder for at engagere sig i erhvervslivet.

Der er brug for at indtænke demokratisk ejerskab som en del af løsningen i landets kommuner, på direktørgangene og ikke mindst i forhandlingerne på Christiansborg om understøttelse af vores demokrati, produktivitet og grønne omstilling.

{{toplink}}

debat@altinget.dk