Overblik: Sådan vil partierne øge arbejdsudbuddet

2021 endte uden en løsning på erhvervslivets største problem: Manglen på arbejdskraft.

I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale blev manglen på arbejdskraft adresseret som noget af det første, og særligt når det kommer til udenlandsk arbejdskraft lader regeringen til at være blødt op.

"I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere," lød det i nytårstalen.

Lige nu forhandler Folketingets partier om, hvordan den ekstra arbejdskraft skal findes. Her bringer Altinget et overblik over, hvad partierne går ind til reformforhandlingerne med.

Socialdemokratiet - 10.500 i 2030

Regeringspartiet åbnede reformdebatten ved at præsentere et reformudspil i starten af september. Udspillets primære forslag til at øge arbejdsudbuddet var at skære i dimittendsatsen for nyuddannede.

Samlet set vil regeringens reformudspil øge arbejdsudbuddet med cirka 10.500 personer i 2030. Det betyder, at regeringens beskæftigelsesregnskab nogenlunde vil gå i nul, eftersom den tidligere har trukket personer ud af arbejdsmarkedet ved blandt andet at indføre Arne-pensionen.

I september lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at "Socialdemokratiet er skeptisk over for en sænkning af beløbsgrænsen".

Men over tre måneder senere lagde Mette Frederiksen altså i nytårstalen op til at imødekomme erhvervslivets ønsker om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Og 1. januar i Berlingske gengav finansminister Nicolai Wammen (S) de samme budskaber. Han vil dog ikke lægge sig fast på nogle konkrete løsninger endnu.

{{toplink}}

Venstre - 25.000 i 2025

Det største oppositionsparti har foreslået at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft med 100.000 kroner til en ny årlig grænse på 345.000 kroner.

Partiet har i sit finanslovsudspil anvist vejen til at øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer.

Udover beløbsgrænsen er Venstres forslag blandt andet at hæve beskæftigelsesfradraget, at sænke dimittendsatsen for nyuddannede og at forhøje SU-fribeløbet.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen vil også bringe topskatten med ind i reformforhandlingerne. Det har han fortalt til Berlingske. Venstre vil hæve topskattegrænsen med 44.000 kroner.

Dansk Folkeparti - ikke konkrete tal

Partiet, der for øjeblikket står på tærsklen til at vælge ny formand, vil gerne skrue på jobfradraget eller beskæftigelsesfradraget.

Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til at øge topskattegrænsen eller at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

Partiet har ikke noget samlet mål for, hvad arbejdsudbuddet skal øges med inden et bestemt årstal.

Radikale Venstre - flere meldinger

Regeringens ene støtteparti har længe krævet tiltag, der øger arbejdsudbuddet langt mere end det, regeringen selv har lagt op til.

Således har Radikale – i samarbejde med Konservative – foreslået at hæve topskattegrænsen til 589.800 kroner, at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft og at hæve beskæftigelsesfradraget.

Også modregningen i folkepension skal afskaffes, hvis det står til Radikale. Det vil øge arbejdsudbuddet med 1.400 personer stigende til 2.000 personer på sigt.

I Radikales 2030-plan fra 2019 vil partiets tiltag øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer. Dette tal er dog uden ændringer i topskat og modregning i folkepension.

SF - sundere arbejdsmarked skal øge arbejdsudbud

Hos et af regeringens andre støttepartier lyder det, at klassiske arbejdsudbudsreformer har spillet fallit.

Så i stedet for at sætte lid til traditionelle tiltag som skattelettelser og sænkninger af ydelser opfordrer SF til, at fremtidige reformspor skal fokusere på mindre stress, bedre arbejdsmiljø og en reduktion af sygedage.

Idéen er altså, at et sundere arbejdsmarked automatisk vil betyde mere i arbejdsudbud.

Ordet 'arbejdsudbud' klinger i øvrigt hult hos SF, som hellere vil diskutere reel beskæftigelse. Arbejdsudbud beskriver det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde.

Enhedslisten - andengenerationsreformer frem for klassiske reformer

Nogenlunde de samme budskaber går igen hos Enhedslisten.

Også her kritiserer man klassiske arbejdsudbudsreformer. Partiet vil hellere fokusere på andengenerationsreformer.

Andengenerationsreformer lægger vægt på at øge produktiviteten frem for at ændre i de økonomiske incitamenter.

Som eksempel på andengenerationsreformer nævner Enhedslisten investeringer i børnehaver og plejehjem, så pårørende kan bruge mere tid på arbejdet.

Det er svært at måle, hvordan andengenerationsreformer påvirker arbejdsudbuddet.

Konservative - 56.600 personer i 2030

Som allerede nævnt har Konservative i løbet af året indgået et partnerskab med Radikale om at komme med tiltag til at øge arbejdsudbuddet.

Det er blevet til forslag om at hæve topskattegrænsen, at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, at hæve beskæftigelsesfradraget og at fjerne modregningen i folkepension.

I partiets finanslovsforslag fremlagde det initiativer til at øge arbejdsudbuddet med 56.600 personer frem mod 2030, hvoraf 19.400 af dem allerede skal komme i 2022.

Partiet har i Børsen kaldt sit eget udspil om at øge arbejdsudbuddet med 56.600 personer for "det mest ambitiøse på dansk økonomis vegne."

Nye Borgerlige - 83.700 i 2025

Nye Borgerlige har i Altinget fremlagt tre konkrete forslag til at øge arbejdsudbuddet.

Det drejer sig om, at dimittendsatsen for nyuddannede skal afskaffes, at modregningen i pension skal afskaffes, og at udviklingen i den offentlige sektor skal stoppes, så den ikke "suger mennesker ud af det private erhvervsliv".

Samtidig lyder det, at partiet er villige til at sænke beløbsgrænsen for visse lande, "som vi har samhandel og gode erfaringer med".

Nye Borgerliges økonomiske 2025-plan vil samlet sikre et øget arbejdsudbud på 83.700 personer, viser partiets egne beregninger.

Liberal Alliance - 100.000 i 2030

Det liberale parti med Alex Vanopslagh i spidsen vil halvere beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft for at hjælpe dansk erhvervsliv med at rekruttere flere medarbejdere.

Det fortalte partilederen til Altinget i oktober, hvor han også understregede, at manglen på arbejdskraft er den suverænt vigtigste erhvervspolitiske prioritet.

En afskaffelse af topskatten, en flad skat på 40 procent, en sænkelse af dimittenddagpenge, en halvering af beløbsgrænsen og ingen skat af de første 7.000 kroner, som Liberal Alliance også foreslår, har en effekt på arbejdsudbuddet på 30.000 personer. Samlet set viser partiet vejen til 100.000 ekstra personer i sin 2030-plan.

pin@altinget.dk