KL styrker analyse af verdensmål i kommunerne: “Lige nu er det en jungle”
Kommunerne skal nemmere kunne tage ved lære af hinanden i arbejdet med FN’s verdensmål. Derfor vil KL nu undersøge kommuners verdensmålsarbejde mere konkret. Det er hårdt tiltrængt, for alle kommuner fortolker verdensmålene forskelligt, mener lokalpolitiker og forsker.
Næsten alle landets kommuner arbejder med FN’s verdensmål, men på vidt forskellige måder. Det gør det svært for kommunerne at hente inspiration fra hinanden, mener både Kommunernes Landsforening (KL) og en forsker i verdensmål.
Det skal der rettes op på med nye værktøjer til at måle kommunernes arbejde med verdensmålene, lyder det fra KL:
“Nu hvor næsten alle kommuner arbejder med verdensmålene, kan man rejse nogle nye interessante spørgsmål om, hvordan kommunerne helt konkret arbejder med verdensmålene – og ikke mindst hvilke resultater, det skaber,” siger Anna Nilsson, som er specialkonsulent og udvalgssekretær for klima og erhverv hos KL.
Hidtil er KL’s årlige undersøgelser ikke gået i dybden med hvordan kommunerne arbejder med verdensmål, men hvor mange, som arbejder med verdensmål. Eksempelvis har de tidligere undersøgelser har vist, hvor mange kommuner der arbejdede med verdensmål 14 om livet i havet, men ikke hvordan de gjorde det.
Anna Nilsson kan endnu ikke løfte sløret for, hvordan undersøgelsen præcis vil se ud, men siger, at de vil gå mere i dybden med kommunernes arbejde med verdensmålene og hvilke resultater, det skaber.
“Det kan bidrage til, at kommunerne henter inspiration fra hinanden om, hvordan de gør verdensmålene lokalt forankrede. Det ved vi også fra vores seneste undersøgelse, at kommunerne efterspørger,” siger Anna Nilsson.
KL har endnu ikke udgivet en statusrapport i år, men planlægger ifølge Anna Nilsson at lave en senere på året i tillæg til den nye, mere dybdegående undersøgelse.
Et vigtigt værktøj for kommunerne
Det er faktisk ikke en helt dårlig idé, hvis KL vælger at supplere den brede kortlægning med en dybdegående undersøgelse af et par kommuners arbejde med verdensmålene. Det mener Oda Bagøien Hustad, der forsker i offentlige og private sektorers samarbejde om bæredygtighed ved Roskilde Universitet:
“Hver metode kan bestemte ting, og det kan være rigtig godt at bruge begge dele. De giver hver sit perspektiv på en sag,” siger Oda Bagøien Hustad.
Hun fremhæver også, at de mere dybdegående undersøgelser kan hjælpe kommunerne til at hente inspiration til deres arbejde med verdensmålene:
“Det er altid godt at have muligheden for at hente inspiration fra andre, og det giver de landsdækkende undersøgelser mulighed for. Det kan skabe nogle normer i kommunerne for, hvordan man arbejder med verdensmålene. Den vidensdeling er utroligt vigtig,” siger Oda Bagøien Hustad.
Efterspørgsel på måleværktøjer
Oda Bagøien Hustads ord giver genklang i Stevns Kommune hos byrådsmedlem Line Krogh Lay fra Radikale Venstre, der var formand for Udvalget for Stevns Verdensmål fra 2019 til udvalget afsluttede sit arbejde i 2021.
Line Krogh Lay har haft gode erfaringer med KL’s hidtidige rapporter, men synes også, tiden er moden til nogle mere dybdegående undersøgelser:
“Det ville være godt, hvis KL hjalp med nogle konkrete måder at måle verdensmålene på ude i kommunerne. Så er det også lettere at drage inspiration fra hinanden og se, hvad der virker, og hvad der ikke gør,” siger hun fremhæver også, at der er meget store forskelle i, hvordan kommunerne arbejder med verdensmålene:
“Der mangler noget viden om, hvad der fungerer bedre end andet. Lige nu er det en jungle at arbejde med verdensmålene, for alle kommuner fortolker målene på forskellige måder.”
{{toplink}}
Dansk Erhvervsfremme revser regeringens iværksætteranalyse: “Det er simpelthen en ommer”
Opsamling på temadebat: Ikke alle er lige håbefulde for LGBTQ+ i verdensmålene
