IT-Branchen: Mistillid og bureaukrati forhindrer iværksætteres drøm om at gøre en forskel

Nutidens iværksættere drømmer om at gøre en forskel for mennesker og klimaet. Det bør vores iværksætterpolitik afspejle. Men det gør den langt fra i dag, skriver Natasha Friis Saxberg.

Som i mange andre af livets aspekter er det altid interessant at dykke ned i, hvad der driver mennesker til at handle og tage store risici.

Hos iværksættere er tendensen, at de grønne skove vejer tungere end guldet. Se bare på stifteren af outdoorbrandet Patagonia, Yvon Chouinard, som netop har valgt at overdrage sin virksomhed til en uafhængig fond, som har til formål at bekæmpe klimaskaderne på jorden.

Dén drivkraft, som iværksættere har til at skabe ny vækst og velfærd, hylder vi gerne i skåltaler og ved festlige lejligheder. Også politisk.

Men realiteten er, at der er blevet gjort meget lidt politisk for at styrke de danske iværksætterforhold de seneste par år, på trods af at udfordringerne banker på, og Danmark mister terræn til udlandet.

Regler forhindrer fastholdelse af medarbejdere

Rigtig mange yngre iværksættere ønsker at dele deres succes mest muligt med andre.

Med deres medarbejdere og med de personer, som gør en indsats lige her og nu, og som derfor er helt centrale for den værdiskabelse, der sker gennem de første turbulente og risikofyldte år i en startup.

Men her løber mange iværksættere mod en mur af utidssvarende skatteregler og bureaukrati.

Som iværksætter er det svært at konkurrere på lønnen med store virksomheder. Derfor vil mange iværksættere gerne benytte medarbejderaktier for at tiltrække og fastholde de bedste talenter ved at give dem andel i virksomhedens succes. Men det er ikke nogen nem øvelse.

Reglerne i dag er alt for komplicerede, hvilket blandt andet gør det dyrt for iværksættere at etablere en ordning for medarbejderaktier. Hvis netop drivkraften hos nutidens iværksættere er at gøre en forskel og dele deres succes med andre, hvorfor gør vi som samfund ikke alt for at støtte op om det?

Tænk på, hvad det kunne betyde for vores startupmiljø i Danmark, hvis vi i stedet for en mindre gruppe rige stiftere, der endte med at sælge deres succes til udlandet, havde hundredvis af succesfulde medejere i Danmark.

Fjern barrieren for udenlandsk arbejdskraft

En anden stor udfordring for iværksættere er adgang til udenlandsk talent. Særligt mangler der hænder inden for tech og it.

Hvorfor er det, at vi som land støder udenlandsk talent fra os, som andre nationer står klar til at modtage med åbne arme?

Igen har vi bygget en barriere af mistillid og bureaukrati, som skader vores iværksættere, og som gør det sværere at bygge fremtidens nye erhvervseventyr på dansk jord.

Listen over udfordringer for iværksættere er længere end, der er plads til her. Men de to udfordringer viser tydeligt, at set fra en nystartet virksomhed er det politiske system fastlåst i en gammel fortælling om iværksættere og deres drivkraft.

Nutidens iværksættere har et globalt mindset og et ønske om at skabe impact og værdi for mange flere end dem selv. Dét skal vores iværksætterpolitik også afspejle. Og det gør den langt fra i dag.

{{toplink}}

Forrige artikel S-borgmestre om gasledning: Forslag bremser erhvervsudviklingen i vores landsdel S-borgmestre om gasledning: Forslag bremser erhvervsudviklingen i vores landsdel Næste artikel Forbrugerrådet Tænk: Regeringen forpasser stor chance i implementeringen af EU-direktiv Forbrugerrådet Tænk: Regeringen forpasser stor chance i implementeringen af EU-direktiv
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.