Forslag om statsstøtte til hurtigt kulstop i Nordjylland vækker kritik i Odense

Det er åbenlyst urimeligt, at udfasningen af kul på Fynsværket og Esbjergværket skal finansieres lokalt, mens man i Aalborg måske skal have statsstøtte for at udfase kullet på Nordjyllandsværket.

Sådan lyder kritikken fra Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) af, at en række partier i Folketinget for tiden presser regeringen for at åbne fællesskabets kasse til at betale for en tidligere kuludfasning i Aalborg.

Særligt, at Venstre er blandt de partier, er den fynske borgmester uforstående overfor.

”Det undrer jeg mig mildest talt over. I Odense og Esbjerg har vi gjort det her selv. Blandt andet fordi den tidligere regering med Venstre i spidsen, fortalte os, at det ikke var muligt med tilskud,” siger Peter Rahbæk Juel.

Han fortæller, at omstillingen af Fynsværket betales af Odenses varmekunder og gartnerierne. Derfor er han oprørt over forslaget om, at statskassen skal hjælpe forbrugerne oppe i Nordjylland.

”Jeg kan sagtens forstå, de gode nordjyder gerne vil have penge fra staten. Det kunne vi da også godt tænke os. Men skal man give det ene sted, skal man også det andet,” siger Odense-borgmesteren og tilføjer:

”Det her er ikke sidste gang, vi skal lave forandringer af forsyningssektoren for at fremme den grønne omstilling. Derfor er det også afgørende, at det sker på lige vilkår. Andet er ikke rimeligt.”

V: Vi har et 2025-mål

En fremrykning af kulstoppet på Nordjyllandsværket, fra 2028 til 2025, er blevet et varmt tema i Folketinget, efter Klimarådet har anbefalet det som et oplagt sted at sætte ind for at nå klimadelmålet i 2025.

For Venstre er Klimarådets anbefaling baggrunden for, at Venstre er klar til at bruge statslige midler på at få sat gang i nordjysk kuludfasning, fortæller klimaordfører Marie Bjerre (V).

”Det er et fair synspunkt fra Odense-borgmesteren, men forskellen er jo, at vi siden har fået et 2025-klimamål. Og en tidligere kuludfasning i Nordjylland er ifølge Klimarådet et godt og billigt virkemiddel. Og det er vi enige i,” siger klimaordføreren.

Hun peger på, at kuludfasning på Nordjyllandsværket har en lav skyggepris og er et klimatiltag, der vil levere reelle klimareduktioner på kort sigt uden at koste arbejdspladser.

Nordic Sugar fik også støtte

Og så er Nordjyllandsværket nyere end Fynsværket og Esbjergværket, hvilket gør, at nordjyderne står med en anden regning, hvis politikerne på Christiansborg ønsker, de skal skrue op for de grønne planer og udfase kullet hurtigere end planlagt.

”Det er heller ikke første gang, at staten understøtter en grøn omstilling lokalt. Det gjorde regeringen også med Nordic Sugar på Lolland og Falster. Problemet med 2025-målet er, at regeringen ikke har lagt tilstrækkelige forslag på bordet. Men for os er det klimamål ikke bluff,” siger Marie Bjerre.

Klimaminister Dan Jørgensen sagde på et samråd for nyligt, at han har stor fidus til en kommende grøn skattereform. Også Radikale håber, at en CO2-afgift kan være nok til, at Nordjyllandsværket sadler om af sig selv. Hvorfor venter Venstre ikke bare på en højere CO2-afgift?

”Men kan det nå at ske, implementeres og virke inden 2025? Det er jeg ikke sikker på. Vi vil gerne have markedskræfterne i spil, men skattereformen skal ske på en klog måde, der ikke koster arbejdspladser og afliver virksomheder. Derfor tror jeg, at det kræver noget særligt, hvis Nordjyllandsværket skal fri af kul inden 2025,” siger Marie Bjerre.

Vil ikke bare skifte til biomasse 

21. januar skal Folketinget diskutere Venstres beslutningsforslag om et tidligere kuludfasning på Nordjyllandsværket, efter det glippede for Enhedslisten og SF at få tidligt kulstop med i aftalen om finansloven, som de ellers ønskede.

Hele debatten i Folketinget om Nordjyllandsværket følges tæt af den socialdemokratiske borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen.

Og han er umiddelbart i denne sag mere på linje med Venstre i Folketinget end S-borgmesterkollegaen og S-klimaministeren.

Han vil ikke blande sig i, hvordan man har gjort i Odense og Esbjerg, men fortæller, at Nordjyllandsværket er yngre og derfor en anden situation.

”Vi står til at udfase i 2028, men skal det gå hurtigere, så har vi brug for støtte. Det er nemt at omstille til afbrænding af en masse biomasse, og så få sejlet træ ind fra hele verden og kalde det klimaneutralt. Det mener jeg bare ikke, det er, og det mener jeg ikke ville være en visionær løsning her,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

”Vi ønsker at gå en anden vej med reel vedvarende energi, blandt andet med nogle store varmepumper af en type og størrelse, der ikke rigtigt er lavet før. Det kræver penge at forcere den proces og det betyder også, at man tager noget risiko. Det vil vi gerne påtage os, men det kræver også noget støtte fra staten for at få det gennemført inden 2025,” tilføjer han.

mj@altinget.dk