EU melder sig til sin første verdensmålseksamen i FN

Næste sommer vil EU for første gang aflægge rapport til FN's officielle statusmøde for verdensmålene.

EU skal til sin første eksamen i verdensmål.

Det sker, når FN næste sommer afholder High Level Political Forum, en slags årlig status på landenes arbejde med verdensmålene.

"Den Europæiske Union lægger stor vægt på implementeringen af 2030-dagsordenen og ser frem til at dele vores oplevelser, herunder successer, udfordringer og erfaringer," skriver EU's mission ved FN.

Hvert år præsenterer et tocifret antal lande et såkaldt Voluntary National Review eller bare VNR.

Blandt FN's 193 medlemslande melder landene sig, som navnet antyder, frivilligt til at aflægge rapport, og systemet kører i praksis efter en slags turnus.

I sommeren 2021 var der 44 lande, der fremlagde Voluntary National Review.

Danmark aflagde rapport i 2017 og 2021 og ventes at gøre det igen i 2025.

Mødet finder sted i september i FN's hovedkvarter i New York fra 10. til 20. juli 2023.

Skaber problemer uden for EU

EU klarer sig generelt pænt på verdensmålsranglister som eksempelvis det anerkendte SDG Index, der har økonomen Jeffrey Sachs i spidsen.

Men unionen har samtidig også en stor såkaldt spillover-effekt, fordi europæernes forbrug i høj grad påvirker eksempelvis klima, miljø og arbejdstagerrettigheder i de tredjelande, varerne er produceret i.

"EU har de politiske og juridiske værktøjer, der skal til for at tackle de fleste verdensmålsudfordringer, eller også har det dem på vej. Men EU mangler stadig en plan for, hvordan unionen vil nå verdensmålene," sagde Adolf Kloke-Lesch, formand for Sustainable Development Solutions Network i forbindelse med udgivelsen af en rapport om bæredygtighed i EU.

Genopretning efter corona fortsætter

Med FN's vanlige talent for at fatte sig i korthed er temaet for næste års HLFP-møde "Accelerating the recovery from the coronavirus disease (COVID-19) and the full implementation of the 2030 Agenda for Sustainable Development at all levels".

Altså: Videre fra corona og fuld fart frem mod verdensmålene über alles.

Foruden afrapporteringen fra landene – og nu også EU – bliver udvalgte mål hvert år sat under lup på HLPF.

I 2023 gælder det følgende mål:

  • Mål 6: Rent vand og sanitet
  • Mål 7: Bæredygtig energi
  • Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 17: Partnerskaber for handling

{{toplink}}

Forrige artikel Økonomisk forsker: Mangel på arbejdskraft er altid midlertidig Økonomisk forsker: Mangel på arbejdskraft er altid midlertidig Næste artikel Sofie Carsten Nielsen anbefaler permanent forbud mod minkavl Sofie Carsten Nielsen anbefaler permanent forbud mod minkavl
DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

DI-boss afslår jobtilbud fra regeringen

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl, fik ifølge flere kilder tilbudt posten som ambassadør i Japan, men takkede nej. Dermed er regeringens plan om en politisk udpeget ambassadør slået fejl.