Dansk Metal: Det er afgørende for dansk eksport, at vi ikke lukker os om os selv i Europa

Dagene omkring Halloween plejer at være de mest uhyggelige på året. Genfærd og spøgelser genopstår ifølge overtroen og spreder uhygge over en stor del af den vestlige verden.

Går man op i international samhandel og samarbejde, var højtiden måske i særlig grad skræmmende i år.

For 30. oktober blev det nemlig annonceret, at EU’s ellers ganske glimrende handelsaftale med Australien pludselig ser ud til at falde på gulvet.

Dermed placerer aftalen sig i den voksende bunke med kuldsejlede handelsaftaler. Bunken udgør også den transatlantiske handelsaftale med USA, som blev droppet for år tilbage.

Ganske symbolsk risikerer handelspolitikken at blive et andet Halloweenspøgelse, der i de kommende år kan hjemsøge Europa. Hvis altså ikke Europas politikere kommer på bedre tanker og genopliver den aktive og positive handelspolitik på vores kontinent. Det er der brug for af flere årsager.

Handelens rolle

For det første har handel gennem historien spillet en positiv rolle for såvel Danmark som Europa.

EU’s egne tal viser, at EU’s eksport er med til at give arbejde til op mod 38 millioner europæere. Faktisk er hver femte arbejdsplads i EU afhængig af eksporten.

Hvis ikke vi handler med hinanden, giver det i særlig grad hovedbrud for et lille eksportland som Danmark. For os er det afgørende for virksomheder, medarbejdere og velfærdssamfundet, at vi kan sende vindmøller, maskiner og medicin over grænsen.

Ifølge Erhvervsstyrelsen kan en tredjedel af Danmarks vækst i BNP siden 1992 tilskrives øget international handel. Det svarer til, at international handel har gjort en gennemsnitlig husstand i Danmark 90.000 kroner rigere hvert år. Samtidig er Danmarks eksport med til at understøtte 875.000 danske arbejdspladser – ikke mindst i industrien.

Det rammer hele vores samfund, hvis vi sætter en grænsebom op for den positive samhandel med vores omverden. Derfor er det også et stort problem, at vi i stigende grad oplever, hvor svært det er for EU at indgå nye handelsaftaler.

Ikke bare med Australien og USA. Se for eksempel bare på handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande. Efter næsten 20 års forhandlinger blev EU og Mercosur-landene enige om en aftale i 2019. Men aftalen er stadig ikke trådt i kraft. Blandt andet fordi franske landmænd frygter at blive udkonkurreret af sydamerikanske bøffer, og fordi klimaaktivister har lagt armene over kors.

Kritiske råstoffer

For det andet er handelspolitik i endnu højere grad blevet sikkerhedspolitik.

Helt aktuelt er der en global kamp om blandt andet råstoffer. I erkendelsen af, at de store handelsaftaler er politisk besværlige, har EU netop forsøgt at samarbejde for eksempel Chile om at sikre for eksempel litium til Europas bilindustri. Netop Sydamerika og Australien sidder på en overvældende del af verdens litiumreserver.

Men Europa er også afhængige på andre fronter. 98 procent af de sjældne jordarter henter vi i Kina. Og 60 procent af vores import af kobolt kommer fra Congo og bliver forarbejdet i Kina.

Der er brug for et stærkt Produktionsdanmark og et stærkt Produktionseuropa. Lukker vi europæere døren til mulige samarbejdspartnere i Sydamerika, Afrika og Australien – ja, så kan vi være sikre på, at for eksempel Kina er lynhurtige til at åbne deres døre for at få nye venner.

Kampen om kritiske råstoffer har understreget værdien af, at Europa handler med vores omverden. Det er os, der skal svinge taktstokken i verdenshandlen. Ikke mindst når handelspolitik er blevet til sikkerhedspolitik. 

Stå vagt om handelsaftaler

For det tredje er der hele vores politiske situation i Europa.

De foreløbige meningsmålinger peger nemlig på, at Europas politiske landskab kan blive mere broget efter Europa-Parlamentsvalget i 2024. Ender det med tilbagegang for de klassiske politiske grupperinger i Europa-Parlamentet og fremgang til nye, mindre grupperinger på yderfløjene, risikerer Europa-Parlamentet at blive mindre beslutningsdygtigt.

Samtidig har vi de senere år set en væsentlig modstand mod handelsaftaler fra regeringerne i så forskellige lande som Østrig, Frankrig og Irland – for blot at nævne nogle få.

Det er en væsentlig udfordring, hvis Europas politikere ikke kan blive enige med sig selv og deres parlamenter om noget så simpelt som samhandel med vores gode venner ude i verden. Så handler det ikke længere kun om vækst og arbejdspladser. Så er risikoen også politisk handlingslammelse, som kan svække vores evne til at træffe geopolitiske og sikkerhedspolitiske beslutninger.

I vores egen lille andedam har vi spurgt Dansk Metals tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne i Produktionsdanmark om, hvad de synes om handelsaftaler. Hele otte ud af ti tillidsrepræsentanter i industrien er enige i, at EU bør arbejde aktivt for at indgå flere handelsaftaler. Her kender man altså godt til værdien af samhandel.

Derfor skal der også lyde en klar opfordring. Både til de danske politikere, der sidder og forhandler europapolitisk aftale på Slotsholmen og de politikere, der stiller sig til rådighed ved næste års valg til Europa-Parlamentet:

Stå vagt om gode handelsaftaler med vores gode venner ude i verden. De øgede globale spændinger må ikke føre til, at vi lukker os om os selv i Europa.

Selvom spøgelser har det med at komme igen, må vi håbe, at protektionismens spøgelse snart finder andre græsgange og holder sig væk fra Danmark og Europa.{{toplink}}

debat@altinget.dk