Velfærdsteknologi udvikles ikke ved skrivebordet

Af Jakob Rehof
Professor i datalogi ved Technische Universität Dortmund og direktør for Fraunhofer Institut for Software- og Systemteknik

Hvordan driver man anvendelsesorienteret forskning inden for sundheds-it?

Det kan sikkert gøres på flere måder. Men ikke alle måder er lige effektive, især når det drejer sig om at bringe innovationer ud i praksis. Med spørgsmålet sigter jeg til, hvordan vi bedst driver den slags forskning som en ”fuld-kontakt sport” imellem forskningsbaseret innovation og omsætning i klinisk praksis.

Lad mig tage et eksempel. Et vigtigt emne inden for sundhedsteknologisk forskning drejer sig om udviklingen af nye it-systemer, herunder software-anvendelser, som blandt andet kan bidrage til, at bestemte processer i klinikken bliver mere effektive, sikrere og nemmere at håndtere. Også mindre anstrengende at have med at gøre for personalet.

Mange undersøgelser både i Danmark og i andre lande viser, at en meget betydelig del af det medicinske personales og plejepersonalets tid på hospitalet går med at lede efter ting, dokumenter eller personer. Hvor er en ledig seng? Hvor er undersøgelsesresultatet? Hvor er patienten? Er der en portør i nærheden? Osv. Listen bliver hurtigt meget lang.

Bortset fra den ineffektivitet og den fejlrisiko, der ligger i at have for mange af den slags problemer, er det ikke den type opgaver, det faglige personale har brugt deres uddannelse på at håndtere, det er typisk ikke problemer, som opfattes som spændende. Tværtimod opleves de, fuldt forståeligt, som enerverende og stressende, blandt andet som følge af de permanente kaskader af telefonopkald, de udløser.

Velfærdsteknologi i realistiske omgivelser
Derfor kan det meget vel være i alles interesse for eksempel at automatisere lokalisering af objekter og personer i hospitalet. Det kan gøres ved nye it-systemer (traceability-anvendelser), som blandt andet bringer transponderteknologi (for eksempel RFID) sammen med software-anvendelser, der lokaliserer personer, automatisk udløser beskeder, giver oversigter over genstande og deres placering.

Tænkt et stykke videre kan en intelligent softwareanvendelse på baggrund af sådanne funktioner for eksempel indgå i automatiserede logistikløsninger og lave dynamisk realtidsplanlægning – den ambulante patient skal til en hidtil uforudset undersøgelse, og hvordan passes den bedst ind i dagens plan, der omfatter personale, ressourcer, teknik, rum, osv.?

Ud fra et forskningsmetodisk synspunkt er den slags teknologier ikke så nemme at udtænke ved et skrivebord. Eller måske er det netop for nemt. Problemet er, at sådanne systemer bliver virkelig komplicerede, ofte på uforudsebare måder, når de betragtes i deres helhed og i sammenhæng med de omgivelser, de skal fungere i. I eksemplet drejer det sig om socio-tekniske systemer, der forbinder og griber ind i en ekstremt indviklet kæde af aktører og objekter fra de fysiske omgivelser, tekniske apparater, til personale, patienter og pårørende.

Egentlig kan den slags systemer fornuftigvis kun udvikles eksperimentelt. Og ikke in vitro, men in vivo. Tag igen eksemplet lokalisering. Et vigtigt teknisk problem ved udviklingen af RFID-baserede lokaliseringssystemer består i at kalibrere dem i forhold til for eksempel signalusikkerhed, som kan opstå ved interferens med materialer i bygningen.

Hvordan kan man være sikker på at ramme rigtigt i et systemdesign, hvis systemet ikke afprøves i de omgivelser, det skal fungere i? Det kan man ikke. Ikke kun rent tekniske spørgsmål er her vigtige.

Flere nye systemer (inklusiv ovenstående eksempel) vil kun kunne fungere, hvis den menneskelige faktor medregnes fra starten. Er systemet til at bruge af rigtige mennesker i et rigtigt hospital? Det er vigtigt at forstå, at jeg ikke her kun tænker på test af et færdigt system.

For at kunne påvirke beslutninger, der må tages på et tidligt tidspunkt af systemdesignet, må selve systemdesignet og systemudviklingen kunne drage nytte af sådanne erfaringsværdier. Det betyder, at systemer bør udforskes og udvikles i eksperimentelle omgivelser, der i størst mulig grad svarer til dem, hvori de skal fungere.

Hospital Engineering til test og demonstration   
Og hermed er vi fremme ved Hospital Engineering. Begrebet indeholder, som en central del, samspillet imellem bl.a. bygningsomgivelser, medicinteknik, robotter, dokumenter, software, workflow, logistik og personer i de kliniske omgivelser ud fra en realistisk og helhedsorienteret systembetragtning.

I Duisburg har vi i Fraunhofer-selskabet i samarbejde med en lang række firmaer (på moderne dansk: et public private partnership), der agerer på det sundhedstekniske område, indrettet et laboratorium for Hospital Engineering, som vi åbnede i juli 2013.

Laboratoriet befinder sig i en multifunktionel moderne bygning (se her) på ca. 8000 kvm, som fungerer samtidigt som forsknings- udviklings- og udstillingsplatform for forskningsprojekter og innovative løsninger inden for flere områder, blandt andet bygningsfysik, energiteknik, indretningsteknik, facility management, ambient assisted living, og altså nu også Hospital Engineering.

Hospital Engineering laboratoriet består af ca. 500 kvm, der er udrustet med kliniske omgivelser (for eksempel operationssal, genoptræning, undersøgelsesrum, sengeafsnit). I disse omgivelser testes og demonstreres en lang række løsninger og systemintegration i forskellige stadier, fra forskingspiloter til nye produkter.

Industripartnere profiterer (mod et gebyr) blandt andet af den eksperimentelle infrastruktur, deltagelse i forskningsprojekter, muligheden for at demonstrere integration med andre komponenter, demonstratorer af løsningsideer og produkter i realistiske omgivelser. Der indgår syv Fraunhofer-institutter og omkring 90 industripartnere.

Danmark skal udnytte sygehusbyggerier
Var det ikke en idé at tænke i sådanne baner i forbindelse med Danmarks store satsning på hospitalsområdet, hvor en hel generation af store hospitalsbyggerier netop nu er under udvikling i landets regioner?

Både som instrument for udviklingen af den nytænkning inden for anvendte teknologier, som en så massivt parallel opgradering af et helt lands sundhedsforsørgelse gør både mulig og nødvendig. Og som en platform for at tiltrække forskere og industripartnere inden for sundhedsteknologi. Og endelig som demonstrationsplatform for danske løsninger.

Chancen er der nu, hvor hospitalerne planlægges og bygges, for at indrette sådanne labs i regionerne, uden at skulle opføre særlige hospitalssimulerende omgivelser. Hospital Engineering-labs placeres bedst i selve hospitalsomgivelserne. Som jeg sagde: in vivo.

debat@altinget.dk