Velfærdsteknologi handler først og fremmest om frihed

Af Trine Bramsen
MF, It- og innovationsordfører for Socialdemokratiet.

Friheden til at styre sit eget liv er en af de mest betydningsfulde værdier i dette liv. De fleste, der har haft brækket et ben kan huske frustrationen over den manglende bevægelsesfrihed. Velfærdsteknologi er først og fremmest en metode til større frihed. Uanset om det gælder den intelligente dyne, der kan sikre at Oda på plejehjemmet først bliver hjulpet ud af sengen, når dynen fortæller personalet, at hun er vågnet. Eller om det gælder lægekonsultationen for børnefamilien, der bor på landet og har lang kørsel til den praktiserende læge.

Det handler om frihed
Velfærdsteknologi er set med socialdemokratiske briller ikke udelukkende en spareøvelse. Det er først og fremmest vejen til mere frihed. Frihed til selv at styre sit eget liv selvom man er ældre eller handicappet. Og frihed til ikke at være afhængig af tid og sted.

Den danske debat om velfærdsteknologi har desværre været præget af spareperspektivet. Dette ikke mindst med kommunernes indførelse af robotstøvsugere. Det er ærgerligt. For den megen snak om robotstøvsugere har blokeret for en diskussion af, hvilke muligheder velfærdsteknologien giver den enkelte borger.

Velfærdsteknologi hjælper borgere i hverdagen
I efteråret besøgte jeg en række borgere med KOL. Borgere, der alle modtager digital træning, og som har oplevet teknologien som en stor lettelse i hverdagen. De kan modtage træning hjemme i stuen og skal ikke opleve åndenød og ubehag på vej til det kommunale træningslokale. Den digitale KOL-træning sparer samfundet for penge, der kan bruges til at forbedre velfærden for andre borgergrupper. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er positivt i en omstillingstid, hvor der er stadig større pres på udgifterne til velfærd og stadig færre til at betale regningen. Men først og fremmest gør velfærdsteknologien på dette område hverdagen mere behagelig for en stor gruppe af borgere. Det er og bliver positivt.

Også på folkeskoleområdet, har flere skoler taget velfærdsteknologien til sig. Børn og unge med læsevanskeligheder, manglende selvtillid eller særlig høj intelligens kan træne med robotten Nao og på den måde blive styrket. Det er og bliver en gevinst for den enkelte elev. Det er og bliver en gevinst for vores samfund.

Ikke vejen til frihed for alle
Selvfølgelig er der også områder og borgere, der vil opleve, at velfærdsteknologi ikke er vejen til mere frihed. De borgere må vi aldrig glemme. Vi har en pligt til at vise borgerne, hvordan de gennem teknologien kan få mere frihed. Og vi må aldrig opgive de borgere, der ikke kan bruge teknologien. Omvendt må den gruppe af borgere, der ikke kan eller vil bruge teknologien ikke være en undskyldning for, at de mange, der ser de velfærdsteknologiske løsninger som en kvalitetsforbedring i hverdagen, får muligheden for at tage dem i anvendelse.

Vi må ikke anvende
Danmark har nogle af verdens mest nysgerrige borgere, når det gælder digitaliseringen. Ikke mindst de danske ældre har enorm vilje og lyst til at bruge de nye muligheder. Der er både store frihedsgevinster for den enkelte borger, der er muligheder forbundet med udvikling og eksport af velfærdsteknologiske løsninger - og ikke mindst er der store besparelser at hente for vores samfund. Derfor må vi ikke tøve med at udvikle og anvende ny teknologi

debat@altinget.dk