Systematic: Data bliver det vigtigste våben i Danmarks nye forsvar

Krigen i Ukraine har vendt vores verdensbillede rundt. Krig i Europa er nu en realitet, og det står klart for enhver, at det er nødvendigt at kunne forsvare sig selv og sine allierede.

Som en del af den danske forsvarsindustri følger vi i Systematic nøje med i, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, og hvad vi kan lære af den.

En af de ting, vi har lært, er, at den, der kan udnytte data bedst, har et afgørende forspring på kamppladsen. Brug af data kan afgøre, hvem der vinder.

Fremtidens kampplads kommer til at generere større datamængder fra forskellige platforme, sensorer og systemer end nogensinde før. Det springende punkt bliver Forsvarets evne til hurtigt at omdanne disse data til brugbar viden, og at få delt informationerne mellem de relevante aktører og hurtigt træffe beslutninger baseret på disse data.

Det handler alt sammen om at blive bedre, hurtigere og mere effektiv end sin modstander. Det gælder også i det danske forsvar, hvor det må forventes, at digitalisering kommer til at spille en stor rolle i det kommende forsvarsforlig.

Samarbejdet mellem værnene får større og større betydning. Et effektivt forsvar kan dele data på tværs af de traditionelle værns grænser, så for eksempel Hæren kan modtage data og observationer fra Flyvevåbnet, og at Flyvevåbnet kan modtage data fra Søværnet og vice versa. Det er en styrke, der medfører maksimalt udbytte af de ressourcer, der er til rådighed.

Datadeling

I tilfælde af en national katastrofe eller en krigshandling, skal data også kunne deles mellem Forsvaret, de civile myndigheder og eventuelt private organisationer, så nødhjælp, beredskab, forsvar og oprydning kan foregå mest effektivt.

Det stiller store krav til de systemer, man vælger som basis for landets overordnede beredskab – eksempelvis at det er baseret på åben arkitektur og giver mulighed for tilkobling til andre systemer.

{{toplink}}

Danmark har få, men ekstremt dygtige forsvarsvirksomheder, hvis produkter med årene er blevet førende på verdensmarkedet. For Systematics vedkommende er det it-løsninger, som oprindelig blev skabt i samarbejde med blandt andet det danske forsvar – og med tiden købt og gennemprøvet af flere store Nato-lande verden over. Men én ting er de eksisterende løsninger – noget andet er dem, der skal udvikles og tilpasses til fremtiden.

Når det drejer sig om udvikling af it-løsninger til militært brug gælder særlige krav om sikkerhed, interoperabilitet og domænekendskab, og derfor venter der både Forsvaret og leverandørerne en svær opgave. 

Faren ved udvikling af komplekse, offentlige it-systemer er, at de alt for ofte sprænger rammerne for både tid, funktionalitet og ikke mindst budget.

Problemet opstår ofte allerede med kravene i udbuddet. Hvis kunden er for specifik og detaljeret, bliver det en hindring for løbende dialog om retning og muligheden for tilpasninger undervejs. Den slags vil der nemlig ofte opstå behov for, hvis ikke virkeligheden skal overhale projektet i en tid, hvor udviklingen buldrer fremad.

Omvendt er en vis detaljeringsgrad i udbuddet nødvendig for at sikre at leverandørerne kan dokumentere relevant domænekendskab og en track record for leverancesikkerhed, funktionalitet og ikke mindst for at levere produkter, der fungerer og letter slutbrugernes hverdag.

Vi anbefaler desuden, at større it-projekter brydes ned i mindre dele, så man ikke lægger alle æg i én kurv – ved at udbyde ét kæmpeprojekt til én leverandør.

Med den erfaring vi har efter 35 års udvikling af kritiske it-løsninger til over 50 landes forsvar, så er vores råd, at Forsvaret følger princippet om at begynde småt og være forberedt på at skalere efter forhold og behov.

Gør man det, så har Forsvaret rigtig gode forudsætninger for at fortsætte Danmarks udvikling af militære it-løsninger, som langt ud i fremtiden vil udgøre en styrke for ikke kun det danske forsvar men også for vores allierede og for dansk eksport.

debat@altinget.dk