Data kan forbedre behandling af kronisk sygdom

Af Christian Graversen
Chefkonsulent i DI ITEK

Den seneste måneds intensive debat om sundhedsdata til medicinalindustrien her på Altinget |  Velfærdsteknologi har gjort det klart, at vi som debattører ser stor værdi i sundhedsdata og har et fælles mål om at bruge dem sikkert og med respekt for privatlivets fred.

Debatten har også givet anledning til at konstatere, at flere af de ansvarlige myndigheder deler denne opfattelse. Derfor vil resten af dette debatindlæg handle om vores fælles nytte af en sikker brug af sundhedsdata - Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen har nemlig en god pointe i, at vi kun opnår større sundhed, hvis data kommer i brug.

Håndtering af kronisk sygdom
I Danmark har vi gennem mange år med rette debatteret, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kroniske sygdomme.

I 2011 offentliggjorde Region Hovedstaden rapporten "Kroniske sygdomme - forekomst af kroniske sygdomme og forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden" og konkluderede, at halvdelen af de samlede gennemsnitlige omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser og kommunale sundheds- og omsorgsydelser blandt borgere med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Københavns Kommune er meromkostninger.

World Economic Forum (WEF) og Harvard School of Public Health dokumenterede også, at disse kroniske sygdomme er en global udfordring i deres rapport fra 2011 kaldet "The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases". Vi står samlet over for en stor økonomisk udfordring og en stor gruppe mennesker, der må leve med store begrænsninger i hverdagen med funktionstab og nedsat livskvalitet.

Udfordringen med de kroniske sygdomme øges af, at de ofte er svære at konstatere i tide, sådan at man kan forebygge dem eller behandle dem effektivt. Denne udfordring kan anskueliggøres med tommelfingerreglen kaldet "reglen om halvdele". Halvdelen af alle borgere med kroniske sygdomme får stillet en diagnose (50 procent).

Blandt de diagnosticerede er det kun halvdelen, der får den rette behandling (25 procent). Halvdelen af dem, der får den rette behandling, opnår de opstillede behandlingsmål (12,5 procent). Blandt dem, der opnår de opstillede behandlingsmål, er der det kun halvdelen, som undgår yderligere komplikationer (6,25 procent). Denne forenklede fremstilling er brugt til at anskueliggøre potentialet for forbedringer og fremhæve værdien af sikre og robuste sundhedsdata.

Hurtigere diagnosticering
Vi er allerede i dag dygtige til at bruge registerforskning til at finde mønstre i folks livsstil, som kan føre til en kronisk sygdom. Denne viden deles gennem veldokumenterede forskningspublikationer. Det er så op til borgeren selv eller opsøgende behandlere at omsætte denne viden til handling.

Ved en sikker anvendelse af sundhedsdata vil dette kunne ske betydeligt hurtigere, sådan at vores "knowledge-doing gap" nedbringes markant. Vi har i Danmark verdensledende medicotekniske virksomheder, der kan bidrage med præcise målinger, som skaber beslutningsinformation for en læge, der stiller en diagnose. Når patienten er i behandling skal samspillet med behandleren styrkes, sådan at flere opnår de opstillede behandlingsmål. Her vil sundhedsdata også kunne bidrage, sådan at man væsentligt hurtigere kan konstatere afvigelse fra behandling og rette op.

Disse sundhedsdata kan skabes gennem brug af telemedicin, sådan at teknologi hjælper borgere til at leve så frit som muligt. Det ultimative mål for borger og behandler må være at kunne leve et næsten almindeligt hverdagsliv med en stabil kronisk tilstand. Derfor skal vi bruge sundhedsdata og skarpe hjerner til at bryde "reglen om halvdele" og løfte antallet af diagnosticerede og velbehandlede i Danmark.

I et stærkt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder kunne vi skabe tommelfingerreglen kaldet "reglen om helhed" - den vil kunne bidrage til lighed i sundhed og skabe vækst i samfundet.

 

debat@altinget.dk