Sådan bliver dansk sundheds-it en succes

Af Jacob Boye Hansen 
Administrerende direktør i CareCom A/S

Klinisk terminologi er vigtigt for os alle - for vi fejler det, klinikerne dokumenterer, og når deres systemer er begrænsede, bliver vores sygdomme ligeså.

For at dansk sundheds-it skal blive en succes, er det nødvendigt, at fundamentet er i orden - ligesom ved et byggeprojekt kan man ikke bygge højhuse (store EPJ-applikationer), før der er etableret et solidt fundament og tilhørende infrastruktur. Inden for sundheds-it er der tre hovedkomponenter, som udgør infrastrukturen - de er:

• Informationsmodel

• Terminologi

• Sundhedsfagligt indhold

Terminologidelen har i mange år været baseret på WHO's ICD-10 klassifikation med en dansk udvidelse.

Denne klassifikation er lavet til statistisk brug og er derfor ikke 100 procent velegnet til klinisk dokumentation. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen i starten af 00'erne at afprøve den amerikanske/engelske terminologi SNOMED CT.

Sundhedsstyrelsen startede i 2003 projektet Sundterm for oversættelse og drift af SNOMED CT-terminologien. Projektet var en succes, og SNOMED CT's 350.000 begreber blev oversat (på nær veterinære begreber). Det er denne terminologi, som skal være redskabet for landets klinikere, således at de kan dokumentere vores sygdomme og behandlinger korrekt i stedet for at benytte de nuværende statiske overbegreber.

Danmark har, hvad der skal til 
CareCom A/S har været en del af udviklingen omkring it-infrastrukturen, og vore systemer har kørt Sundterm-projektet. Den viden og knowhow har vi siden kunnet eksportere til de øvrige lande, som efterfølgende f.eks. har skullet oversætte SNOMED CT.

Således kommer størstedelen af vor omsætning fra udlandet, men er funderet i de projekter, der startede i Danmark. Derfor er det ærgerligt at se, at Danmark bliver overhalet af andre lande, når vi har, hvad der skal til for at være ledende inden for dette felt.

EU-kommissionen har med deres epSOS-projekt fokuseret på at binde alle medlemslandene sammen, således, at vi kan overføre recepter og journaldata (patient summary) på tværs af landene. I første omgang påbegyndte 12 lande projektet i 2008, og i 2014 er deltagerantallet udvidet til 23 lande.

epSOS-projektet er fokuseret på standarder og integration, samt tilhørende semantisk interoperabilitet. De har på kun tre år nået at få fastlagt infrastrukturen og er nu i pilotdrift. Ja, det omhandler ikke alle dele af sundhedsjournalen, men de er startet et sted og kan så over årene bygge mere og mere på.

På samme måde startede rejsebranchen, hvor jeg tidligere har arbejdet, med at etablere standarder for bookning af fly, biler og hoteller, og gennem årene er der så kommet mere og mere på. Vi har jo i mange år kunnet sidde hos et dansk rejsebureau og booke vore rejser og tilhørende hoteller og biler.

Ens terminologier 
epSOS har blandt andet specificeret, at det er nødvendigt med centrale terminologi- og klassifikationsservices, således at de ca. 14 forskellige klassifikationer og terminologier, der benyttes, altid er synkroniseret i alle systemer.

I Danmark har vi problemer med noget så "enkelt" som afdelingsklassifikationen, som ikke opdateres ens i alle de forskellige systemer. Dette bevirker, at vi f.eks. i en region har store integrationsproblemer, og at meddelelser mellem systemer ikke kommer frem, fordi det ene system er opdateret med de nyeste afdelinger, mens det andet endnu ikke er blevet manuelt opdateret - og sådan kunne man jo blive ved med alle de forskellige klassifikationer/terminologier og små datasæt, som benyttes i sundheds-it-systemerne.

Ikke bare koster det mange penge, når integrationen ikke virker, men det udgør også en sikkerhedsrisiko (f.eks. hvis en HIV-test fra laboratoriet ikke kommer frem til PAS-systemet).

Udnyt nye medier 
De store udgifter, der er til et moderne sundhedsvæsen, gør også, at vi i fremtiden er nødt til at tænke anderledes og udnytte de nye muligheder, som smartphones og tilhørende apps giver. Denne platform er velegnet til interaktion med patienter - både før, under og efter behandlingen.

Det er også muligt at udnytte de nye medier til crowdsourcing, hvor sundhedspersonale kan dele viden og lære best practice fra andre. Her vil det så være interessant at lægge en standard for sundhedsfagligt indhold, således at instrukser og pakkeforløb kan defineres i disse nye medier og deles på tværs af landet til de elektroniske patientjournaler.

debat@altinget.dk