S klar med udspil om kunstig intelligens: EU må ikke tabe endnu et teknologisk kapløb

EU skal ikke - endnu engang - tabe det teknologiske kapløb mod Kina og USA.

Det mener Socialdemokratiet, der midt i valgkampen til Europa-Parlamentet præsenterer et nyt udspil om kunstig intelligens.

Udspillet skal være med til at få flere af de største tech-virksomheder og højteknologiske produktionsvirksomheder til at placere sig i Europa. I stedet for igen og igen at slå sig ned i USA og Kina.

“Vi har ikke været skarpe nok til at sikre gode, overordnede rammebetingelser for virksomhederne ved siden af den konkrete lovgivning,” siger Christel Schaldemose, der er partiets mangeårige europaparlamentariker og spidskandidat til valget i juni.

Ifølge Schaldemose har EU hidtil været førende på regulering af techindustrien, men nu skal reguleringen også gå hånd i hånd med investeringer i eksempelvis europæiske sprogmodeller, som dem, der er under motorhjelmen i ChatGPT.

{{toplink}}

Kommer der ikke den slags investeringer, risikerer Europa at sakke længere bagud i digitaliseringskapløbet, mener hun.

“Vi skal regulere den her teknologi. Jeg kommer aldrig til at mene noget andet. Men vi skal også gøre mere end at regulere,” siger Christel Schaldemose og peger på, at der skal støre europæisk fokus på at understøtte udviklingen og vækst inden for kunstig intelligens.

Det har nemlig martret EU-politikere, at de mest værdifulde tech-selskaber stort set alle er opstået i USA, mens produktionsfaciliteterne forbliver i Kina og Asien. Det europæiske svar har været at være førende på regulering.

Mere regulering og mere investering

Den førerposition skal EU beholde men samtidig gøde jorden for at de europæiske kunstig-intelligens-selskaber kan vokse. Socialdemokratiet har fem forslag til, hvordan det skal ske.

Den kurs, EU har været på hidtil, har ført til, at vi bliver overhalet af Kina og USA, konstaterer I i jeres udspil. Men er dette en ny kurs?

“Nej. Det er en kurs, hvor vi nu har set, hvor faldgruberne er. Vi sikrer, at der kommer mere adgang til kapital og mere grundforskning. Vi har ikke været skarpe nok til at sikre gode overordnede rammebetingelser for virksomhederne ved siden af den konkrete lovgivning.”

Selvom virksomheder som OpenAI med ChatGPT er vokset sig store og har indtaget store dele af markedet for AI-produkter på rekordtid, mener Schaldemose, at investeringer i europæiske sprogmodeller ikke er forgæves. Vi kan stadig nå at komme på omgangshøjde, siger hun:

“Hvis man giver op på forhånd, kan vi ikke gøre os forhåbninger om at komme på omgangshøjde. Vi synes, vi skal prøve at være med. Vi vil gerne have en europæisk sprogmodel. Vi vil gerne have mere AI i sundhedssektoren i EU,” siger hun.

Skal ikke gentage fejlene ved GDPR

En af mekanismerne, der skal sikre en opblomstring af virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens i Europa skal findes i den forordning om digitale markeder, der er den store konkurrencelovgivning for primært tech-selskaber, som trådte i kraft i maj 2023.

“Vi vil gerne have konkurrence på det her område, det har vi blandt andet vist med Digital Markets Act, som skal give plads til at nye virksomheder kan vokse op ved siden af de store,” siger hun.

Flytter virksomhederne ikke bare hen, hvor der er mindre regulering?

“Det er et svært spørgsmål. Jeg tror både, det handler om regler og kapital - men også om forudsigelighed og gode rammer. Rammebetingelserne skal være rigtige. Lægemiddelindustrien er meget reguleret, men vil gerne have deres udvikling i EU.
Vi skal sørge for at kravene er forståelige og ubureaukratiske. Rammen udenom kan vi gøre bedre end i dag,” siger hun.

Endelig understreger Schaldemose, at EU-systemet og politikerne skal lære af tidligere reguleringer. For eksempel mener hun, at GDPR-lovgivningen har vist sig at være for bureaukratisk og vanskelig, og at det nu er umuligt at revidere den. Dette vil hun undgå med den nye AI-regulering:

“Nogen siger, at hvis vi åbner GDPR-reguleringen, går det galt, og vi mister de beskyttelser, der er. Der skal vi ikke hen med regulering af kunstig intelligens. Der skal vi løbende kunne tilpasse reguleringen, som teknologien bliver udviklet og taget i brug,” siger hun.

chris@altinget.dk