Regering sætter mål for danskernes sundhed
FOREBYGGELSE: Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fremlægger syv sundhedsmål med konkrete sigtelinjer for forbedringer af danskernes sundhed. V og K vil ikke love, at målene overlever et regeringsskifte.
Danskerne skal leve længere. Hver tredje dagligdagsryger skal kvitte smøgerne, og antallet af danskere, der drikker mere end 14/21-genstandsgrænserne, skal reduceres med en tredjedel.
Sådan lyder nogle af de sigtelinjer, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) har sat op for de næste ti år for danskernes sundhed. (Se alle sigtelinjer nederst i artiklen.)
Sigtelinjerne suplerer de syv nationale mål, som Astrid Krag også offentligør i dag.
"De nationale mål er pejlemærker for forebyggelsesindsatsen, der helt overordnet skal resultere i, at danskerne får flere raske leveår, og reducere uligheden i sundhed, der desværre er vokset de senere år," siger Astrid Krag og fortsætter:
"Målene skal skabe en fælles retning for det arbejde, vi allerede har sat i gang, og den indsats, som eksempelvis foreninger, brancheorganisationer og erhvervsliv sammen kan gøre for at løfte folkesundheden de kommende år."
Målene er fokuseret på KRAM-faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, der på hver deres måde bidrager til de livsstilssygdomme, der slår flest danskere ihjel hvert år. Her er rygning (14.000 relaterede dødsfald) og alkohol (3.000 relaterede dødsfald) på en første- og andenplads.
De overordnede mål er:
Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed
Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv
Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
Mål 6: Færre børn skal være overvægtige
Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen
Flere eksperter har anbefalet konkrete og målbare mål, hvor der er sat tal på de forskellige forbedringer af danskernes livsstil. Det indeholder målene ikke direkte, men med hvert af målene følger to sigtelinjer, hvor der de fleste steder er sat konkrete tal på den ønskede forbedring.
"De gør det muligt at måle, om vi er på rette vej. De er fastsat på baggrund af fremskrivninger, der er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, og ud fra drøftelser med eksperter om, hvad der er realistisk i forhold til den generelle udvikling i danskernes sundhed," siger Astrid Krag om sigtelinjerne.
VK-regeringen blev i 2009 kritiseret af eksperter for at sætte et uambitiøst mål om, at danskerne skulle leve tre år længere i gennemsnit i løbet af et årti.
LÆS: Eksperter: Tre ekstra leveår er uambitiøst
Astrid Krag håber, at regeringen har sat målene højt, men stadig inden for skudvidde.
"Vi har altså forsøgt at ramme et niveau, der er ambitiøst, men samtidig realistisk. Og hvis det lykkes at realisere målene, før der er gået ti år, er det kun positivt. Det gør det muligt at sætte nye mål, der er endnu mere ambitiøse," siger Astrid Krag.
Målene, som er lovet i regeringsgrundlaget, er allerede med finansloven for 2014 øremærket med 120 millioner kroner. Pengene skal via partnerskaber med foreninger og virksomheder sikre, at målene bliver nået.
EL er positive
Hos Enhedslisten er man positive over for regeringens udspil.
"Det er klogt at have sat konkrete mål og sigtelinjer, så kan vi følge op og se, om det går fremad. Men det går naturligvis kun fremad, hvis målene bliver fulgt op af handling," siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix.
Regeringen høster også ros fra både Venstre og Konservative for at sætte mål og udstede sigtelinjer, og i en lidt mere afdæmpet form.
V: Glem ikke det personlige ansvar
Venstres forebyggelsesordfører, Jane Heitmann, slår dog samtidig fast, at arbejdet med at nå målene skal ske ved at motivere danskerne til at leve sundere.
"Vi må ikke glemme det personlige ansvar for ens eget sundhed. Grundlæggende skal folk have lov at spise burgere og ryge. Vi ønsker bare, at man gør det på et oplyst grundlag," siger Jane Heitmann, der især roser regeringen for at sætte mål for at udsætte danske unges alkoholdebut.
"De unge selv, skolerne og detailhandlen skal bidrage til at mindske de unges ofte alt for høje alkoholforbrug. Men det er vigtigt at understrege, at forældrene har det største ansvar for at sætte grænser og tage snakken med de unge om alkohol," siger Jane Heitmann, der peger på, at danske unge er uofficielle europamestre i alkoholforbrug.
Hun understreger, at regeringens tiltag for at nå målene er vigtigere end selve målene. Og dem har hun ikke set endnu.
"Regeringen har jo en tendens til at ville løse forebyggelsesproblemer med forbud. Det er vi generelt modstandere af, fordi sundhed skal være noget, befolkningen vælger," siger Jane Heitmann.
Hun er dog positiv over for regeringens planer om at bruge 120 millioner kroner på at indgå partnerskaber med foreninger og virksomheder om forebyggelsestiltag, der skal sikre, at målene bliver til virkelighed.
K: Folk må gerne vælge at leve usundt
Konservatives sundhedsordfører, Mai Mercado, nikker også anerkendende til regeringens mål og pejlemærker.
Hun kunne godt have ønsket sig, at endnu flere af målene og pejlemærkerne var målrettet forbedringer af børns livsstil i stedet for befolkningen generelt.
"Voksne skal selv have lov til at beslutte, i hvilket omfang de vil drikke alkohol, ryge, motionere eller spise mere eller mindre sundt. Derfor synes jeg, at man skal målrette målene og ressourcerne til forebyggelse over for børn. Og derfor er det også her, at vi skal have de konkrete mål," siger Mai Mercado.
Hun mener samtidig, at regeringens sigtelinje omkring højere levetid for hele befolkningen bør ændres. Regeringen har nemlig sat det som sigtelinje sammen med en anden sigtelinje, der siger, at personer med en kort uddannelse skal opleve den største forbedring i middellevetid, så forskellen i middellevetid mellem danskere med korte og lange uddannelser bliver mindre.
"Jeg synes man skal gå efter at øge levetiden for de svage grupper, der i dag sakker bagud i forhold til at leve længere," siger Mai Mercado.
Hun vurderer, at der ikke er meget at hente i at forsøge også at få danskere med en sund livsstil til at leve endnu sundere.
Overlever målene et valg?
På spørgsmålet, om målene og pejlemærkerne vil blive overtaget af en eventuel borgerlig regering efter næste valg, er de to ordførere henholdsvis stærkt i tvivl og afvisende.
Jane Heitmann vil vide mere om regeringens planer for at nå målene, før hun kan give et bud på det. Mai Mercado er mere afvisende.
"Sådan som målene er formuleret, tror jeg ikke, at målene og pejlemærkerne vil blive fulgt til dørs af en borgerlig regering. Omvendt så virker det jo heller ikke, som om at regeringen har ønsket en politisk bred opbakning til målene, siden de ikke har inddraget os i udarbejdelsen," siger Mai Mercado.
Hos KL roser man regeringens forebyggelsesmål og sigtelinjer. Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther (V) , vurderer, at regeringen har fundet en god balance mellem at sætte nogle på en gang ambitiøse men også realistiske mål.
"Samtidig viser målene, at vi har opbakning til vores forebyggelsesindsats på Christiansborg," siger Anny Winther.
KL: Det er gode redskaber for kommunerne
Hun ser også målene som gode redskaber i kommunernes arbejde med at målrette og planlægge forebyggelsen i den enkelte kommune.
"Målene og sigtelinjerne er gode redskaber, når vi samtidig har sundhedsprofilerne, der opdelt på kommune giver et billede af befolkningens sundhedstilstand på en række områder. På den måde kan den enkelte kommune se, hvor der særligt skal sættes ind," siger Anny Winther.
Modsat de to borgerlige ordførere fra Christiansborg har hun dog svært ved at forestille sig, at målene ikke vil overleve et regeringsskifte.
"Jeg tror ikke, at der kommer en regering, der vil forkaste disse mål. Langt de fleste partier ønsker jo at hæve danskernes levealder, og det vil et fokus på disse mål bidrage til," siger Anny Winther.
Digitale bleer øger borgeres værdighed
