Professor: Sådan udvikler vi den telemedicinske motorvej
DEBAT: De danske telemedicinske løsninger er ofte kendetegnet ved at være lukkede økosystemer, der er dyre at skalere op til mange borgere. Det skal ændres, skriver professor Morten Kyng.
Af Morten Kyng
Professor og forskningschef for Pervasive Healthcare Lab på Alexandra Instituttet og projektleder for “Danmark som telemedicinsk foregangsland”
Tusindvis af danskere bruger i dag telemedicinske løsninger til at monitorere deres kroniske lidelse.
Erfaringer viser, at det giver både øget indsigt i egen sygdom og tryghed for borgeren samt mindre transporttid, fordi de ikke skal ind til det lokale sygehus eller læge for få foretaget målinger. Det giver også sundhedspersonale på sygehuset, i kommunen eller almen praksis mulighed for at se patienterne, når der er behov, i stedet for efter et fast skema.
Det er især aktuelt nu, hvor der bygges højt specialiserede supersygehuse med færre senge, længere til sygehusene og flere ambulante behandlinger.
Der findes mange telemedicinske løsninger. Men de er ofte kendetegnet ved at være lukkede økosystemer, der er dyre at skalere op til mange borgere.
Det betyder også, at det er sværere at dele sundhedsdata og at tilføje nye funktioner, samt dyrt for små leverandører at byde ind med delløsninger eller moduler. Og det passer ikke til den virkelighed, som kommunerne og sundhedsvæsenet står i. De har brug for at skalere løsningerne op til titusindvis af borgere. Og for hurtigt at kunne sætte nye innovative ideer i drift – for at kunne følge med borgernes krav i fremtiden.
Væk fra lukkede økosystemer
Der har de seneste år kørt en række storskala-projekter som Klinisk Integreret Hjemmemonitorering og Telecare Nord, der gør op med de lukkede systemer.
Det er patienter med KOL og diabetes eller kvinder med komplicerede graviditeter. Kendetegnende for monitorering af disse grupper er, at de bruger en platform og ny national infrastruktur, baseret på internationale standarder. Det betyder, at det er billigere at skalere op og nemmere at tilpasse til nye borgergrupper. Det er samtidig billigere for private leverandører at byde ind med nye løsninger.
Analogien er Apples Appstore og Google Play. Her kan tredjeparts-leverandører nemt tilbyde nye løsninger. Det er den samme vej, vi skal gå. Hvis vi skal accelerere telemedicin, skabe rum til de innovative små firmaer, og hvis samfundet for alvor skal have glæde af de mange nye sundhedsdata og af ny velfærdsteknologi, skal tredjeparts-leverandører nemt kunne tilbyde nye løsninger.
Det skal være nemt og billigt at lagre og dele sundhedsdata. Det skal selvfølgelig gøres på en sikker og gennemskuelig måde, og persondataloven skal selvsagt overholdes. Men vi skal derhen, hvor fru Hansen selv kan se, om der er ændringer i hendes data, og kan få hjælp til at forstå, hvad der sker. Det giver mere tryghed og bedre muligheder for at tage kontrol over eget liv.
Testcenter til nye løsninger
Det er også det, vi arbejder for i Pervasive Healthcare på Alexandra Instituttet. Her har vi et plug-and-play testlab og en unik it-udviklingsplatform, der overholder den nationale infrastruktur og internationale standarder. Her kan virksomhederne komme med deres telemedicinske løsninger og få prøvet af, om der er hul igennem til klinikkerne på sygehuset og til borgeren.
Vi har også skabt en arbejdsform, hvor antropologer, designere og it-folk samarbejder med brugerne, så brugerne ikke bare bliver hørt i forbindelse med en test. Brugerne bliver medudviklere, fordi vores erfaringer viser, at bidrag fra brugerne – herunder klinikere og borgere – er afgørende for den videre udvikling af teknologien og den organisation, som den skal indgå i. For virksomhederne er det samtidig med til at kvalificere den løsning, der skal ud på det private marked.
Lif: Lægemiddelindustriens involvering skal ses som en styrke
