Ny EU-dom "vil få konsekvenser" for logning i Danmark

Det er generelt ulovligt ifølge EU-retten at opsamle og tilbageholde data om alle borgeres færden og internettrafik - og der er kun meget få undtagelser til den regel.

Det har EU-domstolen endnu engang slået fast - og denne gang vil afgørelsen formentlig påvirke dansk politis adgang til loggede oplysninger.

Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at ministeriet, Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil "overveje dommens betydning for politiets indhentning af loggede oplysninger i konkrete sager."

Borgere i EU har en ret til ikke at blive overvåget, skriver domstolen. I særlige tilfælde kan nationalstater indskrænke den ret, og overvåge visse borgers færden og internettrafik.

Men staten må ikke lave generel og uindskrænket telelogning for at bekæmpe alvorlig kriminalitet, slår EU-Domstolen fast.

Det er det, vi gør i Danmark efter den nye lov, som regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne vedtog 3. marts.

Minister: Teleudbydere skal stadig logge

Efter EU-retten er den eneste situation, hvor staten må lave den type telelogning, vi har i Danmark, når der er en "reel og aktuel eller forudsigelig" trussel mod den nationale sikkerhed, skriver domstolen i sin afgørelse.

I den forbindelse udtaler justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse:

"Det er rigtig ærgerligt, at EU-Domstolen er kommet frem til dette resultat. Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt. Det er vigtigt for mig at understrege, at dommen ikke ændrer på, at teleudbyderne fortsat er forpligtede til at logge generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed."

EU-dom er dilemma for danske domstole

Dermed skal Justitsministeriet i tænkeboks, for den danske lovgivning skal formentlig tilpasses EU-Domstolens afgørelse. Det siger adjunkt på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, Tanja Kammersgaard Christensen.

Hun mener også, at den nye EU-dom sætter de danske domstole et svært dilemma, fordi de både skal følge den danske lovgivning, men også EU-retten. Og med den nye dom er de to ikke i harmoni, og det er det dilemma, Justitsministeriet skal løse:

"Problemet er, at man i Danmark har vedtaget en lovgivning med en vis procesrisiko. Fra lovgiver siger man egentlig, at man vil holde sig inden for EU-retten, men man har vedtaget en lovgivning, som ikke er inden for EU-retten. Det slår de nye dom fast," siger hun og fortsætter:

"Når politiet skal have adgang til de loggede data, skal det ske gennem en retskendelse. Spørgsmålet er, hvad skal domstolene gøre? Efter EU-retten skal man fortolke EU konformt og EU-retten har forrang. Så der bliver de danske domstole stillet i et dilemma. Skal de følge den danske lovgivning? Eller skal domstolene følge EU-Domstolens praksis?"

Ny lov mødt af heftig kritik

Folketinget vedtog en ny lov om telelogning i Danmark d. 3 marts. Både op til og efter vedtagelsen var der kritik af loven.

Her bemærkede Justitsministeriet også selv, at der var en "betydelig procesrisiko" - altså en risiko for, at EU-domstolens afgørelser kunne påvirke eller helt omstøde de nye regler.

Lektor i offentlig forvaltning Hanne Marie Motzfeldt var en af kritkkerne. I et indlæg i Altinget den dag, loven blev vedtaget skriver hun, at de danske regler overtræder borgernes grundlæggende rettigheder:

"Vil Danmark virkelig insistere på, at Polen og Ungarn skal respektere retten til uafhængige domstole, fri presse og LGBT+ rettigheder, men selv smyge os udenom at efterleve tilsvarende fælles grundlæggende rettigheder?"

Justitsministeriet vil "nærlæse" den nye dom. Det er derfor uvist, hvad ministeriet vil gøre i sagen.

chris@altinget.dk