Milestone-direktør: Finanslov bør styrke Datatilsynet, så samfundet får gavn af digitale løsninger

Der er flere penge i statskassen end forventet. Sådan lød det glade budskab fra finansminister Nikolai Wammen (S), da regeringens finanslovsudspil blev lagt frem sidst i august.

Desto sværere er det at forstå, at regeringen ikke prioriterer en oprustning af de myndigheder, som skal sørge for en ansvarlig og effektiv udrulning af teknologi, som kan være med til at sikre en bedre velfærd. 

Samfundet bliver i disse år transformeret ved hjælp af ny teknologi, og udviklingen går hurtigere, end vi havde kunnet forestille os for bare få år siden. På sygehusene bistår kunstig intelligens eksempelvis allerede med hurtigere og mere præcis diagnosticering, og forbrydelser bliver opklaret, fordi det nu er muligt for politiet at gennemse store mængder videooptagelser på meget kort tid.

Kort sagt er det her blot begyndelsen, og der er uanede muligheder for at forbedre vores velfærdssamfund blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens.

Men skal vi for alvor have gavn af teknologierne, skal ansvar og tillid gå hånd i hånd, og myndighederne skal have de nødvendige ressourcer til at sikre den balance. Har de ikke det, risikerer vi som samfund at stikke en kæp i hjulet for vigtige velfærdsløsninger herunder håndtering af manglen på arbejdskraft.  

Danskerne ser muligheder ved videoovervågning

En ny måling, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Milestone Systems, viser, at 62 procent af danskerne synes, at videomonitorering af patienter ville være en god idé for at lempe arbejdspresset på personalet og give øget tryghed.

Det er derfor helt bagvendt, at regeringen med finansloven for 2023 valgte at beskære Datatilsynet med omkring fire millioner kroner om året. Det svarer til en nedgang på cirka ti procent.

Med finanslovsudspillet for 2024 holder regeringen fast i besparelserne frem mod 2027.

{{toplink}}

Men besparelserne bør ikke bare rulles tilbage. Datatilsynet har ansvaret for udrulning af lovgivning, som skal beskytte borgernes data, og myndigheden bør tilføres midler, der står mål med udfordringen. For som professor Henrik Palmer Olsen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet tidligere har påpeget i et indlæg hos Altinget, så bremser alene frygten for at overtræde GDPR-reglerne anvendelsen af ny teknologi.

Behovet for en stærk myndighed vokser

Dertil står vi med den udfordring, at myndigheder i stat, regioner og kommuner tolker reglerne meget forskelligt, hvilket både er konkurrenceforvridende for virksomhederne og forvirrende for borgerne.

Derfor bør Datatilsynet styrkes, så de reelt har mulighed for at udvikle klare retningslinjer og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder i, hvordan reglerne efterleves, og det bør gå hurtigt.

For om lidt står Danmark også over for at skulle finde sine ben i det næste, store lovkompleks om kunstig intelligens, nemlig EU’s nye AI-forordning. Selv om en sådan lovgivning indføres på europæisk plan, er de nationale datatilsyn afgørende for, at loven bliver håndhævet.

Danmark skal udnytte sin position

Virksomheder og myndigheder har brug for vejledning i, hvad de må og ikke må med kunstig intelligens. Det samme har forældre og børn, som ikke har en chance for at vide, om teknologivirksomhederne overholder lovgivningen, når de lancerer den næste type kunstig intelligens à la ChatGPT. Det er tilsynets ansvar at hjælpe her, og det kræver midler.

AI-forordningen bliver omfattende, men griber vi det rigtigt an fra dansk og europæisk side, har vi en unik mulighed for at styrke vores konkurrenceevne.

Borgerne efterspørger i stigende grad løsninger, som leverer på sikkerhed, ansvarlighed og tillid, og det kan vi som nation levere. Den vækstmulighed bør regeringen have blik for. Første skridt er at sørge for, at der er tilstrækkelig med viden og hænder til at finde den rette balance mellem tillid, innovation og ansvarlighed.  

{{toplink}}

debat@altinget.dk