Microsoft: Uudnyttede offentlige data rummer et stort velfærdspotentiale

Vi er verdensmestre i offentlig digitalisering. Og alligevel bliver vi aldrig færdige med at forbedre digitaliseringen af vores velfærdssamfund.  

Som borgere, patienter, forældre, pårørende, virksomheder – som brugere – har vi en berettiget forventning om, at den offentlige sektor hele tiden udvikler sig, så vi kan få mest mulig velfærd for pengene.  

For ikke mange måneder siden kom Digitaliseringsrådet med anbefalinger om, hvor og hvordan der bør sættes digitalt ind for at skabe positive forandringer og holde hånden under vores velfærdssamfund. Ét af de centrale temaer i Rådets anbefaling var ”bedre brug af data”.  

Vi har så meget data i den offentlige sektor, som ikke bliver bragt i spil. Det er ikke bare ærgerligt. Det er et decideret velfærdssvigt, at vi ikke formår at udnytte eksisterende data med teknologi, som vi allerede har til rådighed. Det håber jeg, at den nye regering vil gøre noget ved. 

Bedre udnyttelse af data kan hjælpe os gennem krisen 

Vi er på vej ind i en alvorlig krise – der er krig i Europa, og kombinationen af energikrise og klimakrise tvinger os til at tænke radikalt nyt. Samtidig varsler inflation og forbrugertillid økonomisk krise. Der er ingen tvivl om, at den nye regerings fornemmeste opgave bliver at navigere landet gennem denne krise.

Her kan udnyttelsen af data blive en afgørende brik. Brugen af data kan effektivisere en række processer i det offentlige, som kan frigive tid til mere værdiskabelse fra menneskehænder.  

Et eksempel er sagsbehandlinger i både stat og kommuner, hvor der stadig er et stort uudnyttet potentiale for en langt mere datadrevet tilgang, så flere sager kan afgøres hurtigere og mere ensartet. Langt flere sagsbehandlingsprocesser kan automatiseres, så sagsbehandlernes tid kan frigives til de mere komplekse opgaver, hvor et menneskeligt skøn er afgørende.  

Et andet oplagt eksempel er tilskudsadministration. Her kræves det oftest, at ansøgeren angiver en række oplysninger, som myndighederne i stedet kunne indhente fra eksisterende datakilder. Det kan vi gøre langt bedre. I Udbetaling Danmark er de gode til at tænke i denne retning. Vi kan altså finde masser af inspiration, hvis vi bare bliver bedre til at lære af dem, som gør det bedst.

I sundhedssektoren er potentialet både for bedre brug af data og bedre adgang til deling af data også betydeligt. Data opbevares i siloer i forskellige formater, som ikke bliver delt i tilstrækkelig grad og på en måde, hvor det kan benyttes i hverken behandlings- eller forskningsøjemed.  

Det handler først og fremmest om muligheden for at kunne udrede patienter hurtigere og behandle dem hurtigere og langt mere effektivt, hvis vi udnytter og bringer data i spil. Derudover bør vi blive langt bedre til at strukturere og dele data med forskningsverdenen, så vi kan udvikle de løsninger, som skal sikre vores sundhed de næste mange år frem i tiden. 

Jeg taler ikke om et teknologisk kvantespring eller en ny månelanding. Jeg taler om at udnytte en viden, som vi allerede sidder på. Det er faktisk ikke svært. Vi skal bare træffe beslutningen. Så kære politikere: Sæt data øverst på dagsorden i 2023.

Start med at skabe et klart og entydigt hjemmelsgrundlag for anvendelse og deling af data i sundhedssektoren. Giv medarbejdere, ledere og forskere bedre rammer til at bruge deres tid på kerneopgaven i stedet for at skulle bokse med bureaukrati og juristeri, når de skal forsøge at skabe ny viden og bedre behandling. {{toplink}}

debat@altinget.dk