Hun er Danmarks første minister på området: Mere og hurtigere er ikke længere målet, nu handler det om den rigtige digitalisering

”Hvad mener du med et digitaliseringsministerium?"

Egentlig kommer det ikke bag på Marie Bjerre, at hun bliver tilbudt en ministerpost, da Jakob Ellemann-Jensen ringer klokken 23 om aftenen. Men lige den ministerpost havde hun ikke set komme.

Den 36-årige nordjyde har markeret sig som klimaordfører og socialordfører for Venstre. Men digitalisering har hun aldrig beskæftiget sig med. Og der findes jo ikke noget digitaliseringsministerium i Danmark.

”Jeg havde selv set, at jeg var et godt bud på ministerholdet. Men jeg havde ingen idé om, hvad han ville tilbyde, hvis han altså tilbød noget," fortæller Marie Bjerre om den onsdag midt i december, hvor ministerposterne i den nye SVM-regering blev fordelt.

Marie Bjerre tøver åbenbart så længe, at partiformanden spørger, om hun har brug for betænkningstid. Det har hun ikke.

Knap en måned senere har hun ingen problemer med at forklare, hvorfor Danmark har brug for et digitaliseringsministerium, da Altinget møder hende i ministeriets nye lokaler på Stormgade i København.

"Vi er i en brydningstid, hvor vi kommer til at overgå til en meget mere digitaliseret verden. Derfor er det helt rigtigt, at vi opretter et digitaliseringsministerium. Det kan man jo også se i mange andre lande. Det er en selvstændig dagsorden, og fremtiden er digital," siger hun, da hun viser os ind i hjørnekontoret, hvorfra vi har frit kig over til Slotsholmen på den anden side af kanalen.

Skiltet ude ved hoveddøren har fortsat Indenrigs- og Boligministeriet indgraveret, men lokalerne er nu blevet politisk kommandocentral for Danmarks digitale udvikling samt ligestilling, som udgør det andet ben i Marie Bjerres ministerportefølje. 

Reolerne i ministerkontoret er stadig tomme, påpeger Marie Bjerre lidt undskyldende. Hun overvejede at tage bøger og mapper med fra sit gamle kontor på Christiansborg, men har nu besluttet, at hun starter på en frisk.

Hun er nemlig trådt ind på ukendt territorium på flere fronter.

Verden buldrer og Bjerre slår til

I 2001 meldte den unge viborgenser sig ind i den lokale VU-forening. Selvom V-blodet har løbet i årerne siden teenagetiden, så har det ikke været planen, at Marie Bjerre skulle have MF’er stående på CV’et. Og da slet ikke minister.  

Først gik turen mod København og jurastudiet, hvor hun holdt sin kontakt til Venstre, da hun arbejdede for partiet på Christiansborg, først i pressetjenesten og senere for Troels Lund Poulsen, da han blev politisk ordfører. 

Men Marie Bjerre endte med at gøre karriere på et stort advokatkontor. Et arbejde, hun var så glad for, at hun var sikker på, at hun skulle have det resten af sit liv.

Det ændrede sig dog, da verden ændrede sig.

I midten af 10’erne ramte flere nye politiske strømninger Vesten. Brexit, Trump, Gert Wilders og Le Pen. Mindre tillid til hinanden, mere kontrol, mere nationalisme og mindre udsyn. Sådan oplevede Marie Bjerre det i hvert fald.

I Danmark stormede Dansk Folkeparti frem - i høj grad på bekostning af Venstre – og Marie Bjerre sad med følelsen af, at også Danmark lukkede sig for meget om sig selv. Det gjorde hende frustreret.

”Jeg synes bare, at det hele gik skævt. Også i mit eget parti, så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det,” siger hun.

Den politiske vækkelse blev hurtigt omsat til en plads i Folketinget, hvor hun i første hug blev valgt ind i 2019, da Lars Løkkes VKLA-regering tabte regeringsmagten til Mette Frederiksen.

Internt i folketingsgruppen blev der hurtigt lagt mærke til Marie Bjerre, som blev udpeget til den centrale post som klimaordfører - og også blev del af Venstres gruppebestyrelse og strategiske udvalg.

”Et kæmpe talent”, ”en stjerne i svøb”, ”et nordjysk håb”, ”lidt en superkvinde”, som ”kan rumme både by og land”, og som ”vil frem i verden”, lød det fra forskellige kilder i partiet i et portræt i Altinget i 2021.

”Jeg bliver da smigret. Men jeg tror måske også, at det er lidt overdrevet. Sådan ser jeg ikke mig selv,” siger hun.

Det liberale i det digitale

Udover den kendsgerning, at Danmark aldrig tidligere har haft en digitaliseringsminister, er der flere grunde til, at Marie Bjerre var overrasket, da tilbuddet om ministerposten indløb fra Jakob Ellemann-Jensen. 

Derhjemme er det manden, Jan, der styrer alt det tekniske, og ifølge ministeren, synes han, at hun er hamrende bagud.

”Jeg tror faktisk, han grinte lidt af, at jeg var blevet digitaliseringsminister,” siger Marie Bjerre, som selv beskriver sine evner i det digitale som "semi".

"Jeg er nok ikke den, der er allerførst, men jeg er heller ikke allersidst. Jeg kan nok godt hænge fast i gamle vaner og tage lidt tid, før jeg lige får skiftet. Men når jeg så er skiftet, holder jeg som regel rigtig meget af det."

Men selv om hun ikke er digital firstmover, har hun ikke været i tvivl om, hvorvidt hun passer i ministerrollen.

Såvel politiske med- og modspillere samt politiske kommentatorer hæfter sig ved, at Marie Bjerre som klimaordfører fik markeret Venstres klimapolitik imponerende effektivt.

Det er med samme tilgang, hun nu angriber digitaliseringsområdet.

”Det, at man formår at koble de værdier – altså hvad, der er liberalt - til den politik, som man laver og sætter det ind i en samlet fortælling og retning. Det har en enorm stor værdi,” siger hun.

Digitalisering emmer af liberal politik, understreger Marie Bjerre.

”Det er god liberal Venstrepolitik at tage sig af husholdningsøkonomien og sørge for at man ikke bruger for mange af skatteborgernes penge. Men jeg synes, at der ligger meget mere i det end det,” siger hun og tilføjer:

”Digitalisering er ikke for systemets skyld, men for borgerne. Det skal gøre det hele meget mere enkelt.”

Loyal liberal i den trefarvede regering

SVM-regeringen er et nybrud i dansk politik, men den nyvalgte Venstre-minister virker ikke afskrækket. Hun er overrasket over, ”at man kan lave noget så ambitiøst hen over midten”. Og selvom der er tre forskellige partier i regeringen, er der stadig forståelse og plads til politiske forskelle.

”Men jeg kommer ikke til at være socialdemokrat, bare fordi jeg har indgået i en regering med dem,” konstaterer Marie Bjerre.

Modsat de fleste andre ministerområder er digitalisering ikke en dagsorden, som indtil nu har været præget af skarpe politiske kanter partierne imellem.

"Mit område er lidt anderledes, fordi det er nyt, så der har ikke nødvendigvis været så mange emner, hvor vi har været uenige. Men jeg er stadigvæk Venstre-politiker og betoner stadig den politik, men jeg kommer selvfølgelig til at være loyal over for det samarbejde, vi har," siger hun.

Digitalisering er også specielt, fordi det snitter næsten alle andre ressortområder. Så som digitaliseringsminister skal Marie Bjerre forberede sig på tæt kontakt med sine ministerkolleger.

”Jeg forestiller mig, at jeg får en koordinerende rolle, fordi der er digitalisering hos alle ressorter. Og jeg har tænkt mig at løfte de sager, som jeg ser, er relevante,” siger hun.

Kommer du så til at sidde og skulle holde øje med de andre ministres arbejde?

”Det er svært at sige, hvordan det bliver helt præcist. Men jeg forestiller mig, at jeg får en koordinerende rolle. Når en debat opstår, eller jeg bliver opmærksom på en problemstilling, vil det jo kunne overlappe andre ministerier, så der vil jeg skulle sørge for, at ansvaret bliver placeret.” 

Let, tungt eller pseudoministerium?

Flere skriveborde står tomme i ministeriet på hjørnet af Stormgade, og receptionisten fortæller, at der stadig mangler at blive flyttet lidt personale rundt. Omend kun lidt endnu.

Digitaliseringsministeriet er hverken noget, som Marie Bjerre arver eller overtager. Det er noget, hun skal bygge op.

Selv ser hun det som en ”ekstra opgave”, som både kan være en fordel og en ulempe.

”I sig selv er det jo stor opgave at blive ny minister, fordi man skal lære ens spilleplade at kende som minister, men det er jo en ekstra opgave oveni at skulle starte et nyt ministerie op og definere en rolle for ministeriet,” siger hun.

Heldigvis kan hun trække på en af Slotsholmens mest erfarne departementschefer, Sophus Garfiel, der har været med til at bygge flere ministerier op, og som ifølge Marie Bjerre selv er både ”god og garvet".

Hvor mange medarbejdere og hvor stor en bevilling, ministeriet kommer til at råde over, kan ministeriet endnu ikke redegøre for. Men Marie Bjerre har ikke fået plads i nogle af regeringens magtfulde udvalg, hvilket har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved ministeriets tyngde.

Med udnævnelsen af en minister for digitalisering lægger Danmark sig i kølvandet på lande som Portugal, England, Norge og Sverige. Erfaringer viser dog, at det ikke er entydigt positivt, og Marie Bjerres nye ministerie har også fået lidt modvind fra start.

Politisk kommentator Hans Engell har beskrevet Digitaliseringsministeriet som et ”lille bitte ministerie, der risikerer at blive et pseudoministerie, fordi alle pengene ligger hos finansministeren".

Og interesseorganisationen IT-Branchen har luftet bekymring for, at digitaliseringen mister sin gennemslagskraft, fordi Marie Bjerre uden plads i de tunge udvalg kan få svært ved at påvirke de store regeringsprojekter og sikre finansiering.

Ifølge Altingets politiske analytiker Erik Holstein kan begge parter have ret, fordi Marie Bjerre ”kan risikere, at ministeriet ikke får de nødvendige ressourcer, hvis hun ikke evner at kæmpe for sit ressortområde".

Men den kritik virker den nye digitaliseringsminister ikke synderligt bekymret for:

”Helt ærlig, så synes jeg ikke, at kritikken er berettiget. Ved at oprette et selvstændigt ministerium tager vi ansvar for den digitale udvikling. Det er en kæmpe styrkelse, som betyder, at man kan arbejde koordineret og have fokus på opgaven,” siger hun og tilføjer:

”Jeg håber, at deres kritik bliver manet til skamme. Vi vil noget med digitaliseringen - og det kommer vi til at levere på.”

{{toplink}}

Meget mere end effektivisering

Overordnet ligger det strategiske fokus for Digitaliseringsministeriet i at opretholde momentum for Danmark som digitalt foregangsland og sørge for, at potentialerne bliver udnyttet.

Konkret sammensættes Marie Bjerres nye ministerium af ansvarsområder, som før har ligget i andre ministerier. Danmark Statistik bliver flyttet fra Indenrigs- og Boligministeriet, og opgaver i forhold til erhvervslivet flyttes fra Erhvervsministeriet.

Den helt store mundfuld kommer fra Finansministeriet, hvor især Digitaliseringsstyrelsen vægter tungt. Styrelsen har været en central motor for både modernisering og effektivisering af flere digitaliseringsprojekter, og er blandt andet ansvarlig for MitID og NemID. 

”Førhen har digitaliseringen ligget i Finansministeriet og været lidt mere en effektiviseringsdagsorden. Men det er mere end det, og det er grunden til, at det er blevet rykket. Vi lever i en brydningstid, hvor det handler om, hvordan vi er digitale – og ikke bare, at vi skal blive det,” siger Marie Bjerre.

Mens ansvaret for digitalisering lå i Finansministeriet, kunne man godt få den tanke, at det var til for systemet, påpeger hun:

"Men det skal også føles enklere for den enkelte borger, og her synes jeg, at det er relevant at have nogle liberale øjne på, så man sikrer, at den enkelte er i fokus. Mennesket før systemet.”

Den tidligere socialdemokratiske regering præsenterede i sin digitaliseringsstrategi en 10-årsplan, hvor teknologi og automatisering i den offentlige sektor skal være med til at frigøre 10.000 årsværk. En målsætning, som den nye regering vil forfølge.

"Digitalisering skal gerne være et værktøj til at forsimple og gøre tingene smartere - og dermed også mere effektiv. Så det er stadig en dagsorden, også selvom vi er rykket ud af Finansministeriet. Men dagsordenen bliver bare meget bredere, når man laver sit eget ministerium. Det kan være med til at skabe noget momentum, at der pludselig er mange områder, hvor vi kigger på digitalisering,” siger Marie Bjerre.

Men det skal være slut med digitalisering for digitaliseringens skyld. Man skal vide, hvad man vil - og i hvilken retning digitaliseringen kører, understreger ministeren.

Men hvad er så den rigtige retning?

"Jamen, det er jo i virkeligheden, at vi er bevidste om, hvor vi går hen af. Og det ikke bare handler om hurtighed, men at gøre det rigtige. Hvad der så er det rigtige, det har jeg ikke konkrete svar på endnu. Men overordnet handler det om, at vi forenkler borgernes hverdag og bruger digitalisering til at skabe mere værdi på alle planer.”

Hvad er så den forkerte retning? 

"Hvis det bliver systemet fremfor mennesket, og vi mister tilliden til digitaliseringen, og at det føles mere bureaukratisk og som en hæmsko, så går det den forkerte vej."

Den digitale underklasse

Flere gange under interviewet vender Marie Bjerre tilbage til, at det er vigtigt for hende at sætte retningen for digitalisering. Men hver gang med det forbehold, at hun stadig er ved at sætte sig ind i området og indkredse de vigtigste udfordringer og muligheder.

Men to emner tør hun godt allerede nu fremhæve som pejlemærker for det nye ministerie; digitalt udsatte og klimakrisen.

Lad os først dvæle ved det, som Marie Bjerre selv kalder den digitale underklasse. Det er folk, som ikke magter at deltage i det digitale samfund, som enten er faldet af, eller aldrig er kommet på.

”Det er helt urimeligt, hvis man bliver ekskluderet fra samfundet. Det rammer jo folk, der i forvejen ikke er lige så ressourcestærke. Digitaliseringen må ikke forværre deres livsvilkår. Man skal have mulighed for at tage del i samfundet uanset, hvor digitale vi bliver. Det bliver vi nødt til at finde løsninger på,” siger hun. 

Det fjerde mest populære spørgsmål fra danskere på Google i 2022 var: Hvorfor virker MitID ikke? Her er den nye digitaliseringsminister også selv kommet til kort. Hun måtte bestille tid på Borgerservice for at få hjælp og vente syv uger, før hun fik sit MitID, fortæller hun i et interview i Politiken.

Det første lovforslag fra Marie Bjerres hånd går således også ud på at gøre det lettere at blive digitalt fritaget, hvis man er koblet af det digitale samfund. Forslaget skal gøre det muligt for de syv procent af befolkningen, der er fritaget fra Digital Post, også at blive fritaget fra de over 100 forskellige obligatoriske digitale selvbetjeningssystemer.

Danmark har længe haft førertrøjen i digitalisering og kører derudaf. Er det på tide, at vi trykker lidt på bremsen?

”Jeg synes ikke, der skal en bremse på. Jeg er godt klar over, at der er nogle, som mener, at digitaliseringen går for hurtigt. Jeg tror ikke, det er fornuftigt at ville bremse udviklingen, fordi den kommer - uanset om vi vil det eller ej,” siger hun.

Frem for at spænde ben for digitaliseringen vil Marie Bjerre hellere tale om, hvordan vi bliver mere digitale:

"Indtil nu har vi haft meget fokus på at blive digitale i det hele taget. Nu tror jeg, vi i højere grad skal koncentrere os om, hvad der så er god digitalisering."

Klimakampen er digital

Den anden erklærede ambition for den tidligere klimaordfører er at fremme brugen af digital teknologi i klimakampen.

”Det kan for eksempel være digitalisering af cirkulære økonomier, genanvendelse, målinger af rent drikkevand og at forudse vejrkatastrofer. Når der er storme og overflod, kan man blive varslet om det. Det er nogle af de steder, hvor vi aktivt kan bruge digitaliseringen. Men det handler også om, hvordan vi kan sætte data til rådighed, så vi kan optimere vores energibehov,” fortæller hun.

Men øget digitalisering betyder også flere datacentre, der udfordrer den grønne omstilling, fordi de bruger energi, som ikke altid er grøn.

”Vi skal finde nogle smarte løsninger til at bruge energien på de rigtige tidspunkter,” siger hun.

Klimadagsordenen ligger lige til højrebenet for en Venstre-politiker. Det er en frihedsdagsorden. Og det samme gælder digitalisering, understreger Marie Bjerre.

”Det handler om at sikre, at kommende generationer har lige så meget frihed og samme muligheder, som vi har. Der ligger bare noget kerneborgerligt i at passe godt på det, man skal give videre til næste generation.”

ewertsen@altinget.dk