Kulturelle barrierer skal nedbrydes
DEBAT: Den største barriere for at få udbredt velfærdsteknologi er den teknologiskepsis, der er hos både politikere, medarbejdere og borgere. Det mener Thomas Krarup, rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune.
Af Thomas Krarup (K)
Rådmand, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune
Tekniske barrierer bliver ofte set som en hindring for effektivt at kunne anvende velfærdsteknologi i det offentlige.
Er batterilevetiden på GPS’er til ældre lang nok? Og er bredbåndsforbindelsen og mobildækningen god nok til at kunne kommunikere online med borgerne?
Se muligheder frem for udfordringer
Disse og mange andre tekniske udfordringer arbejder kommuner og private leverandører sammen om at løse.
Men den største barriere for at kunne servicere borgerne ved hjælp af velfærdsteknologi er kulturen. En barriere, som både ligger hos os politikere, medarbejderne og borgerne.
Spisehjælpemidler er for eksempel en teknologi, der har flere årtier på bagen, men det er først inden for de seneste år, den er blevet betragtet som et alternativ til den personlige hjælp. I dag bliver den anvendt hos borgere med fysiske handicap.
Vi har i Aalborg Kommune gennemført et forsøg med spisehjælpemidler på Østergade Kollegiet. Og det gav mange positive tilbagemeldinger. Det vigtigste er naturligvis beboernes selvværd og mulighed for at udvikle egne færdigheder.
En beboer har eksempelvis udtalt, "at han ikke længere skal tygge som en besat, som når personalet mader ham". Netop fordi beboeren nu kan spise sin mad i sit eget tempo, forbedrer maskinen hans livskvalitet. Og samtidig frigør den ressourcer hos medarbejderne til andre borgernære opgaver.
GPS-systemer er et godt redskab til de demente borgere, som forlader deres bolig uden opsyn. Først og fremmest hjælper systemet den demente borger til at fastholde sin frihed og sine hverdagsaktiviteter. Men det er også et vigtigt redskab til at skabe tryghed - ikke mindst hos borgeren selv, men også hos de pårørende og medarbejderne. Og her er det vigtigt at fokusere på det tryghedsskabende element i løsningen frem for at se det som overvågning af borgeren og et brud på lovgivningen. Det kan nemlig være en barriere mod at udnytte teknologiens potentialer.
App tilbyder 24-timers støtte
På mange områder er teknologien nu så fremskreden, at den ikke længere udgør en barriere for innovative hverdagsløsninger. Samtidig er det oplagt at anvende og tilpasse den allerede kendte teknologi som eksempelvis smartphones frem for at skulle opfinde den dybe tallerken på ny.
I Ældre- og Handicapforvaltningen har vi selv udviklet app’en MOVIISS - et MObilt VIsuelt Individuelt Støtte System. Det er et omfattende videokatalog, som fungerer som støttesystem til mennesker med behov for struktur og støtte i dagligdagen til eksempelvis vask af tøj. MOVIISS er en stor hjælp for borgeren og er lige ved hånden på mobiltelefonen - 24 timer i døgnet. App’en gør dermed den enkelte mere selvhjulpen.
Den kulturelle barriere skal under kniven
Ovennævnte eksempler viser, at der er mange alternative måder at levere velfærdsydelser på. Anvendte ressourcer, ATA-tid (ansigt til ansigt-tid med borgeren) eller personalenormeringer er ikke, og vil heller ikke i fremtiden være, en entydig parameter for en kommunes serviceniveau.
Denne kulturelle barriere skal både vi politikere, medarbejderne og borgerne arbejde med. For kun derved kan vi sammen finde de alternative og innovative løsninger, som giver borgerne den bedste service for de færreste skattekroner. Og det er uanset, om den bedste løsning er ”varme hænder”, rehabilitering, velfærdsteknologi, digitalisering, social innovation eller frivillighed.
Vi skal med andre ord arbejde med vores kulturelle barrierer, og vi skal anvende og videreudvikle velfærdsteknologien. Først og fremmest for at understøtte vores borgere med funktionsnedsættelser, men også af hensyn til medarbejderne i kommunen, erhvervslivet i regionen og de kommende års udfordringer på velfærdsområdet.
