Kan man blive klædt på til at blive gammel?

DEBAT: Teknologi kan løse en række problemer for ældre, men ikke afhjælpe socialt afsavn. Derfor skal yngre seniorer skabe sociale relationer med ældre borgere, mener Gunilla Mandsfelt Eriksen, Designskolen Kolding.

Af Gunilla Mandsfelt Eriksen
Projektleder, LAB for Social Inklusion, Designskolen Kolding

Verden forandrer sig, og vi er langsomt også ved at ændre på vores opfattelse af, hvad det vil sige at blive gammel. I det aktuelle dokumentarprogram "De nye gamle" på DR2 portrætteres fire seniorer mellem 72 og 83 år. Fælles for dem alle er et højt aktivitetsniveau, og at de udfordrer den gængse opfattelse af at være gammel, fordi de trods deres høje alder har bevaret lysten og nysgerrigheden til fortsat at udforske livet og lære nyt.

Det giver stof til eftertanke. I og med at vores gennemsnitlige levealder stiger støt og roligt, rejser det spørgsmålet om, hvordan vi kan imødekomme gruppen af raske og rørige seniorers behov for et aktivt og indholdsrigt liv trods udsigten til gradvise aldersbetingede funktionsnedsættelser, som jo hører med til det at blive ældre?

I en nylig undersøgelse foretaget blandt 68-90 årige, fortæller forskningsmedarbejder Søren La Cour fra Københavns Universitets Sociologiske Institut, at de danske ældre har det godt med livet, at de finder lykken i hverdagsaktiviteter som at passe haven eller rejse rundt i verden og opleve ting, som de ikke havde tid til, da de var yngre.

Ældre bekymrer sig
Men til gengæld bekymrer de sig om den sidste tid. Angsten for at blive syg, afhængig af andres hjælp og afskåret fra at være en del af fællesskabet er noget, der fylder i de ældres bevidsthed.

Årsagen er, at alle ved, at der med årene er risiko for, at kræfterne bliver færre, at balancen begynder at svigte, og hukommelsen kan blive svækket, hvilket ikke alene betyder, at man mister noget førlighed, men at man også kan blive ramt på et socialt og følelsesmæssige plan. For et hoftebrud kan nemlig betyde, at man pludselig bliver afskåret fra sit vanlige netværk nede i sportsklubben, eller en begyndende demens kan medføre, at man ophører med at deltage i sociale begivenheder. Det kan i værste fald betyde, at den enkelte oplever, at der forsvinder et stort incitament til at deltage i omgivelserne. Man kommer med andre ord i fare for at sygne hen, blive passiv og i stigende grad afhængig af hjælp.

Situationen kan langt hen ad vejen løses med teknologier, der kan udføre arbejdsopgaver i hjemmet, som vi ikke længere selv kan klare. Men socialt afsavn og de følelser, som er forbundet med den nye livssituation, er noget ganske andet.

Det skal være win-win
Så hvilke andre muligheder er til stede?

Et af de greb, som kan være en løsning, er, at de yngre seniorer i langt højere grad bliver tilskyndet til at opbygge relationer til borgere, som er ældre end dem selv, eksempelvis gennem frivilligt socialt arbejde. I ovennævnte dokumentarprogram følger vi således Benny Buchwald på 73 år, som har mistet begge sine ben, men som til trods for dette kører 20-30 km dagligt på sin el-scooter, fordi han finder en stor tilfredsstillelse i at købe ind for 11 ældre gangbesværede damer i nabolaget. Initiativet til sin service tog han selv, og ifølge Benny er det en win-win-situation: "Det lyder flot, at jeg hjælper de ældre, men jeg har glæde af det, og de har glæde af det," fortæller den hjælpsomme pensionist ærligt.

Det er naturligvis altafgørende, at der skal være tale om et selvvalgt og frivillig princip. Og at de opgaver, som seniorerne påtager sig, ikke kolliderer med de ydelser, som kommunerne er ansvarlige for. Men gennem koordineret etablering af yngre seniorers kontakt til ældre, vil vi kunne løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer, som vi står med. Både i forhold til udførelse af mindre praktiske opgaver og opbygning af sociale relationer til de borgere, der af den ene eller anden grund ikke har adgang til et personligt netværk, som de kan trække på.

Så jo, man kan godt blive klædt på til at blive gammel. Og der er ingen grund til at lade være. Det giver nemlig glæde og menneskeligt overskud at være noget for andre, fordi vi uanset vores alder og mobilitet vil opleve, at vi har noget at byde på, også selvom man ikke hører til dem, der løber allerstærkest længere.

Forrige artikel ITB: Nødvendigt med konkrete vækstmål for sundheds-it ITB: Nødvendigt med konkrete vækstmål for sundheds-it Næste artikel Velfærdsteknologi kræver brugerinddragelse Velfærdsteknologi kræver brugerinddragelse