“Jetter” skal lære aarhusianerne at få gavn af teknologien

Jette Hejlskov er med egne ord typen, der ikke kan lade være med at involvere sig i alt, hvad hun kommer i nærheden af.

Og når den 39-årige sosu-assistent samtidig er “vild med teknologi”, er det ikke så mærkeligt, at hun de sidste to år har haft ansvar for at hjælpe kollegerne på plejecentret Solbjerg i Aarhus med at holde styr på de teknologiske hjælpemidler.

Der er nok at tage af: Automatiske gardiner, intelligente toiletter, robotstøvsugere og en tohjulet telebesøgsven er bare nogle af de teknologier, som er installeret i plejecentrets 39 lejligheder. Desuden er beboerne og personalet alle udstyret med tablets, som gør dem i stand til at kommunikere med hinanden og omverdenen.

Det er Jettes Hejlskovs opgave at undervise nyt personale i bedst at integrere hjælpemidlerne i hverdagen. Og så er det også hende, man ringer efter, hvis der er noget, der er gået i stykker.

“Tidligere i dag bad plejecenterlederen mig om at lave en beskrivelse af, hvordan man trækker de elektroniske lamelvinduer for. Her skal man eksempelvis vide, at knappen skal holdes inde meget længere, end man tror,” siger hun.

Ny teknologi er til for at blive afprøvet
Jette Hejlskov har arbejdet som sosu-assistent i 20 år. Heraf de sidste fem år i Aarhus Kommune. Før hun kom til Solbjerg, var hun på plejecentret i Tranbjerg. Her var personalets aldersgennemsnit noget højere, og loftslifte var det eneste avancerede hjælpemiddel, man benyttede sig af.

“Der blev hurtigt skabt en stemning af, at ny teknologi kun handlede om besparelser, og at det ikke var til gavn for borgerne. Men på Solbjerg er vi et yngre team. Det er en forståelse af, at ny teknologi er til for at blive afprøvet, og at man ikke siger nej,” forklarer hun.

Hun er heller ikke i tvivl om, at teknologien er til gavn for borgerne.

“Vi havde en ældre dame på Tranbjerg, som ikke selv kunne tørre sig og dermed var afhængig af hjælp. En lignende situation opstod på Solbjerg, men her gav vi hende et toilet med automatisk skylle- og tørrefunktion, og så kunne hun klare det selv.”

Tilsvarende mener Jette Hejlskov, at det at udstyre de ældre med tablets ikke er en måde at passivere, men derimod at aktivere dem på.

“Alle damerne er helt vilde med det. Og det betyder, at de i stedet for at sidde og stirre ind i fjernsynet nu har langt mere kontakt med hinanden. De bevæger sig mere rundt i huset, og det er med til at skabe et stærkere sammenhold - også med personalet.”

Forklar at teknologi er til for borgernes skyld
Jette Hejlskov er så stor en succes, at Aarhus Kommune har rekrutteret et hold af “jetter”. Louise Koppel, som er implementeringsassistent i Center for Frihedsteknologi, forklarer, at man aktuelt har godt 10 personer beskæftiget med at lære plejepersonalet at drage fordel af de nye hjælpemidler.

“Teknologien bliver rullet ud i så hastig fart, at man har brug for en primus motor,” siger hun.

Af byens 52 plejeboligenheder er de 10 fuldt udstyret med velfærdsteknologi. De første plejeboliger blev opdrageret i 2010, og siden er resten fulgt efter. Louise Koppels opgave er at sikre sig, at de nye teknologier faktisk også anvendes efter hensigten.

“Nogle borgere tror, at man kan trække manuelt i gardinerne, men faktisk ødelægger det automatikken. Og så har vi lært, at toiletterne skal udstyres med en enkelt knap i stedet for avancerede fjernbetjeninger, som er alt for besværlige at betjene,” siger hun.

Men det drejer sig ikke kun om teknologi. En stor del af opgaven er også at forklare de ansatte, at redskaberne er til for borgerne og personalets skyld - og ikke blot som en genvej til økonomiske besparelser.

“Man siger, at 10 procent handler om teknologi, mens de sidste 90 procent handler om evnen til at anvende teknologien. Men det er mere kompliceret end som så,” forklarer Susanne Riser, som er ansvarslig for efteruddannelse af kommunens plejepersonale.

“Det er blevet tydeligt for os, hvor vigtig en rolle lederne spiller. Teoretisk set har vi hele tiden vidst det, men i løbet af 2012 fulgte vi op på de plejeenheder, som havde fået installeret velfærdsteknologi. Og det var en øjenåbner for os, at det har så stor betydning, at personalet føler, at de har ledelsen i ryggen,” siger hun.

Toiletter anvendt som almindelige toiletter
Eksemplet, som hun støtter sig til, er de berømte intelligente toiletter, som Aarhus har været bannerfører for at installere hos borgerne. Problemet var bare, at toiletterne i mange tilfælde blev anvendt som helt almindelige toiletter, fordi borgerne ikke var blevet sat ind i, hvordan de skulle betjene dem.

“Pointen er, at når personalet er tryg ved én type løsninger, så skal der stærke argumenter til for at ændre på arbejdsgangene,” siger Susanne Riser.

Løsningen blev derfor et storstilet kompetenceløft, som hidtil har trukket cirka 500 medarbejdere gennem et efteruddannelsesforløb. Fokus har ikke kun været på det tekniske, men i høj grad også tankerne bag.

“Jeg vil anslå, at 60 procent af medarbejderne i dag kan se fordelene ved velfærdsteknologi. Det er også et udtryk for, at der stadig hersker en bred skepsis, og meget af den handler om, at man frygter, at man går imod borgernes bedste. Man tror, at borgerne helst vil have opgaverne løst på den gamle måde, og samtidig er man bange for, at teknologien på sigt vil føre til massefyringer i ældreplejen,” siger Susanne Riser.

At man som ansat i Aarhus Kommune kunne få den tanke, er måske ikke så mærkeligt. Da Altinget med en stribe artikler i 2013 beskrev kommunens tanker, udtalte Ivan Kjær Lauridsen, som leder arbejdet med velfærdsteknologi, eksempelvis, at der “ikke er stærkt nok fokus på besparelser”, og at man skal “undlade at puste de sundhedsprofessionelles faglighed op”.

Gået fra økonomi til kvalitet
Meget har dog ændret sig på to år. Hvor Aarhus - som i tilfældet med toiletterne - tidligere var optaget af at jagte minutter, som i tilstrækkelige mængder kunne blive til timer og siden årsværk og millioner, har man nu erkendt, at sådan kan man ikke blive ved.

Toiletterne blev vurderet til at kunne skaffe 8,5 millioner kroner hjem årligt. Besparelser, som ifølge chefkonsulent Inger Kirk Jordansen allerede er høstet. Problemet er bare, at der ikke er nok af den type løsninger.

Jo, måske en tilsvarende vaskeløsning, hvor borgeren med teknologisk bistand kunne blive vasket og tørret, kunne skaffe gevinster på bundlinjen. Og måske en fuld implementering af elektroniske låsesystemer ville kunne det samme.

“Men der er ikke mange af den slags løsninger. Og så står vi tilbage med værktøjer som spiserobotten, hvor det er få spredte brugere, der har gavn af den. Her er det ikke økonomien, men derimod den forøgede livskvalitet, der skal forsvare investeringen,” siger chefkonsulenten.

Hun forklarer, at skiftet i fokus ikke er det samme, som at man ikke længere tænker i økonomi. Det gør man skam. Bare ikke helt i samme udstrækning.

“Man kan sige, at udviklingen er sket, som følge af at vi sidste år blev flyttet fra økonomiafdelingen til afdelingen for strategi og udvikling. Det var også i den forbindelse, at vi skiftede navn fra Center for Velfærdsteknologi til Center for Frihedsteknologi,” forklarer Inger Kirk Jordansen.

Nu taler vi ikke minutter, men år
Resultatet er et center, som ifølge eget udsagn både tænker mere strategisk og langsigtet, og som også lægger mere vægt på frihed for borgere og ansatte.

“Vi har fundet ud af, at besparelserne skal opnås ved at tænke i større indsatser. Grundlæggende handler det om at holde borgerne væk fra den offentlige sektor så længe som muligt. Folk ønsker jo at klare sig selv. Det betyder, at vi i stedet for at gå samtlige tilbud igennem med et stopur nu har som mål, at borgeren først skal tilbydes personlig og praktisk hjælp, når alle andre muligheder er udtømt,” siger hun.

En måde at bevare borgernes selvstændighed på er ved at gøre dem i stand til at håndtere flest mulige udfodringer selv. Eksempelvis findes der ifølge Inger Kirk Jordansen at hav af apps, som kan gøre folk mere selvhjulpne, men som trods deres almene tilgængelighed er hemmelige for mange personer.

“Derfor afholder vi nu hver uge en app-cafe, hvor folk kan møde op og få rådgivning om relevante apps og nogle af de funktioner, som allerede er tilgængelige for de fleste på deres mobiltelefoner og tablets. Det drejer sig om noget så simpelt som forstørrelsesfunktioner, men også andre redskaber, som kan være til gavn for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse,” siger hun og fortsætter:

“Og her taler vi ikke om at spare tre minutter, men måske et helt år.”

red@altinget.dk