HK og IDA: Mere digital efteruddannelse skal sikre fremtidens arbejdsmarked

I krigens grumme skygge har debatten om mangel på arbejdskraft fået en ny dimension: Hvad kommer fordrevne fra Ukraine til at betyde for vores arbejdsmarked? 

Uanset hvad svaret ender med at blive, er ét i hvert fald sikkert: Det vil fortsat være afgørende, at vi i Danmark har de hænder og hoveder, der er brug for. Ikke kun nu og her, men også fremover.

Ellers går Danmark glip af en masse vækst og gevinster. Og de store muligheder, som kunstig intelligens giver – ift. vækst, gode job og bedre arbejdsliv – går til spilde, hvis ikke vi i Danmark har kompetencerne til at gribe dem. På den front er der mange gode initiativer i gang for børn og unge. Men hvorfor ikke også fokusere på den arbejdskraft, vi har i dag? 

Livslang læring

Det er ingen hemmelighed, at digitale kompetencer er afgørende for at fastholde et arbejde og fungere i nye jobs. Cirka 74 procent af den danske arbejdsstyrke oplever, at deres arbejde i stigende grad kræver flere eller ændrede kompetencer, viser en Userneeds befolkningsundersøgelse fra 2021 foretaget for IDA.

Det gælder ikke mindst ledere, funktionærer og faglærte. Der skal sættes ind nu. Og den rigtig gode nyhed er, at medarbejderne er topmotiverede. 

Så hvad gør man, når kunstig intelligens og digitalisering fylder mere og mere på tværs af arbejdsmarkedet – lige fra industrien til banksektoren? Hvordan sørger man for, at Danmark har arbejdskraft, der for eksempel kan sortere i data, stille kritiske spørgsmål til og kvalitetssikre data og i det hele taget have både fornemmelse og forståelse for, hvad kunstig intelligens kan – og ikke kan?

Svaret er, at livslang læring skal højere op på dagsordenen – både i politikernes mindset og på arbejdspladserne. 

Bedre opbakning på arbejdspladsen

Hele 49 procent af arbejdsstyrken svarer ifølge en undersøgelse fra Siri-kommissionen, at de ikke har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling det seneste år.

I Siri-kommissionen peger vi på, at arbejdsgivere skal blive bedre til at prioritere efter- og videreuddannelse og tænke det strategisk ind som en naturlig del af ligningen på den enkelte arbejdsplads. Der skal være tid til at blive efteruddannet, og der skal være opbakning fra ledelsens side til at søge efteruddannelse, også med blik på den lange bane. 

Det er ikke kun en fordel for medarbejderen, men også arbejdsgiver, som får endnu dygtigere medarbejdere, og det optimale udbytte af efteruddannelse opstår, når den rigtige uddannelsesvej er fundet i et samarbejde med medarbejdere og arbejdspladsen. 

For det andet skal det være nemmere at få svar på spørgsmål som ”hvilken uddannelse ville være god for mig?”

Det er vigtigt, at vi får en national institution, for eksempel et statsligt nedsat digitalt vismandsråd, der har overblikket over digitaliseringens udvikling og løbende udarbejder råd til, hvad det er, vi skal kunne, for at beholde en højt kompetent medarbejderskare.

Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken

Sidst men ikke mindst må regeringen tage et større ansvar på sigt. Det er afgørende at give gode rammer for efter- og videreuddannelse – også på videregående niveau.

De rammer lider i dag under markante ubalancer i vores uddannelsessystem. Hver gang vi som samfund bruger 100 kroner på videregående uddannelse, havner næsten 99 af dem i det ordinære system. Kun 1,4 procent går til efter- og videreuddannelse.

Den skævhed er vi nødt til at rette op på. Derfor glæder vi os også over, at Reformkommissionen i sit nye udspil foreslår, at deltagelse på videregående efteruddannelse på sigt gøres gratis for den enkelte, ved at hæve det statslige tilskud.

For hvis Danmark skal lykkes med at udnytte potentialerne i kunstig intelligens og digitalisering, må vi klæde hele arbejdsstyrken på til det. Og det gør alle klogt i at huske i de kommende trepartsforhandlinger.

{{toplink}}

debat@altinget.dk