Hjørring: Næste skridt til velfærdsteknologi i stor skala

Af Lars Holt Kristensen
Projektleder i Hjørring Kommune, digitalisering og velfærdsteknologi 

I Hjørring Kommune lægger vi vægt på, at de menneskelige og økonomiske værdier skal gå hånd i hånd, når vi indfører velfærdsteknologi.

Det skal give værdi for borgerne, medarbejderne og kommunens økonomi. Der er mange forventninger til og potentialer i teknologierne, men vi mangler at se i kommunerne, at teknologierne afprøves og indføres bredt og på tværs i kommunerne, så det kommer alle borgere og medarbejdere til gode – og ikke kun de teknologistærke.

Fra leg til bundlinje
Indtil nu har det velfærdsteknologiske danmarkskort været kendetegnet ved mindre pilotprojekter. Derfor er der behov for at udbrede løsningerne, hvis vi skal tage næste skridt og høste gevinsterne i stor skala. Der er brug for at gå fra leg til bundlinje.

I den nylig offentliggjorte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi tages der fat i problemstillingen. 16 storskalaafprøvninger vil inden udgangen af 2016 være gennemført, og målet i den nye strategi er, at der inden 2020 er truffet beslutning om landsdækkende udbredelse af fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder følger samme plan.

Men hvordan går vi fra pilotprojekter til storskalaimplementering? Velfærdsteknologi er ikke et "quick fix". Implementering er rigtig svært og komplekst - især når vi skalerer op. På den anden side er storskalaudbredelse en nødvendighed, hvis det skal kunne betale sig. Det er for tidskrævende og dyrt, hvis vi ikke udbreder teknologierne til flere borgere.

Det gode implementeringsforløb 
Jeg savner i den forbindelse mere viden om og anbefalinger til gode implementeringsforløb i storskalaprojekter. Ved indførelse af ny teknologi tales der om 20/80 reglen – altså at 20 procent handler om selve teknologien, og at 80 procent handler om organisationen samt de forandringer, der kræves for at få teknologien til at fungere optimalt i den kommunale praksis. Mange af de hjælpemidler og velfærdsteknologier (for eksempel skylle-tørre toiletter og spiserobotter), der anvendes i kommunerne, er udviklet for mange år siden. Der er ikke tale om ny teknologi. Det nye er, at de bruges i en kommunal kontekst. Det er derfor en misforståelse at tro, at de væsentligste udfordringer er af teknologisk karakter.

Hvis implementeringen skal lykkes, bliver vi derfor nødt til at anerkende implementerings-udfordringerne og bruge flere ressourcer på at understøtte en god implementering og opfølgning. Når teknologier skal indføres, er der en tendens til, at teknologianskaffelserne fylder relativt meget i budgettet sammenlignet med de ressourcer, som bruges på at understøtte en god implementering.

Viden omsat til praksis
Det kan undre, at der ikke er mere fokus på gode implementeringsprocesser. Der findes en del viden på området, men jeg savner flere gode eksempler på, hvordan vi anvender og omsætter denne viden i praksis, så implementeringen lykkes.

Jeg ser frem til, at flere løsninger udbredes på tværs og til flere borgere. Men det er ligeledes vigtigt at anerkende implementeringsudfordringerne, og at vi på tværs af kommuner deler viden og erfaring om de gode implementeringsprocesser. Viden og ressourcer må tilvejebringes for, at implementeringen lykkes.

debat@altinget.dk