Forskeren forklarer: Techgiganterne fører browserkrige uden kontrol fra myndighederne

Udviklingen af online økosystemer er et forholdsvis nyt fænomen. Men truslen fra internettet mod kerneforretningen går tilbage til 90’erne og derved den moderne fødsel af nettet.

I 1995 identificerede Bill Gates, stifter af og chef for Microsoft, internettet som en trussel mod hans kerneforretning, PC-styresystemet Windows. Mere specifikt risikoen for, at en online aktør, som overbygning til sin online forretning, udviklede et konkurrerende styresystem.

Kontrollen med adgangen til internettet blev derfor kritisk, hvilket netbrowseren Explore og integrationen i Windows skulle sikre, således at Windows kom med Explore præinstalleret.

En integration, der senere blev udvidet med Mediaplayer, og var rettet mod Netscape, der i starten af 90’erne var den dominerende internetbrowser.

Fra 1. til 4. browserkrig uden, at nogen rigtig opdagede det

Dette træk udløste ikke blot det, som kendes som 1. browserkrig, men også konkurrencemyndighedernes interesse i både USA og EU samt en millionbøde.

Truslen materialiserede sig først i 2009, hvor Google OS blev lanceret. I øvrigt efter Google Chrome havde besejret Explore i 2. browserkrig, som den mest populære internetbrowser.

Tredje browserkrig blev aldrig en realitet, men knytter sig til skiftet fra stationære PC’ere til mobile enheder, for eksempel smartphones, og risikoen for, at Google mistede kontrollen over adgangen til internettet i denne proces.

Android-styresystemet blev, som allerede påpeget, udviklet til at adressere dette, og 4. browserkrig er allerede i gang med Internet of Things, hvor alt fra køleskab til biler, ure og tv har internetadgang.

Ikke uventet er Alphabet aktiv i forhold til at udvikle og udbyde både hardware, der er koblet op på internettet, for eksempel smarthøjttalere og styresystemer til andres hardware.

{{toplink}}

Senest har det sidste blandt andet omfattet et partnerskab med bilproducenten Volvo om dennes integrerede autoinfotainment system, hvor styresystemet kommer fra Google.

Bortset fra de amerikanske konkurrencemyndigheder, der har inkluderet forsøg på at monopolisere Internet of Things som en bianklage i deres nyeste sag mod Google, synes ingen rigtigt at have fanget den strategiske betydning af Alphabets træk, omend EU’s nye Digital Market Act vil ramme nogle af disse.

Konkurrencemyndighederne reagerede, men for sent

Der er flere grunde til, at det strategiske (mis)brug af økosystemer er pågået uden den store opmærksomhed. Grundlæggende er disse til glæde og gavn for forbrugerne.

Googles massive investeringer i Android har blandt andet skabt et billigt alternativ til Apple Iphone og formentlig sikret en hurtigere og bredere udbredelse af smartphones.

Tilsvarende er Facebook og Instagram gratis for brugerne, og uanset eventuelle skumle motiver hos Meta er den aggressive udbredelse af Instagram, som et alternativ til Facebook, en gevinst.

Det samme gælder for andre af Metas tjenester, for eksempel WhatsApp, der tilbyder krypteret kommunikation eller Google Maps, som gør det nemt at finde frem til en adresse.

I princippet er det ukorrekt, at myndighederne ikke har reageret. De reagerede blot for sent. Da de amerikanske konkurrencemyndigheder fordømte Microsofts forsøg på at kvæle Netscape i 90’erne ved at bundle Explore med Windows, var 1. browserkrig reelt afgjort.

Det samme kan fremføres omkring Google Android. De amerikanske konkurrencemyndigheder kiggede på Android i 2012, men valgte ikke at åbne nogen sag, formentlig grundet manglende politisk opbakning.

Anderledes i EU, hvor en sag blev åbnet i 2015 og foreløbigt lukket med milliardbøde i 2018. Der forventes dom i efteråret, og så ved vi, om EU’s vurderinger holder vand, men da skiftet til mobilsøgninger skete i 2015, var 3. browserkrig formentlig afgjort allerede der.

De amerikanske konkurrencemyndigheder har medtaget Internet of Things, og derved 4. browserkrig, i deres nye Google sag, men kun som en bianklage, der ikke engang er særlig godt beskrevet.

debat@altinget.dk