Forskeren forklarer: Big Techs økosystemer forvrider den digitale konkurrence

Selvom det er alment kendt, at Big Tech virksomhederne har opbygget omfattende økosystemer, er omfang og rækkevidden heraf nok mindre anerkendt.

En hurtig ”googling” på internettet viser fx, at Googles moderselskab, Alphabet, udbyder 271 tjenester, mens Facebooks moderselskab, Meta, ejer 94 selskaber, og derved mindst 94 tjenester.

Tjenester, der ofte er både komplementære og i konkurrence med andre udbudt af Alphabet og Meta selv og de øvrige Big Tech-medlemmer. Som konsekvens heraf er det isoleret korrekt, når det fremføres (typisk af Big Tech), at konkurrencen reelt sker mellem økosystemer, frem for de enkelte tjenester, og at konkurrencen i øvrigt kun er et klik væk.

Konkurrencen går dog ikke kun på tværs af økosystemer, som Big Tech gerne vil indikere, mens også internt i disse, blandt andet grundet de ofte korte livscykler, der karakteriserer internetvirksomheder.

{{toplink}}

Et forhold, der fomentlig bedst kan illustreres med Facebooks meget hurtige opstigning fra stiftelsen i 2004, til deres overtagelse af førertrøjen fra MySpace, som det mest udbredte sociale netværk i 2009, og aktuelle nedtur.

En nedtur, der blandt andet omfatter, at brugerne skifter til andre tjenester herunder navnlig Instagram. Selvom Instagrams succes altså sker på bekostning af Facebook, er dette formentlig at foretrække. fremfor at brugerne gik til for eksempel Google+, der indtil 2019 blev drevet af Alphabet som et direkte alternativ til Facebook.

Brugen af økosystemer har et strategisk formål

Selvom Meta og Alphabet har fokus på forskellige dele af onlineøkonomien, henholdsvis sociale netværk og internetsøgninger, er kernen i deres forretningsmodel identisk og centreret omkring reklamer.

Brugerne af Facebook og Google Search afgiver individuelle oplysninger, der herefter kan omsættes til målrettede reklamer, enten direkte på Facebook eller indblandet i og omkring de blå links i en Google Search søgning.

Som allerede påpeget er der nuancer i beskyldningerne mod de forskellige techgiganter, men grundsubstansen er begunstigelser af egne tjenester.

Eksempelvis har Meta en klar strategisk interesse i at nudge brugerne af Facebook i retning af Instagram, såfremt disse skulle skifte og derved true reklameforretningen. En nudging, der for eksempel kan faciliteres ved at tillade krydsopslag og understøtte migrering af kontakter, således at skiftet sker nemt og gradvist.

Det er ikke det samme som, at det faktisk sker, men motivet består, og det samme gør beskyldningerne om, at det blandt andet kun er andre Meta tjenester, som virker sammen med Facebook.

Google anklaget for konkurrenceforvridning

Indtil videre er EU’s undersøgelser af Meta dog begrænset til en mulig begunstigelse af Facebook Shop og Marketplace. Derimod er nudging mellem tjenester med henblik på at beskytte reklameforretningen officielt en del af sagerne mod Google.

Eksempelvis mener EU-Kommissionen, at Android specifikt blev udviklet og udbredt, som styresystem med det formål at sikre Google Chrome og Google Search som default-valget på mobiltelefoner.

Siden smartphonen fik sit gennembrud i 2007 er brugerne gradvist skiftet hertil som indgang til internettet, og i 2015 tippede smartphones og tablets til at være den foretrukne indgang.

Dette skift kunne have undermineret Googles kontrol med internettet, og derved også kontrollen med online reklamer, men Android blev designet til at imødegå dette.

Android-styresystemet er gratis, men kommer med Google Chrome og Google Search præinstalleret. Af samme grund betaler Alphabet angiveligt 8-12 milliarder dollars årligt til Apple for samme position på Apples Iphones.

Selvom forbrugerne nyder godt af Googles beslutning om at udvikle og udrulle Android aggressivt, nyder Google endnu bedre heraf. Eller det er i hvert fald EU’s tese. Om EU-Domstolen er enig heri, ved vi senere på året, når der falder dom i EU’s sag mod Google Android.

debat@altinget.dk