Forskeren forklarer: Her er tre måder at anskue påvirkningen fra kunstig intelligens i vores skoler

Af Jakob Laage-Thomsen og Helene Friis Ratner
Hhv. postdoc og lektor, DPU, Aarhus Universitet

Siden december har uddannelsesområdet dannet frontlinje for udbredelsen og tilgængeligheden af ”generativ AI” som ChatGPT. Generativ AI kan eksempelvis opsummere større tekster eller producere ny, original og sammenhængende tekst og rejser derfor grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at læse og skrive en tekst.

Med eksamenssæsonen i gang fokuserer uddannelsesinstitutioner aktuelt på, hvordan man detekterer eksamenssnyd, nu hvor elever kan producere tekst, der ikke kan afsløres som plagiat.

Vi argumenterer her for et bredere fokus, da generativ AI rejser nogle mere grundlæggende spørgsmål om, hvordan digital teknologi forandrer betingelserne for at være menneske og samfund – for at tænke, kommunikere, lære og indgå i fællesskaber. For at diskutere disse tager vi udgangspunkt i den hollandske filosof Gert J.J. Biestas tre dimensioner for god uddannelse – kvalifikation, socialisering og subjektifikation.

Sværere at adskille fakta fra fiktion

Kvalifikation handler om elevers tilegnelse af viden og færdigheder, ofte med sigte på deres senere samfunds- og arbejdsliv. Her rejser generativ AI spørgsmålet om, hvorvidt elever får behov for nye kvalifikationer. Generativ AI har sat alle fri til at forestille sig en fremtid med personlige digitale assistenter, der kan læse, regne, skrive, kode og ræsonnere for os.

Derfor går diskussionen blandt andet på, hvorvidt elever bør lære at anvende generativ AI til at hjælpe med at udforme tekster, for eksempel ved at foreslå en disposition for en opgave eller give feedback på tekst. Eller – modsat – om sådanne bestræbelser reducerer læring til ’prompt engineering’: at lære at ’prompte’ værktøjer som ChatGPT til at generere output af høj kvalitet på bekostning af evnen til selvstændigt at ræsonnere og formulere sig skriftligt.

Samtidigt giver generativ AI os også udsigt til en fremtid, hvor man ikke ved, om man interagerer med en robot eller et menneske, og hvor det bliver stadig sværere at adskille fakta fra fiktion. Derfor er det afgørende at træne elevers evne til kritisk at tilgå generativ AI output, der, indtil videre, ofte er faktuelt forkerte og uden kildehenvisninger.

Socialisering handler om at udvikle elevers evner til at kunne indgå i fællesskaber. Generativ AI forstærker den digitalt medierede opmærksomhedsøkonomi, som elever allerede i dag skal navigere i på sociale medier og i gaming-platforme, ofte på bekostning af fysiske og analoge fællesskaber.

Algoritmer, Data og Demokrati-projektets nyeste undersøgelse, som er foretaget i et samarbejde med Børns Vilkår, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik, viser, at ni ud af ti børn bruger sociale medier til at være i kontakt med deres venner.

Generativ AI som Snapchats nye chatbot MyAI risikerer ikke blot at give elever farlige råd om eksempelvis selvskade, men også at skabe nye former for afhængighed, hvor børn og unge udsættes for følelsesmæssig manipulation og knytter sig affektivt til en AI-bot på bekostning af de ofte lidt mere besværlige menneskelige relationer.

I en tid hvor sociale medier og spilplatforme i stigende grad vil anvende generativ AI til at fastholde brugere på platformen, er det således afgørende, at skolen arbejder med teknologiforståelse som en del af – og ikke adskilt fra – arbejdet med socialisering og fællesskaber.

Uden teknologiforståelse når vi ikke i mål 

Subjektifikation handler om at danne eleven til et frit og selvstændigt tænkende menneske. Hvordan virker generativ AI ind på det? Her er grundelementet paradoksalt nok, at mennesket som udgangspunkt aldrig er frit og afskåret fra teknologi.

Selvom skoler kan forbyde generativ AI, lukke ned for internettet eller indføre papir og blyant-eksaminer, må den også forholde sig til generativ AI som et vilkår i samfundet, der i stigende grad vil gennemsyre elevers læring og sociale liv. Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan vi kan blive fri for teknologi, men hvordan skolen fremmer refleksion, spekulation og erfaringsdannelse med, hvad det gode liv med digitale teknologier kan være.

Hvad gør generativ AI ved os som individer og som fællesskab? Hvordan forandrer generativ AI vores muligheder for at kende forskel på sandt og falsk – vigtige forudsætninger for at indgå i en demokratisk verden?

Hvordan (ud)danner vi fremtidens borgere til at forholde sig kritisk til teknologien, herunder at kunne fravælge teknologien, få blik for dens planetære aftryk i form af CO2-udledning og modarbejde dens skadelige virkninger på individ og samfund?

Med ChatGPT er generativ AI ikke længere et distanceret fænomen fra science-fiction, men tilgængeligt for alle. Dette kalder på, at politikere – udover at regulere generativ AI – genovervejer det ellers skrinlagte forsøgsprojekt med teknologiforståelse i folkeskolen. Uden teknologiforståelse når vi ikke i mål med Biestas tre dimensioner for god uddannelse.

Denne teknologiforståelse må dog ikke reducere teknologien til et værktøj, som elever skal tilegne sig færdigheder i at beherske. Derimod må den fordre nysgerrighed og erfaringsdannelse med, at menneskets og fællesskabets eksistens løbende bliver til i et grænsekrydsende samspil med alverdens digitale teknologier, og de magtfulde og kommercielle tech-virksomheder, der står bag.

Dette kalder ikke blot på færdigheder i at kode og designe digitale teknologier, men på en grundlæggende humanistisk erfaringsdannelse med, hvad det vil sige at være menneske i en verden med generativ AI.

{{toplink}}

debat@altinget.dk