Erhvervsbosser: Sats på it i folkeskolen

Af Niels Soelberg, Eva Berneke og Carsten Dilling 
Rådsmedlemmer i Det Digitale Råd og henholdsvis adm. direktør i Microsoft Danmark, adm. direktør i KMD samt adm. direktør i TDC  

Når den kommende regering efter valget 18. juni skal i arbejdstøjet, er der adskillige udfordringer at tage fat på, hvis vi også i fremtiden skal regne Danmark blandt verdens mest succesfulde lande.

Et af de centrale områder, der skal medvirke til at sikre succes, er som altid folkeskolen.

Vores fremtidige konkurrenceevne står og falder med vores evne til at uddanne vores børn og unge til at besidde fremtidens kompetencer. Fremtidssikring var netop målet med folkeskolereformen, der i skrivende stund har været virkelighed i snart et år.

Bølgerne går stadig højt i debatten, og man har diskuteret forberedelsestid, heldagsskole, lektiecaféer og meget andet. Men et tema, der fylder for lidt, er, hvordan mere udbredt brug af digitale værktøjer kan bidrage til at realisere reformen.

I andre sektorer har nye digitale muligheder drevet en udvikling i retning af at arbejde smartere og bedre. Det Digitale Råd ser et lignende potentiale i den danske folkeskole. Vi mener, at man kan løfte undervisningen ved at bruge moderne læringsmetoder, og vi synes, at det skal komme elever på alle andets skoler til gode.

Lærerne er med på digitalisering
I foråret 2015 spurgte vi 753 lærere om, hvad de synes om digitalisering. Særligt to forhold er værd at fremhæve:

For det første mener lærerne i undersøgelsen, at digitalisering kan bidrage til at virkeliggøre reformens intentioner om øget kvalitet. For eksempel har 90 procent af lærerne svaret, at it og digitale redskaber kan være med til at differentiere undervisningen. To tredjedele mener, at digitalisering kan bidrage til at motivere eleverne til at lære mere.

Derudover peger lærerne på, at digitalisering kan bidrage til bedre forberedelse og undervisning. Over halvdelen af lærerne i undersøgelsen mener, at digitale redskaber gør forberedelse til undervisningen lettere, mens kun hver tiende mener, at det bliver sværere.

Lige under to tredjedele svarer, at digitale værktøjer gør videndeling lettere. Over halvdelen af lærerne mener, at udbredelsen af digitale værktøjer både gør kvaliteten af deres undervisning og deres arbejde som lærer bedre.

Praktiske benspænd
Hvis vi tager folkeskolereformen alvorligt og ønsker at give bedre rammer for læring, skal vi sikre en mere omfattende digital understøttelse af skolen. Analysen viser, at der fortsat er mange praktiske benspænd ude i klasseværelserne.

Kun hver anden lærer svarer, at alle elever har adgang til velfungerende it, så alle kan benytte digitale læremidler i undervisningen på samme tid. Ligeledes er det kun cirka halvdelen af lærerne, der svarer, at internettet på skolen er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet. Det var ellers mål, som indgik i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi fra 2011.

Potentialet er åbenbart – også fra lærernes perspektiv, men hvordan kommer vi fra tanke til handling, fra barrierer til muligheder?

Brug for præcise mål
Vores råd til politikerne er at opsætte bindende og præcise målsætninger, så alle skoler kommer med. Det har tidligere vist sig at være en effektiv katalysator på det digitale område.

Eksempelvis mener vi, at et oplagt mål bør være, at netværkskapaciteten sikrer både stabilt og tilstrækkeligt internet til samtlige elever på samme tid ved udgangen af 2017. Dermed lægger vi grundstenen. Når det gælder undervisningen, skal mindst 80 procent i 2019 anvende digitale løsninger til læring hver dag. Læs flere anbefalinger og den fulde rapport her.

Tilbage står, at digitalisering i folkeskolen kan bidrage til at sikre folkeskolereformens intentioner om øget kvalitet, og at digitale læremidler kan frigøre tid.

Samtidig medvirker en øget digitalisering til, at den danske folkeskole også i fremtiden udvikler de kompetencer, som sikrer et fremtidigt succesfuldt Danmark. Derfor er vores besked til den kommende regering: Øg fokus på digitalisering i folkeskolen.

debat@altinget.dk